Dyrplageri

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

slørhalen1234 — 5. maj 2010, 15:46

Hej jeg synes bare det mærkeligt at i synes jeg er dyreplager bare fordi jeg har to slørhaler og lidt andet i en 65l akvarie,
men hvis du går over til den lokale dyrehandel har de jo nærmere 30 slørhaler i et 250l hvorfor skiller alle så os ud som har for små akvarier men ingen skiller dyreforhandleren ud? 🙁
Har det virkelig dårligt med at have to slørhaler på 65l men det er to fisk ud af ja flere millioner fisk i verden der går i for små akvarier ved godt i bare mener det fordi i gerne vil være gode mod dyrene men en som freksempel mig jeg er 12 små børn som os kan godt få det rigtig skidt når voksende siger "at det alt for lille i er dyreplagere",
har bare lavet denne her debat for at få de ældre til at forstå at det også godt kan være svært som 12 årig at have plads til 250l akvarier og ved også godt dyrehandleren snyder folk eller det ved jeg nu men tror mange børn tager det som om de har lavt en alvorlig fejl, sådan tager jeg det vil bare gerne have folk til at udtrykke lidt mere at det er dyrehandlerens skyld og ikke os dyre elskere. Håber i forstår mig. Ps i må meget gerne kommentere på det.

Vicks — 5. maj 2010, 15:56

Man kan godt være dyreplager uden dermed at være et skidt menneske. Uvidenhed spiller ofte ind, og jeg tror de færreste kan sige sig fri for at have gjort noget mere eller mindre elegant med deres dyr på et eller andet tidspunkt.
Du vil møde mennesker, resten af dit liv, der på en eller anden måde ikke er enig med dig - om det drejer sig om dyrevelfærd eller politik, det vil altid forekomme.

Nogle gange kan tingene blive sagt på en voldsom måde, der gør modtageren (dig fx.) ked af det, men i virkeligheden er det bare et tegn på at der sidder nogle gode mennesker, med et godt dyrehjerte og bliver kede af det på både dine og dine fisks vegne.
Uanset hvilket debatforum du bevæger dig ind på, skal du være klar over at du vil få sandheden leveret råt for usødet, og det er ikke alle der husker at der kan være tale om et ungt barn på den modsatte side af skærmen. Der bliver derfor ikke talt/skrevet sådan til dig for at være ond, ligeså lidt som du holder slørhaler i et for lille akvarium for at være ond.

Det kan selvfølgelig godt være svært for en 12-årig at forklare forældrene hvor smart et 250 liters akvarium er, men det eneste du kan gøre er at tage konsekvensen af det, og aflevere slørhalerne tilbage eller finde et nyt hjem til dem.

Du har grundlag til at blive en rigtig god dyreejer, fordi du bekymrer dig om dine fisk, og vil dem det bedste - du skal bare huske at handle på det også.
Og du kan være helt sikker på, at mange skælder dyrehandlerne ud i ligeså stor udstrækning som de skælder køberne ud.

I dette tilfælde vil jeg sige, at dine forældre mangler i billedet. Jeg håber du viser dem debatten her, så de kan læse med, for jeg synes det er meget uforsvarligt at lade en 12 årig stå med et ansvar helt alene, uden at I sammen sætter jer ind i hvad der er op og ned på denne verden.

Steffen kbh — 5. maj 2010, 15:56

65L til et par slørhaler er da ikke dyreplageri.
Du skal dog være opmærksom på at vandet ikke må blive for varmt, =sluk varmelegmet hvis du har sådan et.

Du må også forstå et det er meget let at skrive grimme ting på nettet, ofte skal man ikke stå til regnskab og behøver ikke at forsvare udtalelser som 'dyrplager osv. Med tiden bliver man bedre til at overse sådanne ting.
Nyd dine fisk så meget du kan, det er en af de vigtigeste ting ved denne hobby, og lad dig ikke gå på af hurtige komentare.

mipe — 5. maj 2010, 16:49

En dyrehandler skulle jo også gerne kun være en kort opbevaring af dyrene og ikke et sted de skal leve resten af deres liv.

jery — 5. maj 2010, 16:52

#1: det er dine forældres ansvar - og salgsakvarierne i en akvariebiks kan ikke bruges som eksempel.

mobe31 — 5. maj 2010, 17:00

# 4 det kan du have ret i, men sådan er det bare ikke. Det er synd for fiskene (uanset om det er slørhaler eller andre fisk) hvis de skal gå i alt for små akvarier. Og tit ser man fiskene gå sådan alt for længe hos dyrehandleren.

