C. Paleatus, ungernes chancer for overlevelse uden flytning?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #981127 — 24. august 2010, 15:43

Ja, jeg var så heldig, at min største paleatus hun smed en masse æg, skulle jeg gætte, så ville jeg gætte på en 80-100 stykker. Dette var til stor glæde for akvariets andre beboere, specielt platy'erne, som straks begyndte at mæske sig. Dælme nej tænkte jeg, og så blev platyerne fisket op og flyttet over i en anden balje. Jeg er nede på en 40-50 æg, som stadig er intakte, og de øvrige fisk rør dem ikke.

Nu er mit spørgsmål så, når, og hvis, de bliver til unger, kan jeg så regne med at nogen af dem vil overleve? Jeg har ikke planer om at ændre mit vandskiftemønster. I akvariet går deres forældre, nogle dværg sugemaller, og et enkelt par chokolade gurami'er, og jeg er lidt bange for om gurami'erne flyver på dem, når de klækker. Hvad er deres chancer, hvis de overhovedet har nogen? 🙂

Jeg har ikke mulighed for at starte en ynglebalje op lige PT, så det behøver i ikke foreslå. 🙂.

Sølz — 24. august 2010, 15:51

Prøv at se her:
http://www.akvariefisk.dk/article/show/?Article=579

Bruger #981127 — 24. august 2010, 16:00

#2 Mange tak, så kan jeg regne ud, at jeg ikke skal have høje forhåbninger, hehe. 😀

Sølz — 24. august 2010, 22:29

Det tror jeg nu ikke, du bare sådan kan regne med.
Jeg har nu 2 gange i træk taget æg fra mine C. Venezuelanus og fået hhv. 15 unger og har nu 21 unger gående i et 12-liters opdrætsakvarium.
Du kan se et billede af ungerne her: http://www.flickr.com/photos/7404833@N03/4866599951/
At jeg så i sidste uge desværrre oplevede, at æggene fra mine Venezuelanus sp. Black allesammen skimlede, siger da blot noget om, at man alt i alt kan være både heldig/uheldig. MEN også, at det er forsøget værd. De bittesmå Corydoras-yngel er altså bare noget så nuttede, når de fiser rundt i ens opdrætsakvarium.
Prøv at se, om heldet ikke er med dig denne gang - ellers så prøv igen.

Du kan også søge ekspertviden i Coryforum: http://coryforum.dk/index.php?sid=f96d8425e76a142321c2867715e1067c

hermes2005 — 25. august 2010, 07:09

jeg er desværre også bange for at de vil blive spist af dine guramier. så chancerne er nok små. det bedste ville være en lille akvarie til yngel. men det har du jo som sagt ikke mulighed for. en anden mulighed kunne være en af de flydende netbokse man kan købe, eller en af dem af plast (hvor man så sætter noget fint net på hullerne). og så lægger æg deri til klækning og lader ungerne gå der til de er så store at de ikke bliver spist.

vimse — 25. august 2010, 11:53

Jeg plejer at tage æggene op, og flytte dem over i en lille beholder,
selv bruger jeg sådan en der har været 1 L. cartedor is i.
(jeg kalder dem klække bakker )
Jeg bruger et barberblad hvis æggene sidder på ruden.
Jeg bruger ikke akvarievand, men i stedet vandhanevand der er tempereret nogle timer,
så er chancerne for at de skimler mindre, og jeg plejer at være heldig at undgå det.

efter omkring 5 dage, så begynder jeg fodring med levende artemia,
( når de har spist blommen )
Jeg fodre 2 - 3 gange om dagen.
Man kan stort set kun få levende foder i dem den første tid,
efter en 14 dages tid vendes de langsomt til baby flagefoder, eller knust foderpille.

Jeg gør gerne rent hos dem mindst 2 gange om dagen, for at fjerne gammelt foder,
jeg bruger en sprøjte fra appoteket, på 20 ML,
uden nål selvfølgelig, spidsen på sådan en sprøjte passer lige på et stykke 4/6 luftslange,
og med den er det så let at suge bunden af beholderen ren.
man får suget en del vand op i samme ombæring, så nyt vand tilsættes,
brug tempereret vand fra en beholder der har stue temperatur.
Gør man rent 2 gange om dagen (inden fodring)
så vil rengøringen resultere i at man samtidig skifter så meget vand,
at yderligere vandskift bliver unødvendigt.

Når de er vendet til tørfoder, så er de klar til at komme over i et mindre yngel akvarie.

Så selv om du ikke har plads til et yngel akvarie, så vil overnævnte forbedre chancerne væsentligt,
inden du vurdere de er store nok til at komme tilbage i baljen.

Og bakken fra 1 L cartedor, det har de fleste plads til.

Men ok, der er en del arbejde i det ( Men det er jo så også rigtigt sjovt at prøve )
også med at holde 2 stk "artemia klækkere" kørende.
mine ejne er bare lavet af 1 1/2 l sodavands flasker, og en gammel luftpumpe.
Da de er nogle dage om at klække, så må man næsten have 2 kørende på en gang.

