Muskusskildpadder i 175 liter søjle akvarium

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Badeby — 12. august 2010, 21:14

Hej, Jeg håber der er nogle der kan hjælpe mig, jeg vil gerne vide om det er godt at have 2 små muskusskildpadder i et 175 liter søjle akvarium 🙂
Vi har nemlig desværre ikke så meget væg plads til et større akvarium og derfor ville det være godt med sådan et, men vil meget gerne høre andres mening om det er godt eller dårligt.
Håber nogle kan hjælpe,vi er totalt nybegynder, både med akvarium og her på siden.
mvh Anita

c sørensen — 12. august 2010, 21:20

Nej det vil ikke være godt. De skal have mellem 12-20 cm vanddybde. Og et stort svømmeareal udad til og ikke opad. Og så samtidig en plads, hvor de kan lægge sig op og varme sig. Og så meget plads kan der vist ikke være i et søjleakvarie andet end opad. Kan du ikke give nogle mål?
Hvad med at putte fisk i istedet.

Badeby — 12. august 2010, 22:08

Det vi har set måler, B 55 x D 45 X H 70 , vi har nemlig lige købt et 54 liter og 2 muskusskildpadder, da ham i butikken sagde at de godt kunne være i et 54 liter, til de var 2-3 år og endda sammen med fisk og senere har vi så søgt meget mere viden om dem og fundet ud af at de helst skulle have 100 liter pr. skildpadde,

jery — 13. august 2010, 00:46

Indlægget er flyttet fra 'Akvariesiden.dk - Nybegynder' til 'Akvariesiden.dk - Andre akvariedyr' af jery

BBJ — 13. august 2010, 08:30

Hejsa

Jeg synes det ville være en rigtig skidt idé, sådanne skildpadder har ikke brug for højden, men arealet i akvariet, så et 175L søjle vil ikke tilbyde ret meget mere plads end et almindeligt 54L gør vil jeg mene.
Det ville vel også være træls at investere i det søjleakvarium, når de alligevel ikke kan være deri når de bliver størrere, nej jeg tror i må overveje en ommøblering 😀

c sørensen — 13. august 2010, 09:01

Enig i, at et søjle ikke er en god ide.

Vi har 2 moskusskildpadder gående i et 54L indtil videre. De er heller ikke så store endnu. Vi skal have bygget et større til dem.
Men lige nu har de det glimrende i det 54L, de spiser af hånden, er sjældent oppe på land (er de meget i vand har de det godt). Vi har 18 cm vand i, har bygget land således, at de kan svømme under der. Godt med rødder, så de kan sætte sig med hovedet over vand og resten i vand. Der går endlers guppyer sammen med dem og ancistrus yngel + ancistrus han (ynglen skal væk, når de er store nok, men tanken er, at der forbliver endlers og ancistrus han sammen med dem). Og det går helt fint. Fiskene er for hurtige til skildpadderne, og får de fat i en en, så er det helt ok. Jeg skifter vand hver 2. eller 3. dag og suger slam samtidig. Der er 25 grader i akvariet og varme på land, så de kan varme sig igennem der.

Så start i evt. bare med det 54L og find en anden løsning stille og roligt. De vokser langsomt, så I har lidt tid at løbe på. Bare husk hyppige vandskift, hvis I også skal have fisk i.

Lilli — 13. august 2010, 09:47

[citat]
Vi har 2 moskusskildpadder gående i et 54L indtil videre. De er heller ikke så store endnu. Vi skal have bygget et større til dem.
Men lige nu har de det glimrende i det 54L, de spiser af hånden, er sjældent oppe på land (er de meget i vand har de det godt[/citat]

Det er nu ikke helt sandt. Alle sumpskildpadder (inkl moskus) er flugtdyr der har det bedst i vandet, og kun kommer på land hvis de er helt trygge. Men de skal ind i mellem op på land for at tørre og varme sig, både for at de fungere ordenligt og får at undgå sygdomme som f.eks skjoldråd. Nu er moskus ikke nær så afhængig af land som f.eks de forskellige terrapiner, men de skal stadigvæk have mulighed for det. Man kan ikke sige at en moskus der befinder sig på land har det dårligt, tværtimod.

c sørensen — 13. august 2010, 10:06

#7 hhmm er tildels enig med dig. Hvis en moskus opholder sig meget på land, så er der noget galt. Så er den svækket af en eller anden årsag og har problemer med temperaturen eller andre forhold. Den skal kun opholde sig på land for at varme sig og ikke mere end det. En Moskus, der befinder sig meget i vand - ud over varmetiden - har det godt. En moskus går ikke på land i samme omfang som en terapin. En moskus kan li at sidde et sted, hvor den kan stikke hovedet op.
Man kan faktisk godt få dem rimeligt tillidsfulde. Vores -særligt den ene - har fundet ud af, at når vi kommer, så kan der falde mad af - så de kommer med det samme frem i akvariet og op til overfladen, hvor de plejer at blive fodret. De kommer helt op og tager maden fra os, svømmer så ned i vandet og finder læ til at spise det. Og så op igen og samme tur.