Jesper Green — 5. maj 2010, 17:01

#1
Hvis det var en bowle som du VILLE ha dem i så ville jeg kalde dig dyreplager.
Et 65 liters akvarie er ikke dyreplageri, men det er ikke optimalt for slørhaler.

Min svigermor har 4 slørhaler i et 70 liters (lang model) på 3+ år nu og
de er aldrig syge og hænger ikke med finnerne eller noget.
De ser med andre ord ud til at ha det godt.....indtil videre.
Men, jeg har lagt mærke til at de slet ikke vokser som mine slørhaler i mit 250 liters og
lægger heller ikke æg, til trods for at de 3 af dem er hunner.
Det tager jeg som et tegn på at de ikke har de vilkår som de har brug for.

Jeg kan godt forstå at man som 12årig ikke har penge og plads til et stort akvarie, men fiskene har
jo de krav som de har, uanset hvor gammel ejeren er.
Fiskene vokser også ens uanset hvor gammel ejeren er.
De fleste folk her prøver bare at oplyse dig om facts så du kan gi dine fisk så godt et liv som DU nu har mulighed for.

Jeg synes i øvrigt at det er et flot indlæg af en på 12. 🙂

Mvh
Jesper Green

slørhalen1234 — 5. maj 2010, 17:08

Tak... Mange tak for jeres ord og vil lige sige mine forældre har sat sig ind i det og min far har selv haft stort akvarie men han vidste ikke noget om Slørhaler.
Har faktisk også et andet spørgsmål tæt på der hvor jeg bor ligger der en brand dam ved du om man må sætte slørhaler der ned når de engang bliver for store til mit akvarie? altså når jeg mener for store en ti cm lang måske mere

slørhalen1234 — 5. maj 2010, 17:09

Og ekstra mange tak til dig Jesper Green du er altid frisk på at svare på mine spørgsmål 🙂

mobe31 — 5. maj 2010, 17:14

man må IKKE sætte slørhaler ud i den danske natur, det er forbudt!

men hvis du kender nogen der har en havedam, så spørg om de vil have dem:)

Jesper Green — 5. maj 2010, 17:17

#9
Det var da så lidt 🙂

Jeg ved faktisk ikke hvad loven siger ang. slørhaler i damme.
Deres chancer for at overleve i naturen er ikke supergod pga. deres flotte farver.
De bliver nemme ofre for andre fisk, fugle m.m.
Dem der overlever kan være heldige at parre sig med vilde karper og skulle efter nogle generationer
gå tilbage til den farve som de har i naturen.

Jeg er sikker på at mange gerne vil overtage dem til deres havedam engang når de vokser fra deres hjem.
Hvis det er "Fantails" så har de en ok chance for at klare sig der.
De mere underlige typer slørhaler kan ikke tåle den lave vinter temp. så godt.

Lilli — 5. maj 2010, 17:19

Hej Slørhale 1234

Du må ikke sætte fisk ud i en brandam! Det er fauna forurening og er ikke tilladt. Men, hvis du kender en der privat har en havedam kan du måske få lov at sætte dem ud der?

Og ja, det er et godt indlæg, men du må forstå at især slørhaler i små akvarier kan få folk op af stolene, desværre er det samme ikke altid gældende med f.eks burhøner eller slagterkyllinger eller grisefarme eller...

Jeg påtaler det faktisk tit i dyrehandlere så ja, de får også skæld ud, de er bare ligeglade og har ikke tænkt sig at gøre noget ved det.

slørhalen1234 — 5. maj 2010, 17:30

Okay ja synes også det synd for burhønerne de har jo ikke engang 10cm at gå på 🙁

fishfreak123 — 5. maj 2010, 20:13

Jeg er da også kun 12 år og jeg har et 250 l, 70 l, 40 l og et 20 liter bare på mit værelse 😀:D:D:D

ebbek — 5. maj 2010, 20:24

Slørhalen1234:
Og ROS til dig fordi du er stor nok til at fortælle når du bliver ramt af at folk kalder dig dyreplager!!! Det viser at du lytter til hvad folk siger og tager til efterretning! Det er sgu sejt!!! Bliv ved med det.

