Hjælp! Hvordan fjerner jeg skvalderkål??

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

tommyml — 15. maj 2010, 10:10

Jeg har meget skvalderkål i haven...

Det er både i græsset og i bedene. Det vil jeg naturligvis gerne af med. Men hvordan gør jeg det nemmest?

Jeg har læst at Round-up kan fjerne det i bedene og Toxan plænerens kan tage det i græsset - men er det, det nemmeste?

Og jeg er i tvivl om min hund må rende i haven bagefter??

Håber der er nogle kloge hoveder som kan hjælpe

Hugo — 15. maj 2010, 10:30

1. Pluk dem og andvend til salat.
2. Hegn dem inde og hav indonesisk hængebugsvin i indhegningen.
3. Hold græsplænen helt kort, klip den 3 gange om ugen.
4. Lug dine bede 3 gange om ugen

Hvis ikke planten får lov til at have nogle blade, så død den over tid.
5. Naboen skal nok indblandes, da skvaderkål ikke har hørt om matrikelgrænser.

Lausemand — 15. maj 2010, 10:33

Da jeg havde dem, "malede" jeg bladene med lidt round up. Du tager den ufortyndede round up og en meget lille pensel, og så får man noget tid til at gå. Men de forsvinder.

mobe31 — 15. maj 2010, 10:37

bare sprøjt dem

soffi — 15. maj 2010, 11:20

#3 Hvis man alligevel ligger med røven i vejret for at have fat i hver enkelt af dem, kan man så ikke ligeså godt bare hive dem op *skeptisk*

brib — 15. maj 2010, 11:59

Jeg er milø-svin og sprøjter dem med RoundUp

Hundende bliver først lukke ud en times tid efter sprøjtning

Lausemand — 15. maj 2010, 12:02

#5 - nej, for hvis der bare er lidt af roden tilbage i jorden, så vokser de igen.

mobe31 — 15. maj 2010, 12:10

# 6 ja lidt luksus-mennesker er vi vel:D:D

soffi — 15. maj 2010, 12:12

#7 nåe derfor

#6 Jeg er også glad for min sprøjte her 🙂

fimbulvinter — 15. maj 2010, 12:35

Roundup har kun ringe virkning på skvalderkål. Desuden synes jeg at det er noget svineri at bruge gift i haven.
Skvalderkål skal hakkes ned igen og igen, hvilket ikke kan lade sig gøre i bedene. Når først du har det i bedene er der ikke noget at gøre (andet end at nedlægge bedene!).
I græsset kan det holdes tilbage ved at klippe kort mindst een gang om ugen.

Det er da godt at I indrømmer at I er miljøsvin, men jeg synes stadigvæk ikke at det er iorden. Mange steder i verden reduceres fiskenes levesteder betydeligt pga. sprøjtegifte.

Jan Persson — 15. maj 2010, 12:43

#10 - enig, samtidig ødelægger det vores grundvands reserver.

soffi — 15. maj 2010, 12:46

Så kan jeg da lige sige at jeg heller ikke handler økologisk 😀

mobe31 — 15. maj 2010, 12:50

# 10 sådan er vi heldigvis så forskellige.
og jo round-up VIRKER FINT mod skvadderkål;)

# 12 jeg gider santanedeme heller ikke købe økologisk, når det kommer til stykket kan man vel heller ikke være 100% sikker på at det er økologisk;)

steen_kbhn — 15. maj 2010, 13:06

Kan kun være enig med #10 og #11 😉 ....den "nemme" løsning med giftsprøjteriet går i sidste ende kun ud over os selv ;(

mobe31 — 15. maj 2010, 13:12

moral er godt, dobbeltmoral er ikke nødvendigvis dobbelt så godt.
der er sikkert en masse andre ting i hverdagen som vi foretager os, uden at tænke over det, som heller ikke er godt for miljøet;)

FinnB — 15. maj 2010, 13:16

Round up eller hen til en landmand og få noget bondegift det virker.
Du kan også prøve med en blanding af vand og saltsyre.

