Tror mine platy'er og kampfisk er syge!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

lilbow — 14. april 2010, 22:13

har lige nogle billeder af nogle af mine fisk, og ville lige høre om der er noget jeg kan gøre for at redde dem? er mest glad for min kampfisk, men efter jeg har kigget på nogle gamle billeder af ham, har jeg opdaget at han er helt opsvulmet...
håber i kan hjælpe...

lilbow — 14. april 2010, 22:18

der er for resten 3-4 af mine platy'er der ser ud som den grå på billedet...

bettasplendens — 14. april 2010, 22:31

kampfisken har spist for meget - overfodret og er sikkert ret gammel.
Så udevikler kampfisk problemer med maveforstoppelse.

Det ser allerede ret slemt ud. Prøv at tag en ært og skolde den under kogende vand. Pil skallen af og forsøg at fodre indholdet til kampfisken. Nogle gange virker det afførende hvis det gives i tide.
Men oplever du at den bliver mere sløj og ikke ønsker at spise, må du overveje aflivning.

På platyerne kan jeg ikke lige se noget, men måske en slags finneråd. Dette behandles med medicin.

lilbow — 14. april 2010, 22:40

uha, det giver mig da lidt håb. hvordan så med kampfiskens foder for fremtiden? har ikke rigtigt mulighed for at fodre den for sig selv, men skal jeg bare fodre mindre generelt? eller skal kampfisken op i en skål for sig selv når der skal fodres?

jery — 14. april 2010, 23:54

#4: Platyerne bliver også glade for ærterne. De skal altså ikke skoldes - lad dem tø op på et stykke køkkenrulle og smut skallen af + nip dem eventuelt i mindre stykker.
Jeg synes nu, fiskene ser bekymrende ud - hvordan er dit vandskiftemønster?

lilbow — 15. april 2010, 00:00

jeg har indtil for nyligt (da de begyndte at se sådan ud) skiftet ca 20-30% hver søndag. Efter et par uger, uden at de er blevet mere friske at se på, har jeg nu skiftet ca 50% 2 gange og stadig uden resultat.
Tror i måske det ville være en god ide at aflive dem der er syge, før de smitter de raske, eller skal jeg købe en gang medicin og hælde i tanken?

Sølz — 15. april 2010, 00:29

Jeg er enig med #3 i, at billedet til venstre af kampfisken ikke ser godt ud. Jeg synes til gengæld, at helhedsbilledet af ham viser en både flot og velbygget han, der umiddelbart ikke fejler noget.
Under alle omstændigheder er det en god ide at følge rådet med ærten. Undlad også at fodre med røde myggelarver. Jeg kan desværre ikke huske den nærmere grund til dette andet end, at kampfisk kan få dårlig mave af for mange røde myggelarver.

Hvis ellers dine vandværdier er O.K., så viser dit nærbillede af Platyen for mig, en Platy, der her i huset ville blive aflivet, da det er tydeligt, at den ikke har det godt. Der er ingen grund til at bruge mange penge på div. medicin med mindre man har en kostbar eller sjælden fisk - og ingen af dele kan man sige op en Platy.

lilbow — 15. april 2010, 23:57

der er nu til eftermiddag blevet serveret kogte pillede ærter, som alle i baljen nød. -kampfisken har dog stadig ikke ændret udseende...

jery — 15. april 2010, 23:57

#8: de skal ikke koges.

lilbow — 16. april 2010, 00:02

virker de så ikke?

jery — 16. april 2010, 00:08

#10: det er vist ikke særligt videnskabeligt med ærterne, men baserer sig - så vidt jeg har forstået - på diverse egne erfaringer. Imidlertid ødelægger du jo fibrene ved kogning, så en eventuel virkning på forstoppelse bliver i hvert fald mindre.
Hvor mange kogte grøntsager mon fiskene snupper i naturen?
Jeg bruger tit smuttede grønne ærter i den almindelige foderplan til mine grøntædende fisk.