Håber du får mange år med en fantastisk hobby!

anna17 — 5. maj 2010, 20:37

Hej er også selv 12 år Har også selv slørhaler i 54 l. Vidste heller ikke de var for småt 🙁
Ville gerne skaffe mig af med dem så de kunne få et bedre liv men kender ingen der har en havedam og man kan jo ikke gå tilbage i dyrehandleren for de vil jo ikke have dem tilbage.
Hvordan kan jeg skaffe mig af med dem? Ønsker bare det bedste for dem *blink*

milang — 5. maj 2010, 20:40

#1 husk at det du læser på nettet altid skal tages med et gran salt... for hver 10 indlæg her på siden, er det sikkert højst én, der virkelig ved noget om sagen, resten gætter, eller synes noget fordi de selv har haft en syg guppy en gang, eller har læst de samme indlæg og artikler, som du og jeg har - og så er der som nævnt lidt sport i at skælde os, der bare synes det er sjovt med pæne fisk ud, for vores plantevalg eller baggrund eller manglende forståelse for, at fisk åbentbart har andre følelser end at spise, skide og formere sig:)
Jeg gætter i øvrigt på, at dine slørhaler stadig er ganske små, så behold du dem lidt endnu - små fisk behøver ikke så store akvarier som store fisk...😛

Jesper Green — 5. maj 2010, 20:45

[citat] for hver 10 indlæg her på siden, er det sikkert højst én, der virkelig ved noget om sagen, resten gætter[/citat]

Er du så den ene eller en af de 9 andre? 😉

slørhalen1234 — 5. maj 2010, 20:56

Hehe Jesper 😉

c sørensen — 5. maj 2010, 22:31

#17 hhmmm der er nu en del erfarne her på siden, der faktisk prøver at hjælpe - og gerne bruger tid på at slå op, finde artikler osv. for at kunne hjælpe. Synes det er lidt trist, du mener, de fleste er "fupmagere". 🙁 Selvfølgelig er der nogen, som gerne vil svare bare for at svare - men mange prøver faktisk at gøre deres bedste og komme med deres erfaringer.

#1 Jeg synes også, det har været en fornøjelse at skrive med dig. Du er sørme god til at "snakke" din sag og giver ikke så let op! Bliv ved med det! 😉 Så kommer du langt her i verden!! Og ikke mindst, så lytter du til det, man skriver til dig. Godt gået 😎

Du kender jo også min holdning til slørhaler, at det pt. går lidt endnu, men når de bliver større, så er det min. 200L. Og stadig synes jeg, du skal beslutte med dig selv nu, om det ikke er bedre at bytte dem ud med nogle mindre fisk nu, end når de har vokset sig større, og du er blevet rigtig glad for dem. Men bare du har med i tankerne, at du skal finde en løsning med dem på et tidspunkt, så gør du jo også noget ved det. Du tænker på dyrene!! 😉😉 - det er det vigtigste. Og det kan jo være, dine forældre synes, det er ok med et 200L, når der er gået lidt tid......... 😛

milang — 6. maj 2010, 06:43

#18 jeg er (som jeg vist også antyder) bestemt en af de ni andre:P
#20 jeg tror du har fuldstændig ret - og jeg har også mange gange oplevet rigtig kompetent hjælp... det er derfor jeg stadig færdes på siden:) ...om det er ni ud af ti eller måske kun hver anden, der er lidt for hurtig på tasterne (helt sikkert af et godt hjerte), det har jeg reelt intet belæg for at udtale mig om (men gør det alligevel, da jeg jo er en af de ni;)) , min vurdering er alene baseret på de indlæg jeg har læst:)

Proplayer — 6. maj 2010, 08:08

1# at din far har haft stort akvarie før og har sat sig ind i det at have akvarie fritager ham ikke for ikke at vide noget om slørhaler inden han køber dem til dig. jeg synes det er flot at du tager problemet op og vil vide noget, men det er lidt sent.

Bruger #843090 — 6. maj 2010, 08:41

det er du også

nicolai og joachim — 6. maj 2010, 08:59

Meget god debat der her skabes.
Men hvis man er god til at holde vandskift fodring osv, ser jeg ikke noget problem i at have dine slørhaler i et for nogens vedkommende lille akvarie.

Til alle der absolut vil komme med beskyldninger om at det er for lille, så mange fisk kan du ikke have, osv.

Til dem har jeg kun et at sige,luk nu r.v vi holder fisk i fangeskab, er det ikke snyd uanset størrelsen på akvariet.

Dernæst er de fleste af de fisk der holdes i akvarier idag opdrættet og aner sgu ikke hvordan de lever i den frie fauna.

Et lidt surt opstød til alle de korrekte akvarister der kommentere på sådanne sager her.