Vi overvejer at lave vores eget nye akvaterrarium i specielle mål, så vi får så stor flade som muligt. Vi har ikke rigtigt kunne finde nogle i handlen, som vi har syntes passede til det, vi gerne ville have. Men hvis nogle ved steder, hvor de har stort udvalg, så vil jeg gerne vide det.

mipe — 13. august 2010, 10:24

[citat]#7 hhmm er tildels enig med dig. Hvis en moskus opholder sig meget på land, så er der noget galt. Så er den svækket af en eller anden årsag og har problemer med temperaturen eller andre forhold. Den skal kun opholde sig på land for at varme sig og ikke mere end det. En Moskus, der befinder sig meget i vand - ud over varmetiden - har det godt. En moskus går ikke på land i samme omfang som en terapin. En moskus kan li at sidde et sted, hvor den kan stikke hovedet op.
Man kan faktisk godt få dem rimeligt tillidsfulde. Vores -særligt den ene - har fundet ud af, at når vi kommer, så kan der falde mad af - så de kommer med det samme frem i akvariet og op til overfladen, hvor de plejer at blive fodret. De kommer helt op og tager maden fra os, svømmer så ned i vandet og finder læ til at spise det. Og så op igen og samme tur. [/citat]
Enig! Hvis vandet har den rette temperatur, har moskussen ikke brug for at komme op på land og den gør det heller ikke selvom den har muligheden for det, men istedet er det meget vigtig at den kan sidde på noget lige under overfladen, så den kan stikke hovedet op over vandet, det er også tit det sted de vælger at sove da de så hurtigt kan få noget luft.
Min er også ved at være så tam, så den kan finde på at sidde med hovedet over vandet og vente på en godbid.

SogneprQsten — 13. august 2010, 10:26

Sørensen - det er ogaå det Lilli skriver.
Dertil skal dine moskus have muligheden for at gå på land, og ikke kun svømme.

Moskus skilpadder er fundet ned på flere meters dybde.
Det som har betydning for skildpadden er at den kan gå rundt til alle dele af akvariet.
Da de jo er dårlige svømmere - sammenlignet med andre sump arter.

Grunden til de ikke går på land - kan sagtens være fordi landpladsen ikke er "god nok" i deres øjne - så opholder de sig hellere i vandet.

De har behov for at komme op og kunne tørre helt på skjoldet.

SogneprQsten — 13. august 2010, 10:27

Indlægget er flyttet fra 'Akvariesiden.dk - Andre akvariedyr' til 'Terrariesiden - Generelt' af SogneprQsten

c sørensen — 13. august 2010, 10:39

#10 vores ligger på land og varmer sig hver dag - 1 gang om dagen - og bevæger sigellers rundt i vandet. Hele akvariet er indrettet, så de kan kravle fra sted til sted - sten og rødder - og flere steder, hvor de kan kravle op til overfladen og stikke hovedet op + kravle helt op på land. Der er skjulesteder og kroge, de kan undersøge. Så de har rigtig mange muligheder.
Det land vi har, er hen helt tør sten med lys/varme. De steder, de kan stikke hovedet op er en blanding af sten og rødder og anubias, de kan klatre op i. De virker til at befinde sig rigtig godt. De gemmer sig ikke og virker ikke særligt sky, men meget nysgerrige. Vi sørger også for at holde rolige bevægelser og ikke råbe op. De skal gerne have fuld tillid til det, vi gør. Jeg har lagt et par billeder under min profil af den ene, der stikker hovedet op. Det ser ret sødt ud og synes selv, det er godt taget, billedet altså, at min søn på 12 år. Det er hans skildpadde, der ses både nedefra og over vandet siddende på en rod.

Jeg læser det lidt som Lilli skriver, at de går mere på land end bare for at varme sig.

Badeby — 13. august 2010, 10:46

Tusind tak for alle de gode svar 🙂 Vores er også meget små, så vi går og holder udkig efter et andet større akvarium, så skal der overtales lidt 😀 Det var faktisk min datter på 10 år der gerne ville have sådan nogle søde nogle, hun havde længe ( og jeg mener længe ) snakket om at hun gerne ville have et akvarium med fisk og jeg som er rigtig glad for dyr, var jo selvfølgelig med på den med det samme, dog skulle farmand lige overtales, det står så på hendes værelse og hun har selv valgt bund osv.
Vi startede med lidt fisk , så lidt flere fisk og tilsidst de 2 skildpadder og de ser ud til at have det fint, men det kunne være rart med et større akvarium i stuen, så nu må vi se i takt med de vokser til.
Men tusind tak for alle de gode svar, det er virkelig dejligt som nybegynder at kunne få lidt hjælp, så vores skildpadder kan få det godt, jeg fik faktisk fortalt i dyrehandleren at jeg bestemt ikke måtte skifte vand hver uge så jeg er da lidt forvirret.
Jeg fortalte ham nemlig at jeg , hver uge skiftede lidt vand..

SogneprQsten — 13. august 2010, 11:00

Som jeg forstår Lilli, så mener hun at de skal have muligheden fordi de har et behov.
Om det er i større eller mindre udstrækning, at de bruger spottet har mindre betydning.
Når de kan opnå optimal temperatur - og få tørret skjoldet (gerne i forbindelse med UV).
Så det fino.

c sørensen — 13. august 2010, 11:03

Selvfølgelig må du skifte vand hver uge. Ellers sker der en ophobning af nitrit og ammoniak (du har jo også fisk i). Så det er faktisk vigtigt at holde vandet, så der ikke sker en forgiftning.

c sørensen — 13. august 2010, 11:11

#14 Så er vi enige.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.