steen_kbhn — 15. maj 2010, 13:26

#15 hæ hæ det har du da uden tvivl ret i .....men det kan da aldrig blive en undskyldning for at gøre noget som vi ved er skadeligt for os selv og vores omgivelser.
Nå, jeg stopper med at pudse glorie hér 🙂

mipe — 15. maj 2010, 14:26

At bruge Round-up i private haver er alt for små mængder til at det bliver til et problem, det er først når landmændene begynder at bruge det i store mængder at problemet opstår.
Man kan sagtens bruge Round-up men med måde og det virker fint imod skvalderkål, man skal bare bruge det et par gange og så havde tålmodighed, da der nemt kan gå et par uger, inden effekten kan ses.

tommyml — 15. maj 2010, 15:05

Tak for de gode råd (og mindre gode - som manuel arbejde:D)

Jeg tror jeg køber noget Round-up til bedene og bruger plæneklipperen for resten

Jan Persson — 15. maj 2010, 15:47

#19

Hvis du insisterer på at bruge ukrudtsmiddel, så brug dog et uden skadelige kemikaler, der virker mindst lige så godt som round-up (og som er billigere 😉)

http://www.ecostyle.dk/Default.aspx?Page=Product&ID=82&GroupID=63&PageCount=3 Fås i både Bauhaus og Silvan.

#15 - hvad mener du med dobbeltmoral?

Fordi du ikke gider købe økologisk og tænke på dyrene og miljøet, så kan vi andre da godt gøre dig. Hvem er så dobbeltmoralsk - er det ikke dig selv?

mipe — 15. maj 2010, 16:08

#20
Det aktive stof i Ultima er Maleinhydrazid, nogle studier af dette stof har vist at det kan give celleforandringer, altså er det muligt at det kan give kræft.

brib — 15. maj 2010, 16:41

[citat]#20
Det aktive stof i Ultima er Maleinhydrazid, nogle studier af dette stof har vist at det kan give celleforandringer, altså er det muligt at det kan give kræft.[/citat]

Jeps - Og brandhæmmeren der er i den pc du sidder ved er også kræft fremkaldende - Sådan kan vi blive ved og ved i det uendelige . Nå ja vi kan da også lige snuppe stråforkorteren med nu vi er igang - Eller penecillinresterne i svinene vi æder , hvilket gør at der er flere forskellige vacciner der ikke virker mere . :-)

Et uudtømmeligt emne - men ikke mindre interessant af den grund :-)

fimbulvinter — 15. maj 2010, 16:51

OK, så vi kan lige så godt svine max når alle andre gør det? Jeg ved ikke hvad man kalder dén form for moral.

soffi — 15. maj 2010, 17:02

Tjae man kan så også diskutere om ikke der er overflødigt at bruge vand og strøm på at holde fisk i glaskasser, men det er vel en anden slags moral *skeptisk*

mobe31 — 15. maj 2010, 17:05

tsk tsk tsk 😀:D:D
det er efterhånden blevet en ret underholdene tråd:D

Prik — 15. maj 2010, 17:12

Her i huset plejer plæneklipperen altså at være løsningen, også i bedene. Det er bare at nedlægget en del af bedet i et år eller to og så ser det udemærket ud bagefter. Og så nogle ønskede planter som gror tæt nok til at skvalderkål har lidt at kæmpe med.
Men okay, måske er den bekæmpelse ikke helt nok, vores have vist enlig er dækket med skavderkål alle steder hvor der ikke har været en plæneklipper for nyligt, men pyt med det, det er stadig en hyggelig have 😀

fimbulvinter — 15. maj 2010, 17:18

Noget helt andet er, at skvalderkål smager ret godt, så spis det istedet, og lad der være "vilde" hjørner i haven, det er godt for fugle og insekter.

mobe31 — 15. maj 2010, 17:21

# 27 😀:D jeg har en aftale med kaninerne om jeg jeg rører ikke deres mad og de rører ikke min:P:D

fimbulvinter — 15. maj 2010, 17:30

😀 Æder du så dem bagefter 😉

brib — 15. maj 2010, 20:23

[citat]Noget helt andet er, at skvalderkål smager ret godt, så spis det istedet, og lad der være "vilde" hjørner i haven, det er godt for fugle og insekter.[/citat]

Uha da . Vi har vist flere vilde hjørner end veltrimmede bede og plæner :-)

Selv er jeg ikke den store "havemand " så mit arbejde består i græs-slåning og klipning af hækken .