Til tråd opretter, du skal selvfølgelig undersøger hvad der passer sammen når du køber fisk, hold dine vandskift så får du forhåbentligt mange gode år med denne fantastiske hobby.
Mvh røde

Lilli — 6. maj 2010, 09:20

#24 Ja, rigtig god debat, og jeg melder også lige ind.
At fiskene er opdrættet i fangeskab har intet at sige her. Du har ret i at man f.eks ikke kan slippe en flok hunde løs i en skov, de vil ikke ane hvad der foregår eller hvad de skulle gøre. Men de er også avlede gennem mange mange år til at opfører sig som hunde/husdyr/kæledyr. De fleste akvariefisk er ikke avlede i ret mange generationer, og slet ikke avlet efter adfærd, men snarer efter farve og form. At de ikke aner hvordan de lever i den frie natur holder ikke, de er genetisk bygget til bestemte forhold og disse forhold bør man gøre alt for at opfylde. Bare fordi det enkelte individ ikke har oplevet den virkelig verden gør ikke at de har det fint under forkerte forhold, f.ek for lidt plads, forkerte vandværdier, for meget strøm eller andet. Mennesker der er vokset op i en kælder er heller ikke helt normale, selvom de aldrig har oplevet andet.

Ps. kan vi ikke holde sætninger som "luk nu r.v" uden for disse debatter? Det giver en lidt dårlig stemning, og der er jo intet i vejen med en god debat, alle skal have lov til at kommentere, om man så er enig eller ej.

pps. jeg er bestemt ikke en korrekt akvarist, men gør da mit bedste...

Jan Persson — 6. maj 2010, 12:23

#24

Et af de mest useriøse og latterlige indlæg i længere tid ;(

snoopyzrainbow — 6. maj 2010, 13:30

#23 det var da ikke særlig konstruktivt. Hvem er det der er hvad? Og hvorfor?

#1 Jeg synes det er rigtig flot at du tør sige noget, det er altså flot af en på 12. Og at du spørger ind til tingene, viser jo kun at du gerne vil gøre det bedste du kan 🙂
At din far (eller mor for den sags skyld) burde have læst noget mere om slørhaler er noget andet. Men det er så nemt at være bagklog, og jeg kan trøste dig med at det er en ret almindelig (desværre) begynderfejl, at ende med de forkerte fisk, til det forkerte akvarie. Men vi lærer forhåbentligt alle af vores fejl 🙂

Jeg er enig med mange af de andre. Aflever fiskene tilbage, og byt dem fx. med nogle der er flotte og kan gå i dit akvarie. Du kan jo læse lidt herinde om de forskellige arter fisk, eller måske lave en tråd hvor folk kan komme med nogle forslag. Så kan du jo læse mere om dem, inden du beslutter dig 🙂
Hvis forhandleren ikke vil tage dem igen, eller du ikke kender nogen med en havedam, så prøv annoncemarkedet herinde. Jeg er sikker på der sidder mange derude, der gerne vil give dine slørhaler et dejligt liv i en lækker dam 😀
Samtidig kunne du jo lave en "jeg ønsker mig et par xxx til mit 70L", når du ar fundet ud af hvilke fisk du vil og kan have i dit akvarie 🙂

slørhalen1234 — 6. maj 2010, 14:00

15# Mange tusinde tak for de rørende ord 🙂

slørhalen1234 — 6. maj 2010, 14:02

20# tak til dig også

slørhalen1234 — 6. maj 2010, 14:10

27#
Men det bare det er det ikke lidt mærkeligt at skal gå tilbage med fisk en uge efter man har købt dem?
og kender nogle med en have dam så når de bliver for store kan endten min kusine få dem eller dem som har have dammen

Tak til 1#-#27 alle sammen tak for hjælpen bare bliv ved med at skrive hvis i har gode råd for i er alle søde i har lært mig rigtigt meget tak jeg elsker jer!....... 😎

snoopyzrainbow — 6. maj 2010, 14:17

#30 Næ det synes jeg egentligt ikke. Du kan jo forklare ham/hende sagen, at du har fundet ud af at fiskene ikke passer til de omgivelser du kan tilbyde dem, og at du derfor gerne vil bytte dem til noget andet. Sig de nej, jamen så ved du at du må finde en havedam (som jeg kan læse du allerede ar SUPER:) ) Og så overveje om du bør handle hos den pågældende dyrehandler en anden gang;)

Jeg synes det er dejligt at læse at du allerede har lært så meget, og at du tage folks ord til dig (på både godt og ondt) for det beviser endnu engang at du virkelig gerne vil gøre tingene godt og rigtigt 🙂 Keep it up 😎

