Akut pumpeproblem i Esbjerg

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #523409 — 21. august 2010, 17:23

Hej Alle
Jeg har været ved at flytte mit akvarium og min spandpumpe er gået i udu ved den lejlighed. Er der nogen der har en lånepumpe overs, indtil jeg kan få en reservedel til min?
Alternativt en butik med søndagsåbent omkring esbjerg. Hvis det er en der sælger reservedele til tetratec ex700, er det helt i top.
Eller en som af en eller anden grund ligger inde med en ekstra slangeadapter til en EX700, som ikke lige skal bruges med det samme.

Mvh Jakob

---

Til de med mere læselyst - This is how it went:
Jeg har over de sidste 3 uger været ved at flytte. Jeg har gruet lidt for hvordan det skulle foregå med akvariet, men nu er alt andet flyttet, og så er det slut med undskyldningerne for at vente.

Jeg har læst diverse vejledninger i, hvordan det gøres lettest, så slagplanen var klar:

1: Fjern planter og dekorationer.
2: Fjern størstedelen af vandet.
3: Fang fiskene.
4: Kør bil og kør pænt.
5: Få sat det hele op igen.

Punk 1 og 2 fungere perfekt, men så var det slut.

Da jeg skulle til at fange mine fisk ramte jeg uundgåeligt bundlaget i processen. Jeg har altid forsøgt at være god ved mine planter, så jeg har haft et godt lag ler under mit grus. Når man så roder i gruset har man ler OVERALT! Resultatet - jeg kunne ikke se de fisk der skulle fanges. :-(

Nå, men der skal jo mere til at slå mig ud. Jeg finder en fejebakke og begynder at fjerne gruset. Herefter er det ret let at fjerne fiskene.
Der var en enkelt, som nægtede at lade sig fange selvom jeg hældte stort set alt vandet fra. I det mindste kan jeg nu løfte akvariet, og fisken får lov at blive i.

Jeg begynder at læsse ned i bilen. Det er selvfølgelig i den halve time hvor det regner. *doh*

Punkt 4. Så flot som jeg kører burde min forsikring være betydeligt billigere. No problems.

Punkt 5. Jeg får sat akvariet ind på plads og hældt nyt bundlag i. Mine planter kommer til at undvære leret, for jeg skal ha nyt akvarium i løbet af efteråret, så der bliver sparet lidt her.
Så skal der vand i. Dilemma. Koldt vand ned til den sidste fisk eller varmt vand med risiko for uheldige bakterier... Jeg tager chancen med det varme og håber det går. Det ser jeg nok i morgen.

Pumpen skal sluttes til. Nu hvor jeg alligevel er i arbejstøjet skulle jeg måske lige korte slangerne til pumpen lidt at. De er rigeligt lange. Klip, klip, samle, PIS!!! Slangetilslutningen knækkede! Så er gode dyr rådne.

Det er heldigvis ved indløbet, så jeg sætter indsugningen så højt i vandet, at der ihvertfald ikke løber 50 liter vand ud, hvis den hopper af. Det bliver alligevel nok et par urolige dage inden jeg får fixet problemet.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.