Mystisk neon-tvist der ledte til død
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Vicks — 18. juli 2010, 20:39
I flere uger har jeg gået og afventet at mit 180 liters blev klar til en ny omgang fisk, og alting har været planlagt ned til mindste detalje. Filteret (HMF) blev efter et mindre beskæringsuheld skiftet ud for godt og vel 1 måned siden og selvom alle de gavnlige bakterier var etableret i bundlag, planter og rødder lod jeg alligevel 4 sugemaller og 5 platyer sørge for indkøringen i nogen tid, hvorefter jeg forsøgte mig med en håndfuld rejer - alle overlevede og stortrives stadig så i onsdags tog jeg til en pusher og hentede 10 sorte neonfisk. Alle i en stor størrelse.
Alt er gået fjong, fiskene fik efter en times tid i baljen laaangt mere farve end de havde i butikken og de holdt ret hurtigt op med at stime og svømmede rundt i roligt tempo for at undersøge deres nye hjem. Jeg tog det som et rigtig godt tegn.
For et par timer siden kom så det mest underlige udslag jeg endnu har været vidne til som akvarist. En neon kom svømmende, slog et par cirkler om sig selv - ja faktisk så det ud som om den dansede, hvorefter den nærmest dalede ned i en klase vallisneria. Her blev den liggende. Jeg så gællebevægelser hos den, og de virkede temmelig rolige og den havde masser af farve, så jeg satte mig ned og studerede både den og de andre.
Pludselig fik jeg øje på en anden neon, der nærmest lå sidelæns oppe ved siden af udstrømmeren fra HMF måtten og jeg gik over til min computer for at spørge en anden fiskekyndig til råds på msn. Efter et par minutter gik jeg tilbage og vallisneriaen indeholdt ikke længere nogen neon, ligesom der heller ingen var bag udstrømmeren - til gengæld flød en enkelt livløs neon rundt med strømmen. Stendød.
Fisken er selvfølgelig fjernet og jeg har nærstuderet den - der er INTET at se!
Alle andre fisk, og jeg kan tælle alle 9, virker komplet normale i adfærd og udseende og da jeg fodrede en smule for en halv time siden spiste alle med utrolig stor appetit.
Men HVAD kan det have været? Jeg forventer nærmest massedød blandt de neon nu må jeg indrømme.
Jeg skiftede 40% vand igår (hvilket jeg har gjort ret ofte her i varmen for at holde temperaturen nogenlunde nede) og tog en måling af det gamle vand, og der var ikke noget at komme efter.
Det eneste jeg kan se dernede som måske (??) kan have betydning, er et let fnugget/pelset lag på HMF måtten... Det fylder godt 40% af måtten og jeg formoder at det er en form for alger? Jeg har haft lidt ballade med alger her på det sidste, men at det sidder på filtermåtten kan måske gøre at vandet ikke kan filtreres ordentligt?
Er der nogen der har et bud på dette? Eller har oplevet det før?
Trampe — 18. juli 2010, 21:58
stonny — 18. juli 2010, 23:16
Vicks — 18. juli 2010, 23:40
Jeg håber at det bare var den ene, og så må jeg jo lige tilføje et par stykker om nogle uger når jeg kan se at alt er okay dernede.
Og jeg finder det stadig mystisk at man intet kunne se på den, den svømmede ivrigt og friskt omkring, lavede en dobbelt lutz med skrue og landede så i en plante.
Men om det var den der døde eller det var den anden jeg kunne se bag udstrømmeren ved jeg stadig ikke helt, og jeg tror nok det var den bag udstrømmeren. Derfor forventer jeg også en død fisk mere imorgen når man tager den andens besynderlige opførsel i betragtning.
clauicars — 18. juli 2010, 23:57
MVH. clauicars
Vicks — 19. juli 2010, 12:24
Det lyder mere som et problem med vandet *skeptisk*
c sørensen — 19. juli 2010, 16:12
clauicars — 19. juli 2010, 16:28
ps. mine fisk døde af en blanding stress og fiskedræber.
mvh. clauicars
maler1 — 19. juli 2010, 17:41
Vicks — 19. juli 2010, 19:52
Charlotte puds lige brillerne hva 😀
Nej jeg har mistet en enkelt og alle de andre ser fine ud... De opfører sig dog som om jeg sulter dem for hver gang jeg nærmer mig akvariet halser de op til overfladen og gør deres yderste for at se fortvivlet udsultede ud 😎
Men stressede ser de godt nok ikke ud heller... Tværtimod tør jeg næsten sige. Hvorfor stimer de ikke? Det var noget mere pænt at kigge derind da de svømmede i én stor stime fremfor nu hvor de svømmer sådan lidt på må og få...
c sørensen — 19. juli 2010, 23:21
det tyder jo bare på, at de trives, når de ikke stimer. De stimer kun, når de mener, der er farre på færde.
øv - nu kravler der hylemig en tordenflue rundt IGEN inde i computeren i skærmen. MØJ irriterende, hvordan kommer de derind? Hvis det så bare var en fisk......................... *skeptisk*
fik ellers lige en ide - et par sommerfuglecichlider sammen med mine guppyer - så kan de tage lidt af RCS ynglen og guppyynglen (som jeg alligevel ikke vil gemme). Så er der plads til et par bolivianere i det store ............
Det må altså være svært at holde tålmodigheden såååååå lang tid med de bolivianere - håber dine neon overlever og ikke SULTER ihjel 😛:P:P
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.