Lilli — 6. maj 2010, 14:17

#30 Dyrehandlere må da snart lærer af deres fejl, og hvis alle bare lader som ingenting og beholder de fisk de sælger, ja så er der ikke rigtig nogen grund til at stoppe. Men hvis man går tilbage til butikken og stiller posen med fiskene på disken samtidig med at man hørt udbryder "næste gang forventer jeg en ordenligt vejledning!" så kan det være at butikken begynder at tage sig sammen... Men kan godt se at det nemmeste er at hælde dem i en havedam et sted.

slørhalen1234 — 6. maj 2010, 19:04

Andre kommentare?

den søde — 6. maj 2010, 19:41

Jeg ville bare sige at jeg synes det er flot at du laver sådan en debat om dette emne er selv en pige på 12 og jeg synes man bliver lidt ked af det når man bliver kaldt: dyreplager:) Har nemlig selv 4 slørhaler der går i et 60-65L akvarie;)

slørhalen1234 — 6. maj 2010, 21:33

Tak #34

c sørensen — 6. maj 2010, 21:35

#34 Der er heller ingen grund til at kalde børn på 12 år dyrplagere!! Det er ikke jeres skyld, at I har fået de forkerte fisk i det forkerte akvarie 🙁 . Der er nogle voksne, som har misvejledt jer. Når I bliver lidt ældre, så kan I selv tage ansvar for at sætte jer ind i de forskellige arter. Lige nu er der andre, der må gøre det for jer. Men nu hvor I har fundet denne side, så kan I jo læse lidt om de forskellige slags fisk, man kan få. Så er I forberedt, når I selv skal ud at købe fisk. Og kan bedre sig fra overfor forhandleren, hvis han/hun vil sælge jer noget, som er helt hen i vejret.

Jeg håber, I får mange gode år med akvarier fremover. Også når I bliver voksne. 😉😉

slørhalen1234 — 6. maj 2010, 21:44

Tak og synes også det dårligt at folk skriver at de synes at mine forældre er dårlige bare fordi at de troede på en dyrehandler altså de søde mod mig så kan det godt ske i synes det dem som bære skylden bare fordi en dum dyrehandler siger at de kan gå i et 65l det kan jeg heller ikke forstå 🙁 det jeg faktisk mere skuffet over! eller ikke skuffet ked at det over ! 🙁

c sørensen — 6. maj 2010, 21:50

Det er heller ikke dine forældre, der er skyld i, en forhandler har solgt jer noget forkert. Folk der køber noget hos en forhandler, som de ikke ved noget om på forhånd, må jo tro på, hvad forhandleren siger. Problemet er bare, at mange forhandlere desværre enten ikke ved, hvad der er bedst, eller også tænker de kun på at tjene penge. Og lige netop derfor kan I gå tilbage med fiskene, fordi I faktisk er blevet snydt - både dig og dine forældre.

Jeg synes, dine forældre virker til at være rigtig fornuftige at give dig et akvarie! 😉 . Jeg mener helt klart, at alle børn bør have dyr. Børn har rigtig godt af at vokse op med dyr og lære at passe dem, tage ansvar for dem. Det giver en helt masse. Så du har nogle gode forældre.

Nu ved I fremover, at man ikke kan stole på alle forhandlere. SKal I købe nye fisk, så kig først, gå hjem og slå fiskene op, om du kan have dem, og gå så tilbage og køb. Så kan forhandleren ikke snyde jer igen.

Oscar — 6. maj 2010, 22:07

#37

Hvis det er små ukendte akvariebutikker er det tit nogle som bare prøver at tjene penge, måske det er grunden til deres upopularitet. Sådan nogle store og gode akvariebutikker som f.eks. Neonfisken kan man sagtens stole på, jeg har kun gode ting at sige om den butik, andre gode er planteimporten, unimati, styr på dyr osv. Bare kig efter nogle butikker som ved hvad de gør.

Jeg har da ikke set nogen skrive i denne debat at dine forældre er dårlige? Hvis det er over pb (privat-beskeder) synes jeg at du skal klage til en admin, da person-angreb ikke er tilladt her på siden. Jeg finder absolut ingen grund til at kalde nogen dyreplagere hvis det er af ren uvidenhed, tilgængæld hvis man godt var klar over det og ikke lige gad tage sig sammen ville jeg synes det, sådan er det heldigvis ikke i dit tilfælde. 🙂

Jeg synes du skal aflevere dine slørhaler tilbage, medmindre du får et større akvarium snart. Der er masser af spændende valgmuligheder til 65 liter, kig lidt rundt i artsbeskrivelserne og spørg dig frem.

