Jamen der er jo yngel

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Mathilde — 7. april 2010, 09:57

I forbindelse med opstart af mit mbuna var jeg inde og hente lidt javabregne i den lille pyt. Da jeg så senere er ind for at fodre, tror jeg mit nærsyn bedrager mig! Der var altså noget der hoppede derinde. Næsen helt tæt på, og stirre intens i retning af hoppet, i håb om at kunne finde ud af hvad det var.
For enden af træroden sidder der en lille bitte reje, omkring 1,5mm *blink* Jeg vidste godt en af hunnerne havde været med æg og pludselig ikke var med æg mere, men efter at have set tinwini'erne gå helt amok så der stod mos ud til alle sider, var jeg ret sikker på de havde fået rejecocktail til aftensmad og ingenting havde overlevet.
Men her sad altså en lille reje, og efter i laaang tid at have gloet efter flere, talte jeg ihvertfald 3 på én gang 😛 Håber de overlever, og at en af dem er en han, for de 5 vokse er vist hunner allesammen 🙂

Derudover har mine helena-snegle lagt æg, og dem er jeg også spændt på om de bliver til noget 😀

c sørensen — 7. april 2010, 09:59

det er så hyggeligt. Jeg har en del helenaunger i forskellig størrelse - en del RCS unger og en del guppyunger - alle går sammen. Så det er rigtig babyakvarie pt.!!😛

c sørensen — 7. april 2010, 10:44

jeg har faktisk også ancistrusyngel i et andet akvarie, som er ved at være klar til at komme ud af hulen. Det ved min ene kejsertetra hun udemærket!! Hun står skråt nedad i vandet og kigger lige ind i hulen - HELE TIDEN!!! Venter bare på en lille lækkerbisken 😉. Hun er ikke dum. Hun havde meget travlt med at spise i går, da de fik mad, så hun kunne vende tilbage til hulen igen. Og hun står der stadig. Hun flytter sig kun, når apistogrammaparret blander sig. Sjovt at følge.

Meningen er denne gang, at de små ancistrus må ende som føde, hvis ikke jeg fanger dem på ruden. Jeg har ikke tænkt mig at tage hannen og æg/unger op. jeg har i forvejen 2 kuld ancistrus gående. Så disse indgår i fødekæden...... 🙁

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.