Så egentlig kan man vist kalde min sprøjtning af skvalderkål i ejendommens eneste bed, for selvforsvar . Jeg har da foreslået at vi får asfalteret de ca 3000 m2 der er udlagt til plæner , men den ide faldt ikke i god jord hos fruen i huset . :-)

Bruger #680200 — 15. maj 2010, 20:27

[citat]Roundup har kun ringe virkning på skvalderkål. [/citat]
[citat]# 10 sådan er vi heldigvis så forskellige.
og jo round-up VIRKER FINT mod skvadderkål;) [/citat]
[citat]
Man kan sagtens bruge Round-up men med måde og det virker fint imod skvalderkål, man skal bare bruge det et par gange og så havde tålmodighed, da der nemt kan gå et par uger, inden effekten kan ses.[/citat]

Roundup til havebrug er ikke så koncentreret, som den der bruges erhvervsmæssigt i landbruget. 1 litter ufortyndet Roundup til havebrug rækker til 500 m2, hvorimod 1litter til erhvervsmæssigt brug, rækker til 2500 m2.
Skvalderkålen kan sprøjtes med Roundup, men der skal mere end 1 behandling til, da det ikke tager det hele på en gang.

mobe31 — 15. maj 2010, 20:32

# 31 ja som jeg skriver, round-up virker fint mod skvadderkål.
hvad er din pointe? jeg kan ikke se at du skriver andet end det der er blevet skrevet i tråden i forvejen*blink*

Phillip — 16. maj 2010, 01:41

At køre bil skader også miljøet 😉

Bruger #702563 — 16. maj 2010, 02:15

Kogende vand med salt i og en vandkande så dør det og det sviner ikke miljøet. 😉

Lausemand — 16. maj 2010, 10:40

Salt er også et giftstof, der siver ned i grundvandet!

Bortset fra det, så mener jeg at med de små mængder man bruger i sin have (hvis man følger anvisningerne!!!), så er der ikke noget problem i at anvende hverken det ene eller det andet:)

Martin H. — 16. maj 2010, 12:10

Her er løsningen: Køb en stor kanin der hedder Vigo, hegn haven ind og
lad den gå der........vær ikke bange for hvordan du kommer af med den igen,
da det er et særdeles dumt dyr du har med at gøre vil den bare spise sig ihjel, for den stopper først når
der ikke er mere skvalderkål tilbage;)🙂😀.derefter køre du den til bedemanden (som også hedder Vigo).

Guppyfisken — 16. maj 2010, 14:30

Lad det da stå... skvalderkål får nogle meget fine små lillae (mener jeg) blomster, som iøvrigt også kan spises (hvis man ellers tør)

Det der står i græsset forsvinder jo automatisk når man kører det ned 😉
Det der står i bedene, kan holdes nede med håndkraft, og resten kan man jo bare nyde...

Alle planter/blomster, er jo ukrudt, når de kommer de forkerte steder, så alt ukrudt er vel også blomster/planter, hvis man nu lader dem vokse hvor de vil 😛

Jan Persson — 16. maj 2010, 14:36

I virkeligheden kan alt det med brug af gift i haven vel koges ned til:

Vil du drikke et glas vand, som du ved indeholder en vis mængde Round-Up eller anden gift??

Hvis ikke, hvorfor skulle vi andre så når din gift engang er trængt ned til grundvandet, og dybest set er du dobbeltmoralsk.