KimJ — 6. maj 2010, 22:40

#37
Uanset om det er surt at erkende, må dine forældre altså påtage sig i hvert fald noget af skylden for fejltagelsen, ligesom alle voksne akvarister. Det gør dem ikke til dårlige mennesker eller dyrplagere, men betyder bare at de ikke er perfekte (et faktum du om et par år vil være helt enig i 😀 ). Iøvrigt vil jeg tilslutte mig koret af brugere der synes at du har tilført debatten et værdifuldt indslag, og jeg håber at vi får glæde af dine input fremover, ikke mindst når din åbenlyst meget opsøgende tilgang til hobbyen har givet dig egne erfaringer som kan komme andre tilgode.

c sørensen — 7. maj 2010, 10:17

#39 + 40. Oscar, du har ret i, der ikke står noget negativt, men nogle ting kan nok godt optages anderledes, når man er 12 år, end når man er ældre og bedre forstår betydningen af, at forældrene har ansvaret. Når man er 12, tager man tingene meget direkte og personligt. Jeg har selv en dreng på 12 år, som SELVFØLGELIG (han ligner jo mig 😛:P ) er meget fornuftig og moden på mange områder, men optager det, vi siger til ham, meget direkte. Han har eller god portion ironi og humor. Og fanger de små ting, vi siger, som han kan kværullere med. 😎

Vicks — 7. maj 2010, 11:41

Jo forældre har bestemt en stor del af ansvaret, men med mindre man i forvejen har en suspekt holdning til sælgere/dyrehandlere så fungerer de jo desværre stadig som en autoritet.
For 2 måneder siden troede jeg at det var nemmere end at klø sig i nakken at holde fisk - jeg er godt nok blevet en anelse klogere, men jeg tror at min holdning for 2 måneder siden afspejler de fleste ikke-akvarister i Danmark. Man aner ikke hvor indviklet det egentlig kan være, og derfor føles det ikke ligeså vigtigt at sætte sig ind i alt det tekniske for ikke at nævne de forskellige fisks behov.

Da jeg var i Neonfisken i Brønshøj for nogle dage siden, så jeg at de ved HVER fiskeart, havde skrevet hvad fisken krævede af liter - og DET mangler vi i de fleste andre forretninger rundt omkring synes jeg. For stort set alle læser skiltet ved ruden for at se hvilken fisk de står og kigger på, og når der samtidig med fed skrift står: Min. liter: 500 - ud for slørhalerne, så sætter det allerede dér nogle tanker i gang.

Min anden lokale pusher - Fik'ken, har ligeledes et skilt hængende hvorpå der står: Har du husket at spørge hvor stor din fisk bliver? / Sammen med en artikel om en fisk (husker ikke hvilken) man ofte holder i akvarier, men som faktisk bliver temmelig voldsom. Artiklen er krydret med et billede af en mand der knapt kan holde denne fisk i armene.
Indehaveren af denne forretning, var den der fik mig til at læse op på hvad der var go og no-go i fiskeverdenen netop ved at have disse artikler hængende og ved konsekvent at sige: Nej! Nej! Ooog Nej! - hver gang kæresten og jeg pegede på en ny fisk.
Et eller andet fik alarmklokkerne på øverste etage til at ringe og da jeg kom hjem gik jeg i gang med at undersøge hvad jeg egentlig kunne tillade mig at proppe i mit 54 liters.
Svaret var: Nærmest ingenting. (og vi havde faktisk overvejet slørhaler 🙁)

Så at informere sin kundekreds synes jeg personligt er noget af det vigtigste, for det er da hjerteskærende med alle de mennesker (børn, unge OG voksne) der pludselig opdager at de er igang med at holde fisk på helt uacceptabel vis, selvom man troede man gjorde sit bedste.
I bedste fald, retter man op på tingene og kaster sig ud i det på ny, i værste fald opgiver man hobbyen.

slørhalen1234 — 7. maj 2010, 12:57

Jamen synes bare ikke man kan gå hen til en dyrehandel og sige i har sagt til mig at de her fisk kan være i det det akvarie og så sige jeg er blevet snydt jeg vil have pengene tilbage eller sådan noget

Lilli — 7. maj 2010, 13:03

#34 Hvorfor ikke? Hvis jeg fik solgt et sæt regntøj og det viste sig ikke at være vandtæt ville jeg også klage. Eller hvis jeg havde købt en blender og der stod på æsken at den kan knuse is, men så gik i stykker ved første forsøg? Så ville jeg også klage. Du har fået forkert og direkte skadelig (for dyret) information og er blevet narret til at købe noget der ikke hænger sammen, det er ikke i orden.