Det er nok muligt at fodre nogen af dem op med "afskallet artemia"
men det er svært, de vil ikke rigtigt æde det, de vil meget hellere have levende artemia.

Jeg har selv opfostret en hel del plettet pansermalle og kobber pansermalle på denne måde.

Bruger #981127 — 25. august 2010, 12:06

Mange tak for jeres svar. 🙂

#6 Der er mere i det end som så, jeg tager til spanien på mangdag, og er ikke hjemme til at passe dem, så derfor har jeg ikke mulighed for at have dem i en seperat beholder. 🙂

vimse — 25. august 2010, 12:13

Nej ok, i vore dage må man jo ikke have flydende væsker med i fly kabinen, så den går nok ikke.*blink*

Men når først de har lagt æg en gang, så plejer de at komme med flere en anden gang c",)

Bruger #981127 — 25. august 2010, 12:18

#8 Det er deres 2. omgang, hehe, første gang var det en dag hvor jeg ikke var hjemme, og da jeg kom hjem var der kun et par enkelte æg der ikke var spist, dem samlede jeg op i en udvendig luftdrevet fødekasse, som cirkulerer vandet fra akvariet, men de skimlede bare..

vimse — 25. august 2010, 12:33

Det er derfor jeg bruger rent vand, jo renere jo bedre,
selv bruger jeg en blanding af halt osmose vand, blandet med halt vandhanevand,
dog med bemærkningen at mis osmose anlæg har "bypass"
så jeg kan tappe vandhanevand der er hå¨rdt, men som er filtreret igennem finfilter og kulfilter.
måske kan man bruge destilleret vand i stedet.
ved vandskift på de små, må man så bruge samme slags vand, og samme temperatur.

Måske det bedste er, hvis man kan komme til at tage æggene op faktisk lige når de er lagt,
jo længere tid der er gået, jo mere er de forurenet med snask fra akvariet, jo større chance for de skimler.

Jeg deler dem altid op i flere bakker, man kan så være heldig kun en af bakkerne skimler, mens 2 andre ikke gør det.

Med sådanne små klækkebakker er cirkulation helt unødvendig,
hvis man gør rent hos dem 2 gange om dagen, og fjerner gammelt foder med sprøjte som jeg beskrev,
så skifter man uundgåeligt så meget vand at det ikke bliver forurenet, ingen problemer med nitrit.

Selv om jeg ikke fodre de første 5 dage, så skifter jeg alligevel lidt vand hver dag der også.

Der findes noget "blå et eller andet" kemikalie jeg ikke lige husker navnet på, man kan tilsætte,
men det har jeg ikke været heldig med at prøve, for godt nok skimlede de så ikke, men de klækkede heller ikke.

Har fantaseret lidt på, at man måske kunne tilsætte et par dråber ren Australsk TeeTree Olie,
da det har en svampe hæmmende effekt, og vist nok ellers er rimeligt ufarligt.
men hvor vidt det virker så de ikke skimler, det ved jeg ikke ( nok et spørgsmål hvad dosis så er )
eller om det er farligt for ungerne, men det tror jeg nu ikke.
Men jeg har tænkt mig at afprøve det en dag, hvis ellers mine Panda corydoras vil yngle en dag,
det er nemmelig de næste jeg håber at afprøve,
og som sagt man kan jo dele ud i flere bakker og afprøve det kun i en enkelt bakke.

vimse — 25. august 2010, 12:47

PS

Så skrev jeg længere oppe, at cirkulation var unødvendig.
Og det er den for så vidt også.

Men når de får levende artemia, så må de arbejde for føden,
deres jagtinstinkt vækkes, og de fare rundt for at fange de artemia,
det at de bevæger sig, og bruger energi, gør dem mere sultne,
så vokser de hurtigere, og lysten til at overleve stiger.
(derfor tørfoder ikke rigtigt duer den første tid)

så når de bliver lidt større, så vil de ynde en smule cirkulation.

Det kan man sagtens i klække bakker med eksempelvis en sprinklervæske motor >
http://www.hoyer-autodele.dk/product.asp?c=4192339912&n=493770603&pn=1741305767

Så slutter man luftslange til indgang og udgang,
som strømforsyning brug sådan en universal en, med knap som kan skifte trinløst fra 2 volt,
og i flere trin op til 12 volt, så kan man regulere hastigheden på motoren,
det er nok rigeligt med 2 volt mener jeg jeg plejer at køre på,
lav et eller andet der kan holde slangerne ned i klækkebakken,
og sæt lidt filtervat på den slangen der suger ud, med en elestik.