Hugo — 16. maj 2010, 15:01

Jan Person: Er det noget du har forstand på ? Meninger er nemlig ikke fakta!🙂

Rigtig anvendelse af gift, giver ikke noget i drikkevandet,
problemerne med drikkevandet opstår ved forkert anvendelse.
Eks. overdoseringer, forkert anvendelses måde.

mobe31 — 16. maj 2010, 15:15

jeg agter da at blive ved med at bruge round-up, det virker fint, og jeg slipper for at ligge med r.... i vejret:D
det virker desuden også på mange andre ting end lige skvadderkål, så når nu vi har muligheden for at lette havearbejdet ved hjælp af sprøjtemidler så er det da bare med udnytte det:)

steen_kbhn — 16. maj 2010, 15:51

Et andet problem ved round up er resistent ukrudt http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/05/04/104654.htm som kan føre til at meget giftigere sager bliver taget i anvendelse igen. Derfor gælder det om at begrænse brugen til steder hvor det er mest "nødvendigt" (når vi nu ikke kan få overtalt alle til økologi) og begrænse brugen i f.eks. private haver hvor det jo som regel er magelighed og uvidenhed der dikterer brugen af stadset 😛

Sanne.F — 16. maj 2010, 15:58

Gad vide om maller vil spise skvalderkål?. *blink*..Er der nogen der har forsøgt? Nogle fisk vil jo gerne spise både agurk og kartofler, nogen bruger spinat i hjemmelavet mallefodder....

Hvis nogen gør forsøget vil jeg da gerne høre nærmere.

Jeg er desværre ikke ejer af en have større end et par urtepotter på altanen ..de bliver så tilgengæld vandet med akvarievand.😉

Skvalderkål er også egnet til pandekager skal jeg hilse og sige fra junior 😀..I hans børnehave hedder det når skvalderkålen ikke vil forsvinde må vi jo spise det væk....Suppe har de også forsøgt, men pandekagerne gled bedre ned.

God fornøjelse med bekæmpelsen.

mobe31 — 16. maj 2010, 15:58

# 41 hvad mener du med uvidenhed? er det ikke bare et spørgsmål om at få fjernet skidtet på den nemmeste og mest effektive måde?

Jan Persson — 16. maj 2010, 15:59

#Hugo

Hvor mange haveejere tror du kender til rigtig brug af sprøjtegift?

mobe31 — 16. maj 2010, 16:03

# 44 man kan vel læse på dunken og desuden er det ikke så koncentreret som det man bruger i landbruget og ved komunerne, så mon ikke vi roligt kan bruge det uden at ligge søvnløse om natten;)

Hugo — 16. maj 2010, 16:07

#Jan Person

Alle dem som kan læse, det står jo på embalagen 😀

steen_kbhn — 16. maj 2010, 16:08

#43 Tjo...det er jo en smagssag, så længe det er lovligt at bruge er der frit valg.
Så nemt og effektivt med potentielt skadelige konsekvenser for miljøet .... eller lidt havearbejde med rivejernet... det er op til den enkelte.

snoopyzrainbow — 16. maj 2010, 17:12

Sikke en underholdende, men farlig debat 😉
Vil ikke udtale mig om moralen, det må være min sag 😉

Mht. Haven, så har jeg ikke en dyt forstand på det, af samme årsag overvejer vi at asfaltere alle 1000m2, men af hensyn til ungerne, har vi endnu ikke gjort det 😉
Jeg har absolut INGEN interesse i blomster,urter, ukrudt eller andet, bortset fra alle de forbandende mælkebøtter der vælter op over alt lige nu. De irriterer mig grænseløst, specielt fordi de blot ligger sig ned istedet for at blive smadret, når man kører en tur med havetraktoren :blink:
Svigerfar har ellers udstyret mig med landmandsgift og en engangssprøjte, men eg nægter konsekvent at bevæge mig der ud, er sikker på den friske luft vil tage livet af migB)
Mht, skvalderkålen (aner ikke om vi selv har det, ved virkelig ikke hvordan det ser ud)*rødmer*, så er et hængebugsvin ikke en dårlig tanke, pas dog på, de er vanedannende 😀 Har selv haft en, Amanda, som dog led af kronisk pms, og derfor kostede os en halv stald, da hun rendte gennem muren:P De kan trænes, og kan derfor også pottetrænes 🙂
Men der står desværre i vores lokalplan at vi ikke må have husdyr, såsom geder,grise osv. Lidt øv, for vi have overvejet en stak dværggeder til haven. øv øv..

Jan Persson — 16. maj 2010, 17:37

[citat]#Jan Person

Alle dem som kan læse, det står jo på embalagen 😀[/citat]

Ja, og når det så ikke virker - så dubler Hr. Danmark bare lige op næste gang, "der sker jo ikke noget!!"

