10 fisk døde på 5 dage - har brug for hurtig hjælp!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

DonniSharK — 22. marts 2010, 14:12

Kort info om mit akvarie: det er på 128 liter og er beboet af en selvopdrættet gruppe guppier med en mindre gruppe blandede platyer. Udover disse er der én stor gibbiceps malle, 4 amano rejer, én afrikansk kæmpereje, én gylden algeæder, én pragtsmerling, 2 pansermaller, 5 sorte mollier, 10 neonfisk, 10 guldbarbere og 7 sværddragere.

I mere eller mindre al den tid jeg har haft mit akvarie, har det hele været meget stille og roligt. De eneste problemer der har været, var mine maller. Jeg havde købt 3 sugemaller som jeg havde fået at vide var ancistrus. Det var de ikke - de var gibbiceps. Inden for kort tid havde de slået hinanden ihjel og så ver der kun 1 tilbage, som jeg stadig har. Dette er snart 1½ år siden. Udover dette har der ingen problemer været.

Dødsfrekvensen i mit akvarie har også altid været meget lav. At sige der var omkring én død fisk hver tredje uge ville ikke være langt fra sandheden.
Men jeg er lige pludselig løbet ind i massedød og sygdom.

I søndags i forrige uge, investerede jeg i 6 nye guppier (for at få nyt blod ind i akvariet -> Undgå indavl), 5 sorte mollier og 5 røde sværddragere. Guppierne og molyerne har det fint, men det er kun 2 sværddragere tilbage, og jeg frygter at de har bragt sygdom med ind i mit akvarie. Siden engang i sidste uge har mine guppiers haler set sære ud - trævlede og ødelagte, som om de bliver spist af. Ikke nok med det, så ser det ud til fiskene dør når halen er helt "ødelagt". Dette har indtilv idere kostet 10 døde guppier siden i torsdags. I dag har jeg også opdaget en anden sygdom, som der også er et andet topic med herinde, hvor en af mine guppy hunner havde en tarm defekt. Hende har jeg konsekvent aflivet.

Status er nu altså at jeg har fået massedød af guppier, og jeg ved ikke hvad det skyldes. Som sagt virker sygdommen til at være noget med guppiernes haler. Ud fra noget andet jeg havde læst, med at ammonium kunne forårsage haleråd, har jeg taget de nødvendige foranstaltninger og skiftet en større mængde vand siden det er begyndt, men det ser ikke ud til at have hjulpet.

Det må være nødvendigt at pointere at jeg ikke har oplevet nogle dødsfald andre stedet i akvariet. Ser vi bort fra de 3 nyindkøbte sværddragere, er de eneste fisk der har måttet lade livet i mit akvarie de sidste 2 måneder, én enkelt pragtsmerling.

Jeg har ingen kameraer i stand til at tage billeder af fiskene uden det bliver helt sløret. Jeg har fundet et billede på google der viser hvordan mine fisk godt og vel ser ud lige pt. http://www.wetwebmedia.com/CyprinidontiformFishPIX/Livebearers/Poeciliids/CIMG5737.jpg

Jeg har ingen vandtestere, desværre, men jeg er ret overbevist om at vandkvalitet ikke er problemet i netop dette tilfælde.

Hvis der er nogen der ved hvad jeg kan gøre, vil jeg sætte stor pris på det. Jeg bor godt og vel en halv time væk fra den nærmeste dyrehandel, og har desuden ikke selv kørekort, så jo mere specifikt, jo bedre.

Her til sidst har jeg lige et kort factsheet om akvariet.

128 liter
Varmelegeme sat til standardtemperatur
Pumpe beregnet til 100-200 liters akvarier, sat til noget nær max styrke for bedste cirkulation.
30-40 liter vandskift hver uge
Rensning af grus + ca 90 liter vandskift ca. hver anden måde.

På forhånd tak.

Dav — 22. marts 2010, 14:20

Tja... Barber har rygte for at have tendens til finnebideri...

Jeg har lige oplevet at en rødhalet Goodeide på 4 cm har haft spist alt imellem finnestrålerne på en 20 cm Gibbiceps på 2 dage. Min Gibbiceps er heldigvis hurtigt helet igen, efter at jeg har fjernet bølle-fisken...

Dav — 22. marts 2010, 14:26

...men efter min målestok, er 1 død fisk for hver 3. uge ikke lav frekvens... Det er langt sjældnere at jeg har døde fisk. F. eks har jeg ikke haft nogle døde fisk de sidste 2 måneder - i hvertfald...