slørhalen1234 — 7. maj 2010, 13:05

Okay min mor arbejder tæt på butikken jeg kunne eventuelt skrive til hende at hun skal tag over og spørge om det muligt at bytte dem til måske nogle gubser

K-_Christensen — 7. maj 2010, 13:05

#43 jo det kan man godt men nok ikke sikker i får pengene tilbage , jeg siger i for
regner med dine forældre eller en af dem skal med eller en anden voksen for han lytter nok ikke til en på 12 er nok ikke særlig sjovt at blive rettet af en 12 årig 😀

slørhalen1234 — 7. maj 2010, 13:08

Jamen jeg tager heller ikke med det sted jeg købte dem ligger 30km væk også kunne hun tage over og spørge og hvis jeg kan få dem byttet til andre fisk kan jeg komme med dem ingen så lang tid

muggen — 7. maj 2010, 13:18

det pussige ved den her evige slørhale debat er jo at når man også læser på saltvandssiden er det meget normalt at fiskene ikke har den helt optimale plads og det siger ingen noget til 😉

Lilli — 7. maj 2010, 13:20

#45 det lyder godt. Jo tiere man konfrontere butikkerne jo bedre!

slørhalen1234 — 7. maj 2010, 13:22

Jamen har købt dem i Plantorama vil sige chancen for jeg kan få dem byttet er 1%

Lilli — 7. maj 2010, 13:24

#50 Selvom du måske ikke få pengene igen, kan det måske få dem til at tøve og give bedre vejledning næste gang.

slørhalen1234 — 7. maj 2010, 13:29

Tror du jeg kan få dem byttet til andre fisk?

milang — 7. maj 2010, 14:36

Jeg fik byttet en god blanding fisk til to apistogramma par i zoozity i Rødovre ... prøv at ringe og fortæl hvad du har, samt hvad du evt. godt kunne tænke dig, så kunne det jo sagtens være, at I kan finde ud af noget:P

slørhalen1234 — 7. maj 2010, 14:55

Okay men tror du man kan få byttet nogle fisk man ikke har købt i den butik til nogle andre?

Brian C — 7. maj 2010, 15:07

[citat]det pussige ved den her evige slørhale debat er jo at når man også læser på saltvandssiden er det meget normalt at fiskene ikke har den helt optimale plads og det siger ingen noget til 😉[/citat]

det er fordi du kigger de forkerte steder, for jo det bliver der skam sagt noget til, desuden er rigtig mange saltvandsakvarister indstillet på at fisken skal videre når den bliver for stor
er der noget vi ikke ønsker er fisk der vantrives, at nogen så vælger ikke at lytte efter hvad der bliver sagt...(undtagelser findes alle steder)

men dette har ikke noget med denne tråd at gøre

[citat]#37

Hvis det er små ukendte akvariebutikker er det tit nogle som bare prøver at tjene penge, måske det er grunden til deres upopularitet. Sådan nogle store og gode akvariebutikker som f.eks. Neonfisken kan man sagtens stole på, jeg har kun gode ting at sige om den butik, andre gode er planteimporten, unimati, styr på dyr osv. Bare kig efter nogle butikker som ved hvad de gør.
[/citat]

det er jeg så absolut ikke enig i

Den holder ikke, for jo større butikken er, jo større er chancen for det er personale der ikke ved hvad de har med at gøre der ekspederer dig... hvorimod det ofte er i de små butikker du finder entusiasten, der virkelig VED noget om tingene (igen er der undtagelser)

KimJ — 7. maj 2010, 15:54

#48
Det er ikke korrekt, at det aldrig diskuteres, men jeg vil give dig ret i, at mange saltvandsakvarister har en ret afslappet holdning til det med fiskenes størrelse i forhold til akvariet. Jeg kan dog ikke rigtigt se at der er nogen grund til at udbrede den holdning yderligere *skeptisk*

slørhalen1234 — 7. maj 2010, 18:24

Andre kommentare?

Bruger #936237 — 7. maj 2010, 18:58

Folk skal jo altid overdrive og overgå hinanden i politisk korrekthed.

Der er flere herinde, som prædiker at en fisk ikke kan få et akvarie, der er stort nok. Man undrer sig så over, at de overhovedet selv har fisk.

Zmilla — 7. maj 2010, 19:42

-Godt råd!

Sæt dig ALTID ind i det dyr du vil købe FØR du køber det!