Jeg er måske naiv - men SÅ naiv er jeg trods alt ikke 😀

Lausemand — 16. maj 2010, 18:06

#38 hvis du ser på giftighede af det aktive stof i round up (glyphosate) så er det ikke så giftigt som almindelig kogesalt.

FinnB — 16. maj 2010, 18:43

[citat][citat]#Jan Person

Alle dem som kan læse, det står jo på embalagen 😀[/citat]

Ja, og når det så ikke virker - så dubler Hr. Danmark bare lige op næste gang, "der sker jo ikke noget!!"

Jeg er måske naiv - men SÅ naiv er jeg trods alt ikke 😀 [/citat]

Selvfølgelig gør vi det tredubler...

Jan Persson — 16. maj 2010, 19:20

[citat]#38 hvis du ser på giftighede af det aktive stof i round up (glyphosate) så er det ikke så giftigt som almindelig kogesalt.[/citat]

Så du ville ikke have nogle problemer med at drikke et glas vand tilsat roundup ?

Lausemand — 16. maj 2010, 20:42

Nu kender jeg ikke smagen af roundup, så det må stå hen i det uvisse. Det er heller ikke det der er pointen.

Det det drejer sig om, er at nogle forplumrer enhver debat med "Ekstra Blads" viden. Fakta er, at roundup (anvendt korrekt) ikke er mere giftigt end almindeligt kogesalt.

Jan Persson — 16. maj 2010, 21:40

Og din viden er ikke "Ekstra Blad" viden - men fakta?

Enhver er salig i sin tro 😀

Lausemand — 19. maj 2010, 20:57

Her er giftighederne på de omtalte produkter:

Salt - LD50, oral, rotte: 3000 mg/kg
Glyphosate - LD50, oral, rotte: > 5000 mg/kg

jery — 20. maj 2010, 07:52

Lige et lille indspark til ungdommen: i min barn/ungdom brugte man såmænd DDT - både haveejere og bønder - det var et yderst effektivt middel.
Senere fandt man så ud af, at det var lidt UPS...

brib — 20. maj 2010, 07:57

[citat]Lige et lille indspark til ungdommen: i min barn/ungdom brugte man såmænd DDT - både haveejere og bønder - det var et yderst effektivt middel.
Senere fandt man så ud af, at det var lidt UPS...[/citat]

Det er bla. derfor vores brønd er blevet erklæret uegnet til drikkevandsbrug ( pesticid rester )

lola44 — 20. maj 2010, 13:24

Hvis der er nogen der har lyst til at afprøve de forskellige bekæmpelsesmetoder, lægger jeg gerne have til:D, der er masser af dem og nogle så store og høje, at jeg knap kan se mine blomster, har ikke haft overskud til at gå i haven endnu.

Gad vide om maller vil spise skvalderkål?. ..Er der nogen der har forsøgt? Nogle fisk vil jo gerne spise både agurk og kartofler, nogen bruger spinat i hjemmelavet mallefodder

Ja det kunne være smart, så har vi gratis foder hele sommeren.

brib — 20. maj 2010, 13:47

#58 : Ja det var da værd at prøve .

Tidligere har jeg plukket mælkebøtte - blade og tørret dem i ovnen - Når de var tørre "nuldrede" jeg dem i en plastpose og fiskene var yderst spisevillige . Ser man bort fra 20 minutters strøm , er det alligevel en billig form for foder .

Jan Persson — 30. juni 2010, 08:07

http://dn.dk/Default.aspx?ID=21831

brib — 30. juni 2010, 08:21

[citat]http://dn.dk/Default.aspx?ID=21831
[/citat]

Ja det giver jo stof til eftertanke .

snoopyzrainbow — 30. juni 2010, 10:29

#60 Har man ikke den begrænsning i forvejen? Mine forældre må da ikke brug gifte osv til ukrudt, da de bor for tæt på vandværket, det står i lokalplanen..