lilbow — 16. april 2010, 00:19

han kan få et par stykker igen i morgen som kun er tøet op... 😮)
især mine krabber var helt vilde med dem, de høvlede dem ind... hehe...
men tror også jeg vil til at bruge det generelt i fodret, det lader til at de er glade for det...

lilbow — 16. april 2010, 15:03

så er han blevet fodret igen, nu med optøet ærter. hvor lang tid vil i tro der kan gå før det evt virker? (hvis det virker...)

bettasplendens — 16. april 2010, 21:12

har aldrig sagt koge men skolde... det ødelægger ikke fibrene...men gør det nemmere at smutte dem.

indtil han har en alm. slank kropsform.

endvidere skal han ikke have for meget proteinrig foder myggelarver f.eks.

Sihm — 16. april 2010, 21:45

Jeg vil også lige komme med et indlæg. Jeg har selv oprettet en tråd, men har bedt om at den bliver slettet, da jeg herinde kan få et udmærket svar på næsten de samme spørgsmål.

Øv - min kampfisk er syg 🙁

Han er helt opspilet, ligner (lidt) en grankogle og står sløvt på bunden, så han har s'gu nok fået bugvattersot. Han har i sidste uge fået nogle frosne (selvfølgeligt optøede) røde myggelarver, men desværre nok også alt for mange, men så kan jeg lære det. *uhh*

Men nu er spørgsmålet så: Skal jeg aflive ham eller kan han komme sig? *skeptisk* Jeg har ikke fodret ham i to dage, men det ser ud til at det bliver værre og værre. Det er både et spørgsmål om han lider, men især om sygdommen breder sig - jeg har 3 andre kamfiskehunner og 3 Ancistrus Sp samt lidt rejer og lid snegle i akvariet - og dem vil jeg jo ikke gerne af med også *uhh*

Jeg vil prøve det med et par ærter, men igen - bør man aflive eller er der chance for at han kan komme sig.

Carsten

bettasplendens — 18. april 2010, 21:34

Hej Sihm.

Det er en slags forstoppelse og normalt ikke bugvatersot selvom symptomerne ligner rigtig meget.
Jeg har aldrig set en kampfisk (bortset fra en gang hvor jeg tog det lige i starten) komme sig.

Hvis du ikke afliver ham, så gærrer hans maveindhold og på et tidspunkt "popper" maven op... dvs. han får et hul i maven.

Aflivning er her den bedste udvej.

Du skal ikke umiddelbart være bekymret for de andre fisk, hvis de ellers opfører sig normalt (som de nu plejer).

Sihm — 18. april 2010, 22:58

Hej Christian

Før jeg fik læst denne besked, havde jeg allerede haft køkkenkniven fremme *uhh* og sendt min fantastik flotte kampfisk til de evige rejemarker 😐 - den stod til sidst i et hjørne på bunden og svulmede mere og mere op, så jeg besluttede at den ikke skulle lide mere. *doh*

De tre hunner ser fine ud og opfører sig normalt - efter kampfiske standard 🙂

Jeg er glad for at høre at det sikkert ikke er bugvattersot. Jeg er ret sikker på at det er for mange røde myggelarver.

- og med hensyn til den slags foder - er det kun røde myggelarver eller er det alt slags levende foder. Jeg har nemlig bestilt en artemia "foder-automat" og havde tænkt mig at sætte den op i mit kampfiskeakvarium. Er det en god ide? 😮

Carsten

lilbow — 19. april 2010, 23:09

det er med en klump i halsen at jeg her til aften har valgt at aflive min kampfisk. vender mig sgu aldrig til det...
men den har haft lidt under en uge til at komme sig, og det er kun blevet værre og værre...
hvad angår platy'erne, så var de for hurtige til at jeg kunne fange dem, så jeg konkluderede at de nok har det bedre end jeg troede. -men jeg afliver dem nok alligevel, for de ser i mine øjne ikke ud til at have det særligt godt. havde bare ikke tid idag...
det var sgu hårdt at aflive kampfisken, er slet ikke kommet mig endnu... 🙁

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.