Hvis alle gjore det, og hvis det krævede en uddannelse at sælge dyr..! Så ville tallet at dyremishandling blive sænket! MEGET!😐

Hvis jeg var dig ville jeg skaffe mig af med de slørhaler..Og finde nogle mere passende fisk!😉 De overlever nok så længe..🙂

Alle kan jo lave fejl! Vi er kun mennesker!xD Og jaa..de voksne der, kan eddermame sige nogle nedern ting nogle gange! De tænker vist ikke over at sætningen "Du er da en dyreplager!?" Kan såre af *H* til!*blink*

slørhalen1234 — 7. maj 2010, 23:15

Andre kommentare?

Oscar — 7. maj 2010, 23:58

#41

Jeg er da 14 år.. Så den fase passerede jeg fra et par år siden, jeg havde det nu ikke sådan, det handler da bare om at svare igen med noget der giver mening! 😉

#55

Så er vi vist uenige! 😛
9/10 af de folk jeg ser blive misvejledt, og bagefter beder om hjælp herinde, har været nede hos en totalt ukendt akvariebutik, og igen, det er måske grunden til at de er så ukendte, at folk ikke kan anbefale den.

snoopyzrainbow — 8. maj 2010, 00:26

#59 det kræver en uddannelse af personen der har hovedansvaret for butikken, det er der nemlig kommet en lovgivning omkring.
Det virker dog ikke til at særlig mange dyrehandlere eller ansatte har denne uddannelse, det kan man jo så undre sig over...
"2.1. Personer omfattet af uddannelseskravet

Der gælder et krav om uddannelse for den eller de personer, der har det daglige ansvar for en virksomhed omfattet af bekendtgørelsen, jf. § 23, stk. 1, i bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr (dyrehandlere). Dette krav er nærmere beskrevet under pkt. 2.2 nedenfor.

Endvidere gælder der et uddannelseskrav for ansatte, som håndterer dyr eller yder rådgivning om hold af dyr, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 2. Dette krav er mindre omfattende end kravet til den eller de personer, der har det daglige ansvar for virksomheden. Kravet er nærmere beskrevet under pkt. 2.3 nedenfor.

Ansatte, som har en ugentlig arbejdstid på under 20 timer og ikke yder rådgivning om hold af dyr, eller som er i praktik i en dyrehandel som led i en erhvervsuddannelse til dyrepasserassistent eller dyrepasser, er undtaget fra uddannelseskravet, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 3. Ansatte med en ugentlig arbejdstid på under 20 timer er undtaget fra uddannelseskravet, selvom de har kundekontakt, forudsat at de overlader betjeningen af kunder til uddannede kollegaer, når der opstår behov for rådgivning.

2.2. Uddannelseskravet til den ansvarlige for virksomheden

Det følger af bekendtgørelsens § 23, stk. 1, at den eller de personer, der har det daglige ansvar for virksomheden, skal have gennemført en erhvervsuddannelse som dyrepasserassistent eller en uddannelse vedrørende håndtering af dyr, der har faglige mål på mindst samme niveau.

2.3. Uddannelseskrav for ansatte i en dyrehandel

Det følger af § 23, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr (dyrehandlere), at ansatte, der håndterer dyr eller yder rådgivning om hold af dyr, kan opfylde uddannelseskravet ved at gennemføre uddannelsen som dyrepasserassistent eller en uddannelse vedrørende håndtering af dyr, der har faglige mål på mindst samme niveau, jf. herom pkt. 2.2 ovenfor.

Efter § 23, stk. 2, nr. 2, kan uddannelseskravet endvidere opfyldes ved, at den ansatte har erhvervet elementære kompetencer med hensyn til håndtering af dyr ved at gennemføre en anden uddannelse eller dele af en eller flere uddannelser. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke stilles krav om, at den ansatte skal gennemføre et praktikforløb.

Afgørende for, om dette uddannelseskrav kan anses for opfyldt, er, at eleven ved gennemførelse af uddannelsesforløbet har erhvervet elementær viden om:

1) Den gældende lovgivning om dyreværn og smittebeskyttelse for dyr

2) Dyreadfærd og dyrevelfærd, herunder dyrs følsomhed over for miljøpåvirkninger og stress

3) Hygiejne, rengøring, desinfektion og affaldshåndtering

4) Ernæringslære og foderhåndtering

5) Håndtering af dyr, herunder pasning og transport af de dyr, som sælges."

http://dyrenes-beskyttelse.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docId=vej20100010-pkt2

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.