Alger i vandløb - hvordan får man dem væk?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Follmann — 6. juli 2010, 20:19

Har i et fuglevoliere bygget i lille vandløb, som fuglene kan drikke af.

Det er lavet med en ca. 90L stor balje og en springvandspumpe, som er koblet på en slange. Der er lavet en forhøjet stensætning med plast under, hvor vandet så løber ned af og ender i baljen.

Problemet er at at stenene meget hurtigt bliver grønne af lange grønne trådalger, som så senere bliver brune.

Det store spørgsmål, er det muligt at gøre noget ved vandet, uden at forgifte fuglene?
Eller skal der kobles noget ekstra teknik på pumpen?

malawicarsten — 6. juli 2010, 20:23

I teorien burde det kunne lade sig gøre, det er jo samme problemstilling havedamsfolket har.

Det drejer sig om overdimentioneret filtrering som skal udkonkurrere algerne på næringen.

I min dam på 84000 liter er der trådalger omkring de 5cm på siderne af folien - jeg klarer det kun med filtreringB)

Follmann — 6. juli 2010, 20:26

Ville det hjælpe, at pille låget af baljen og så plante en masse vandplanter i baljen?

Eller er der andre gode ideer?

malawicarsten — 6. juli 2010, 20:38

Du kan godt bruge planter som aktive bekæmpere af næringsniveauet i vandet.

Du bør bruge hurtigtvoksende som vandpest hvor det også er muligt at høste en delaf planterne for at få næringen ud af vandet.

Ellers er det et stort filter på systemet med UV på

Follmann — 6. juli 2010, 21:51

Hvis der skal filter til, hvad skal jeg så kigge efter?

Der er jo max. 90L vand.

AndersGS — 7. juli 2010, 09:06

#1 Det er ikke for at være en lyseslukker, men det er næsten umuligt. Hvis du skal have det til at fungere tilfredstillende og med en ordentlig vandkvalitet til de kære pipper. Så skal du lave vandløbet inde i volieren og dammen(en rigtig dam på fx 1000-2500 L) udenfor volieren. Fuglelort sviner helt vildt meget i vandet.

Har set det forsøgt masser af gange, men folk ender altid med at tømme det for vand fordi det ikke funker. Desværre, det kunne jo være SÅ flot.

Ullits — 7. juli 2010, 09:43

jeg vil køre den lidt videre end Anders, og sige at det er total umuligt... kør du det heller videre som det er nu og så tag en skurebørste og skrub de værste alger væk engang imellem, evt. kan du bruge en smule klorin/rhodalon til at skrubbe med, men skrub/skyl det godt af efterfølgende, så det ikke kommer i fuglenes vand, på den måde vil du kunne holde det en smule længere algefrit...
ligegyldigt hvordan du gør, så vil der hele tiden blive tilført ny algesporer til et åbent system, de kommer slet og ret med vind og vejr og på samme måde vil der også blive tilført forskellige former for næringsstoffer.... skal det lykkes at køre uden, skal systemet være totalt lukket og ligeledes behandlet og fjernet alle algesporer inden systemet sættes igang... så lidt "rugbrødsmotor" med mellemrum vil jeg anbefale dig og så glæd dig over de naturlige farver som det hele antager, formentlig vil fuglene også æde en smule af algerne og det er sund kost for dem...

AndersGS — 7. juli 2010, 10:40

#7 Det er nu heller ikke algerne der bekymre mig, men mængden af affaldsstoffer(fuglelort) i vandet. Altså kvaliteten af drikkevandet, alger eller ej.

Ullits — 7. juli 2010, 20:41

Nu kommer det jo nok lidt an på hvordan det er opbygget, altså med hensyn til om vandet vil være udsat for et sandt bombardement af fuglelort....

jeg havde i sin tid noget lignende det efterspurgte i en voliere med en del kanariefugle, og jeg syntes ikke problemet var så stort, ikke større end man her i sommerhalvåret, når man alligevel var rundt at vande de forskellige gevækster, også lige kunne give vandløb osv. et kort spul hos fuglene.. men klart får tingene lov til at hobe sig op, vil der selvfølgelig blive tale om en ren bakteriebombe og diverse opløste kemier i vandet...

AndersGS — 7. juli 2010, 20:56

#9 Det er klart, alt er relativt 🙂

Kommer selvfølgelig an på den aktuelle mængde og størrelse af nedfaldsbæ der rammer i vandet 😀

Follmann — 7. juli 2010, 23:23

Tak for jeres indlæg. Tror jeg må holde mig til knofedt i stedet for dyr teknik, der ikke ville slå til alligevel.

Hugo — 7. juli 2010, 23:38

pilegrene som får lov til at slå rødder i vandet suger store mængder af gødningsstofferne væk fra vandet 😀

Ullits — 8. juli 2010, 00:37

guldhængepil kan suge utrolige mængder væske og ligeledes er birk god til den slags.... men jeg tror nu trods alt ikke det vil være løsningen på algedannelse ved rindende vand uanset....

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.