Bruger #687873 — 30. juni 2010, 13:02

Lad være med det piveri - let måsen, gå ud i haven og brug jeres krop! Næsten halvdelen af den danske befolkning er overvægtige, og mon ikke brugere her på AS matcher meget godt i dén henseende... Det vil næppe skade ret mange at få lidt motion ved at fjerne skvalderkål, som iøvrigt lige nu står med de smukkeste, hvide skærmblomster 🙂 Så skal jeg til gengæld nok lade være at bjaldre op over de padderokker, som generer her på matriklen! Og som er GRIMME! 😉

brib — 30. juni 2010, 19:48

[citat]Lad være med det piveri - let måsen, gå ud i haven og brug jeres krop! Næsten halvdelen af den danske befolkning er overvægtige, og mon ikke brugere her på AS matcher meget godt i dén henseende... Det vil næppe skade ret mange at få lidt motion ved at fjerne skvalderkål, som iøvrigt lige nu står med de smukkeste, hvide skærmblomster 🙂 Så skal jeg til gengæld nok lade være at bjaldre op over de padderokker, som generer her på matriklen! Og som er GRIMME! 😉[/citat]

Jaaaa . Der kan nu godt være noget om det Kirsten . På billedet kan du se mig før og efter at jeg har ryddet skvalderkål :-)

Bruger #687873 — 30. juni 2010, 23:08

Nemlig, brib - jeg kan sagtens huske det! 😉

Stinchen — 30. juni 2010, 23:25

#64 😀 Fantastisk! Lige før jeg får lyst til at gå efter mine i kolonihaven! 🙂

Bruger #727374 — 1. juli 2010, 00:17

# godt gået, vær opmærksom på anoreksi, det kommer snigende. 😮

mvh. henning.

brib — 1. juli 2010, 07:45

[citat]# godt gået, vær opmærksom på anoreksi, det kommer snigende. 😮

mvh. henning.[/citat]

Hovedparten af vægttabet skyldtes vandskift , jeg lavede simpelthen mit Akva-Rum på 1 sal , og vandskift foregår med 12 l. murerspande, op og ned af en trappe - eller nærmere en slags tæppe-beklædt hønsestige .

Endnu en fordel ved denne form for motion er, at man får en veludviklet balance-evne :-) Det er da hændt et par gange at jeg har fået trådt i mit eget bukseben, med det resultat at jeg har stået og balanceret med en fyldt og en tom spand midt på trappen . Men det hører heldigvis til sjældenhedderne.

Man får iøvrigt nogle enormt veludviklede underarme med denne form for "vand-fithnes" For når man går op af trappen kan man ikke holde en spand i hånden sådan side om side . Næææ man skal holde den ene spand ud i næsten strakt arm foran sig , og den anden spand holder man bag kroppen som en slags modvægt. Altså er systemet lidt hen af det linedanserne i cirkus bruger for ikke at skvatte ned af linen .

Skulle det gå galt og jeg skvatter ned af trappen , så ramler jeg direkte ned i det 720.l der står for enden af trappen i stueplan. Denne trussel om en knækket nakke , er selvfølgelig også med til at udvikle den omtalte balanceevne :-)

Bruger #727374 — 1. juli 2010, 09:31

Synd at vandslangen ikke er opfundet endnu 😮, men super for din nye form. Pas nu på tøserne når du går på gaden, brug
evt. " gå væk hund " som deodorant, holder selv den værste skare på afstand. 😉
Med hensyn til skvadderkålsproblematikken, køb en høne, den fjerner garenteret skvadderkålen, og alt andet. 😀

mvh. henning.

brib — 1. juli 2010, 11:11

[citat]Synd at vandslangen ikke er opfundet endnu 😮, men super for din nye form. Pas nu på tøserne når du går på gaden, brug
evt. " gå væk hund " som deodorant, holder selv den værste skare på afstand. 😉
Med hensyn til skvadderkålsproblematikken, køb en høne, den fjerner garenteret skvadderkålen, og alt andet. 😀

mvh. henning.[/citat]

Porten låses kl. 21.00 og efter den tid kan tøserne råbe og skrige lige så tosset de vil - De bliver nemlig ikke lukket ind :-)

Jeg har skam en vandslange ,så det er med fuldt overlæg jeg bruger spandene. Min diabetes II forsvandt som dug for solen da de første 30 kg var smidt. Dog skal jeg stadig være opmærksom på hvad jeg putter i gabet . Feks. er 2 ristede med det hele , det samme som vandskift med mindst 10-12 spande vand - Eller : en halv times plæneklipning.