DonniSharK — 22. marts 2010, 14:36

Jeg har haft mine guldbarber i 3 måneder, og problemet med guppiernes finner har været der lige siden begyndelsen - bare ikke af denne severitet. Jeg har heller ikke før oplevet at fiskene er døde pga. dette, så jeg tvivler meget stærkt på det er grunden til deres pludselige død.
Som sagt har jeg en eller anden sygdom. Jeg kan se det på fiskene. Jeg er 100% sikker på det ikke er et par skanky barber der gør det (:

Dødsfrekvensen er lav for mig, da dette er mit første akvarium. Desuden har jeg fået det meste stablet på benene praktisk talt uden hjælp bortset lige fra i begyndelsesfasen. Jeg vil da også pointere at forholdene for fiskene er blevet bedre som tiden er gået.

lola44 — 22. marts 2010, 14:41

Mit bud er at der er ALT for mange fisk i det akvarie, hovedreglen er en cm fisk pr liter vand.
Da vi havde vores første akvarie med mollyer og gyppyer, erfarede vi at når der var for mange unger, så døde der fisk.
Prøv at regne ud hvor mange cm fisk du har.

DonniSharK — 22. marts 2010, 14:47

[citat]Mit bud er at der er ALT for mange fisk i det akvarie, hovedreglen er en cm fisk pr liter vand.
[/citat]

Jeg har altid fået at vide at reglen er 1 fisk pr. liter, og jeg har altid holdt mig inden for netop denne regel.
Hvis det istedet er som du siger, så ændrer det jo det hele. De fleste af mine fisk er meget små, men jeg har da 3 store dyr heri; en kæmpereje, en gibbiceps og en halvvoksen algeæder.

Der er ikke så meget jeg kan gøre for at komme af med mine fisk nu - desuden skal jeg også snart have nyt akvarie - men jeg vil se hvordan fiskene får det nu hvor der er lidt færre fisk.

miever — 22. marts 2010, 15:04

jeg vil give #3 ret - det er rimelig stor dødelighed - især med betragtning at du ikke har rovfisk til at hapse din små fisk, og netop i den forbindelse vil jeg give # 5 ret - alt for mange fisk = stor firurening af akvarievandet også selv om at du har et fornuftigt mønster med vandskiftet. 🙂
Der er lidt diskussion om det er 1 eller 1½ cm fisk på liter som tommelfingerregel, men hust at det også skal ses i sammenhæng med hvor store fisk du har, din pragtsmerlig er som færdigvokset for stor til dit akvarie selv om at den pr cm godt kan være der - men man sætter jo helst heller ikke en bjørn i et bur på 3 x 3 meter andet end til transport fra A til B hvor den kun lige kan vende sig (der er så lige nogle lande i verden der stadig gør - men det er altså også dyremihandling) en anden ting med din pragtsmerlig - det er en flokfisk så helst 5-6 stykker af dem sammen - og det har du slet ikke plads til i 128L:(
Dette giver jo desværre ikke konkret svar på dit spørgsmål om hvorfor halerne trevler - men budet er at der nok er noget med vandkvaliteten - ønsk digen "kemi-sæt" til tjek af vandværdier i fødselsdagsgave eller julegave:) og ind til da - næste gang du kommer forbi din fiskemand - så tag en lille portion vand med og hør ham om han har mulighed for at tjekke dets værdier, ellers ja så må du gøre som du selv skriver observere og ikke fylde flere fisk i din godt fyldte fiskebalje.

Dav — 22. marts 2010, 15:08

Nu ved jeg ikke helt med kæmperejer, for jeg har aldrig haft sådan én, MEN en dyrehandler fortalte mig for nyligt, at de gerne tager fisk, hvis de kan komme til det.......

miever — 22. marts 2010, 15:08

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/sygdomme/?sygdom=14

Dav — 22. marts 2010, 15:11

Under alle omstændigheder ville jeg prøve en behandling med Esha 2000. Mine fisk får er behandling engang imellem, hvis jeg synes at der er tendens til at en fisk , eller flere, ikke ser ud til at være helt på toppen...

Det virker!

Mr.Frog — 22. marts 2010, 16:12

#1
Du har alt for mange fisk i dit akvarie.
En død fisk hver 3. uger er for ofte. Hvis det havde været hver 3-6 måned, så er det ikke så slemt.
Pragtsmerlingen kan godt have revet guppyhalerne.
Jeg kender ikke lige din kæmpe reje. Men de fleste store rejer hapser gerne i guppyfinner i håb om, at fange en fisk og æde den.
Jeg tror ikke de revne haler har noget med dødsfaldene at gøre. Med mindre dine fisk også har sammenklistrede haler (at de ikke er slået ud særlig ofte).
Guldbarber er ikke finnehapsere.
Dit vandskifte mønster er fint.
Jeg tror ikke du får noget ud af, at måle dit vand for affaldsstoffer. Både Ammonium, Nitrit, og Nitrat kan være blomstret op og faldet igen, inden du evt måler nogle fine tak.

Hvad er skanky barber for noget ?