Men det er bedst at vente med det til de er lidt større,
for levende artemia er ikke helt så levende når det har været igennem sådan en motor propeller,
så de første uger, der er det nok bedre ikke at bruge cirkulation.

hermes2005 — 25. august 2010, 13:30

#10 jeg er ikke helt enig med dig i dine betragtninger om at hanevand skulle være det bedste at klække i. Jeg har haft en del cory arter hvor de slet ikke ville være klækket i hanevand. Nu er der jo ingen der siger at vandet i akvariet er forurenet. Men skal jo netop sørge for at have nogle godt kørende filtre.

Selv har jeg mest brugt at bruge regnvand i mine cory akvarier, da regnvand har en meget lav ledningsevne og det er noget som har meget at sige for om æggende klækker. Det er også det samme i osmosevand.
Men hvis du bruger osmose eller regnvand i dine akvarier, så ville jeg da ikke se noget problem i at tage vand fra akvariet, faktisk er det sådan jeg har klækket de fleste af mine æg... og har da trods alt ynglet med mere 20 arter pansermaller.

min metode har altid været at tage vand fra akvariet og bruge en lille plastbøtte. Deri har jeg så lagt en iltsten, selvom det måske ikke altid har været nødvendigt.

Den blå kemikalie du snakker om er methylen blåt. og det fungerer fint som anti skimmel, og det samme gør ellekogler også. dog skal man være lidt påpasselig da for meget kan give den effekt at æggende bliver hårde og ikke kan klække.

vimse — 25. august 2010, 14:15

skimmel opstår vel kun som følge af microorganismer, hvilket der er i akvarievand, uanset hvor godt de så er kørende.
jo bedre det køre jo flere er der vel c",)
ved brug af sterilt vand, så har jeg ingen problemer med skimmel,

Problemet er vel at akvarievand der tages fra,
og der derefter ingen cirkulation er, det bliver hurtigt dårligt, og så skimler det.

Men okay, jeg plejer jo at mikse osmosevand med halvt kulfiltret vandhanevand,
så min PH har nok været rimelig neutral måske lidt under 7,
det har jeg egentligt ikke tænkt på at det kan have haft noget at sige.

>>>> Iltsten

Jo jeg vil give dig ret, det kan også give lidt cirkulation, som holder gang i dem i bakken,
men du har ret, det er ikke en nødvendighed.

Ja jeg fik måske brugt for meget af det methylen blå, de fik ellers kun en dråbe,
måske man skal blande den dråbe op i en større portion vand først,
for en dråbe i en bakke var åbentbart for meget.

Tror du ren Teetree olie kunne fungere lige som ellekogler ?
det er da mere økologisk og at foretrække hvis det virker,
og teetree olie har materialisten, så måske lettere lige at få fat på i farten
Jeg har tænkt at prøve det en dag, så vil jeg lade jer det høre hvis det virker c",)

hermes2005 — 25. august 2010, 16:38

kunne være super at høre om teetree olie havde en god effekt. jeg har aldrig selv prøvet eller hørt om nogen der har. så lad endelig høre på forum når du får det afprøvet.

jeg kan f.eks. fortælle om min gamle s.barbatus ynglegruppe. de æg der kom der hvis jeg prøvede at klække dem uden at bruge ellekogler, så kunne jeg ikke rigtig få dem til at klække, og det var faktisk uanset hvilken slags vand jeg så brugte.

forresten angående dit osmose vand, så er det mere ledningsevnen, altså målt i Mikrosiemens man kigger på. Den er utrolig lav for osmose vand og også for regnvand hvis man ellers opsamlet det et godt sted. og den slags vand er rigtig godt til at klække æg i.
hanevandet rundt omkring i landet er meget forskelligt og deraf også mikrosiemensværdien. for nogle arter af pansermaller betyder det ikke så meget, men for andre så vil man ikke kunne klække æggene uden passende vand (og måske endda ikke få dem til at yngle uden passende vand)

vimse — 26. august 2010, 12:13

#14 >>>

Ja nogen drikker ligefrem det TeeTree olie, bare nogle dråber i et glas vand vist, kan ikke lige huske hvorfor,
men giftigt er det jo nok ikke så. Og hvis det er svampehæmmende, så var det måske en mulighed.
Men det bliver jo so mine corydoras der bestemmer hvornår vi skal afprøve det c",)

Ellekogler > okay, troede bare de virkede svampehæmmende, så at der måske er sidegevinst lyder spændende.

Men hvis man nu gerne vil klække i mere sterilt vand, kunne jeg så lige så godt bruge ren osmosevand,
i stedet for at mixe det halvt om halt med postevand. jeg miksede det for at få nogen lunde samme hårdhed,
som akvariet æggene kom fra. og det har jo så virker udemærket, ingen skimmel og æg klækkede.

Ja nu bor jeg jo så på Falster, med en hårdhed omkring 22 gh
http://www.geus.dk/program-areas/water/denmark/data_and_maps/haardhedskort-dk.htm
kortet stemmer fint med min ejen måling af hane vandet,
Jeg kan se det havde været en fordel at bo vest for lillebælt.
Prøv at zoome ind på kortet på københavn *blink*

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.