Mht. Høns har vi pt 11 voksne og 12 hønniker - De har deres egne ca 1200 m2 græs , hvor de holder det værste ukrudt nede .

Billedet er taget i går og viser at hønsepigerne nu har holdt 9 ugers fødselsdag . Om 14 dage burde de ikke længere kunne forcere indhegningen og kan komme på friland sammen med de voksne .

lola44 — 1. juli 2010, 11:52

Jeg har skam en vandslange ,så det er med fuldt overlæg jeg bruger spandene. Min diabetes II forsvandt som dug for solen da de første 30 kg var smidt. Dog skal jeg stadig være opmærksom på hvad jeg putter i gabetcitat="brib"]

Ja det er god form for motion og det har vi her i huset bestemt godt af (begge to;)), vi render stadig med spande frem og tilbage med skidt vandet i toilettet, men da frosten i vinteren besluttede sig for at sprænge det udvendige afløbsrør fra køkkenvaskene i de tre lejeligheder en 1/2 meter fra brønden i gården, så alt affaldsvand og madrester bliver skyllet ud på betonen i gården (og ejerne mener åbenbart ikke det er en hastesag), så mente vi det var på tide at få anskaffet en haveslange til påfyldning (også fordi min nakke ikke kunne klare så mange spande).

Men super at du er sluppet af med din diabetes, mange gange tillykke med det.

Kæresten kunne også godt trænge til at smide de 5-6 kg han har taget på det sidste år på dagpenge:P, men uanset hvor meget motion han laver, så forsvinder hans type 1 diabetes nok ikke.

brib — 1. juli 2010, 15:08

#71: Nej desværre er der ikke rigtigt noget at gøre ved type 1 , udover at holde det så velreguleret som muligt. Men som med næsten alt andet her i livet, kan man leve nogenlunde normalt , bare man overholder nogle regler.

Med type 1 skal man jo måle BS flere gange om dagen , hvor jeg kan nøjes med 1-2 gange om ugen.

Vandslangen er en udemærket opfindelse :-) - Jeg bruger den når der skal vandtestes større akvarier, eller når jeg har glemt at jeg ikke er 20 år længere og har lavet et eller andet med ryggen. Det er kun få dage siden at jeg gik rundt som en anden krøbling fordi jeg var sikker på at sådan et sølle 720.L ikke vejede mere end jeg selv kunne hive det af traileren . Men det går da så godt nu, at jeg kan ligge ned uden at bruge stok *GG*

Bruger #936237 — 1. juli 2010, 18:52

En ged vil sikkert kunne klare det.

Bruger #727374 — 1. juli 2010, 23:56

Fine høns du har der,har de et navn ? - så lige røven af en brun amrikaner tror jeg. Har iøvrigt selv en håndfuld
gulsortsømmede og en håndfuld gule orpington, samt 10 agerhønefarvede dværgwayndotter til at ruge deres
æg ud. 🙂 Og for at holde sig lidt til emnet, har du skvadderkål i din frilandsindhegning.

mvh. henning.

brib — 2. juli 2010, 07:36

#74: Hønnikerne er Isa Brown kryds .

Forældrende er fra Uggerløse rugeri ( Hillstrøm) Desværre er det ikke lige den race der skal ruges videre på, da der har været en del kanibalisme hanerne imellem . Så derfor blev alle hanekyllinger aflivet lige så hurtigt som jeg kunne kønsbestemme dem .

Nej derer ikke længere skvalderkål i indhegningen og det har der heller ikke været i nogle år efterhånden . Til gengæld trives brændenælde og kamille fint ;( Men det kommer så med under motionsplanen at snuppe en halv time med leen og udrydde bæsterne .

Normalt plejer 1-2 af hønerne at blive skruk , så denne gang får hønen en redefuld Jersey kæmpe æg .

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.