Sølz — 22. marts 2010, 16:27

#1,
Du skriver:
Varmelegeme sat til standardtemperatur - hvilken temperatur?
Pumpe beregnet til 100-200 liters akvarier, sat til noget nær max styrke for bedste cirkulation. Hvor meget filtermateriale/hvilken pumpe?
30-40 liter vandskift hver uge - lyder egentlig meget fornuftigt
Rensning af grus + ca 90 liter vandskift ca. hver anden måde. Det er til gengæld ikke fornuftigt, da det biologiske miljø/de gode bakterier i akvariet primært findes i gruset - det skal ikke ikke (tages ud?) og renses - du skal blot suge skidtet op. Og hvorfor et månedligt så stort vandskift, når du laver det ugentlige? - det er ganske unødvendigt.

Alt i alt er jeg enig med de øvrige i, at du har alt alt for mange fisk i dit akvarium.🙁
"Tommelfingerregelen" er ret så omdiskuteret, men det drejer sig om 1 cm. udvokset fisk pr. liter vand for alm. selskabsfisk, som du jo altså også har. Der skal dog tages forbehold for den enkelte fiskearts behov for svømmeplads, muligheden for at stime, vandets temperatur og behovet for cirkulation = de enkelte fiskearter skal passe sammen.
Hvis du med "gylden algeæder" mener en Garra Flavatra, så er det altså en flokfisk og der bør være nogle stykker sammen for at, de føler sig trygge. Det samme gælder i særlig grad pansermaller, hvor der mindst bør være 6 stk., men meget gerne mange flere.

Alt i alt, så bør du revidere og reducere i din fiskebestand for at gøre dig forhåbning om et mere vellykket resultat = mindre fiskdød.😉

jery — 22. marts 2010, 16:34

#12: vel brølt, løve - det kan ikke skrives meget bedre på så kort og informativ vis.

Sølz — 22. marts 2010, 16:36

tak:)

DonniSharK — 22. marts 2010, 22:07

Jeg siger mange tak til alle for jeres indlæg - jeg har lært meget i dag, og vil tage min nye viden i brug i mie fremtidige ekskursioner.

Jeg har netop sealed the deal på et 250L akvarie, så om en måneds tid burde mine fisk have et bedre, større hjem.

Ang. pragtsmerlingen, er jeg godt klar over disse er flokdyr. Jeg havde købt 2, men den ene overlevede ikke de første par dage (der må have været noget i vejen med den fra leverandørens side) mens den anden stadig lever fint.

Jeg har også lige lagt mærke til at jeg har skrevet gylden algeæder. Dette er forkert. Det er en gul algeæder jeg har.

Jeg har nu identificeret hvad der er i vejen i mit akvarie, så hjælp til at bekæmpe det vil være super. Nogle af mine fisk er begyndt at få de røde mærker på sig --> Bakterie infektioner, uden tvivl.
Hvordan bekæmper jeg dette? Hvis jeg kan begynde behandlingen imorgen ville det være fantastisk, da jeg desværre stadig ser guppierne blive syge og dø. Jeg har det frygteligt over hele denne episode, da jeg faktisk troede jeg behandlede mine fisk fint, og jeg overvejer stærkt om jeg bare burde droppe det hele. Hvis jeg ikke kan få bekæmpet dette angreb bliver det nok den eneste løsning.

-Donni

Sølz — 22. marts 2010, 22:36

I lyset af, at du har for mange fisk og du nu har nogle Guppy´ er, der er syge, så er min anbefaling at du fjerner alle de syge fisk - hver en eneste en - og afliver dem. På den måde kan du forsøge at minimere risikoen for smitte, du får reduceret i den store bestand og så er Guppy jo heldigvis bestemt ikke dyre. Lad det være behandlingen.😉

DonniSharK — 22. marts 2010, 22:42

Problemet med at gøre dette er, at bakterie infektionen ser ud til at have spredt sig til mine barber. Hele 4 af mine barber har røde læsioner.

Ville det smarteste ikke være, at aflive de tydeligt syge fisk snarligt, og så behandle vandet med Furamor-P?

Sølz — 22. marts 2010, 23:12

Jo, hvis der er det mindste tegn på sygdom - så afliv dem. Jeg kender ikke Furamor-P, da jeg aldrig behandler mine fisk, når de en yderst sjælden gang er syge - de aflives straks. Men hvis det er et præparat, du har fået anbefalet, så prøv det.

miever — 23. marts 2010, 08:29

Ja afliv de sygeste fisk og få behandlet resten. Din gule algeæder..... ikke særlig beskrivende - er det sådanne en som denne? http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10810 den findes også i en helt gylden variant som jævnligt går under navnet "gul algeæder"? hvis det er så få læst om den. Mht din pragtsmerling - 2 er IKKE en flok du skal have lidt flere men det kan jo så også lade sig gøre ved et 250L (tillykke med det iøvrigt)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.