Akvarie splejsning.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

MaxM — 24. august 2010, 21:08

Godaften forum!

Jeg ligger inde med 2 x 54L akvarier som nok har været fra et par begyndersæt engang i tidernes morgen. Akvarierne måler 60x30x30. Min plan er at splejse dem sammen så jeg står med et 108L akvarie, ved at skære siderne ud der hvor akvarierne skal hænge sammen og så lime de to tanke sammen med silikone. Nu vil jeg så høre jeres meninger om hvilken dimension de skal sættes sammen i? Hvad er fordelene og ulemperne ved de forskellige muligheder? Jeg står og vipper imellem en lang udgave, 120x30x30 eller et meget dybt akvarie 60x30x60 ? Man kunne selvfølgelig også lave et højt et så det hed 60x60x30, men den skal jeg nok overtales til ( selvom det kunne være fedt at eksperimentere med bambus osv. )

- Max

Mallefar — 24. august 2010, 21:27

Det kommer vel an på, hvilke fisk du påtænker dig at have i akvariet.
Personligt ville jeg nok vælge 120x30x30 og så indrette det til et stort rejeakvarium med Red Bees 😀
Men til fisk ville jeg nok vælge 60x60x30, men igen...det kommer jo helt an på hvilke fisk du vil have i akvariet.
Hvad regner du med skal i akvariet?

Steffan — 24. august 2010, 21:30

Der er plusser og minusser ved alle tre...

Det høje giver dårligt forhold mellem liter og overflade areal... da overflade arealet er mindre indtages der mindre ilt gennem overfladen, og der er tilmed mindre plads til planter. Og de færreste fisk svømmer lodret... Så du vil imo ikke kunne holde flere eller større fisk i dette akvarium, blot højere og evt. pænere planter.

Den dybe udgave kan være svær at indrette (evt. svær at placere), og giver fiskene en kortere "lige" svømme distance end det lange. Der er dog rig mulighed for gemmesteder (/læs beplantning), og kan huse flere fisk end det høje akvarie.

Den lange udgave kan tænkes at være dyrere i lys og gnisttændere end en dyb udgave, og er muligvis sværrer at cirkulerer vandet ordentligt end i det lange. Der er igen god mulighed for god beplantning, og fiskene har længere 'lige' svømmedistance.

Personligt ville jeg vælge det lange akvarium. Det giver imo mere eye-candy.

Mr.Frog — 24. august 2010, 23:32

#1
Hvordan vil du løfte det uden at trække i fugerne ?
Hvordan vil du rense det uden at trække i fugerne ?
Jeg vil tro der er 50% chance for vådt gulv 😀
Lav et helt nyt akvarie i de mål du skal bruge 😉

nicolai og joachim — 25. august 2010, 09:06

Enig med frog, du risikere glasset ikke er stærkt nok til at holde, køb nyt og lim det sammen, det koster ikke alverden hos den lokale glarmester som nok vil sælge det orange 😎

MaxM — 25. august 2010, 11:18

Jeg hælder selv mest til den lange version men er ked af at der kommer en sort streg midt i det hele, der hvor de to tanke sættes sammen. Det undgås jo ved den dybe version, da stregerne vil være på siderne istedet.

Jeg havde tænkt mig at lime hele molevitten på en bordplade i de samme mål som bunden sådan så det ikke bliver vredet når jeg flytter og løfter på det. Men med hensyn til rengøring har jeg ikke tænkt så langt, man må vel bare være forsigtig? Jeg har også tænkt tanken at lave det selv, men nu havde jeg lige dem stående i kælderen, og pengene i pungen står ikke så højt som de gjorde engang 🙂

#2 Jeg har faktisk tænkt tanken med rejer efter jeg hyggede lidt rundt på din blog 😛
men artslisten kommer til at tilpasse sig efter formen og indretningen 😉

vimse — 25. august 2010, 11:28

>>>>> Jeg vil tro der er 50% chance for vådt gulv

Jeg hæver den til 99%

MaxM — 25. august 2010, 11:49

er du seriøst vimse? :O
Hvorfor? fordi glasset er for tyndt eller fordi du tror jeg er retarderet med en fugepistol ? 😛

Mr.Frog — 25. august 2010, 12:32

#8
Fordi konstruktionen ikke er stærk nok uanset hvor meget silicone du bruger.

KStig — 25. august 2010, 12:55

Det vil ikke være nogen succes, både den dybe og lange model kan ikke lade sig gøre. Fugerne i midten vil ikke kunne holde i længden.
Den høje kan jeg heller ikke se vil lykkes.

Glastykkelsen er jeg ikke sikker på overholder de sikkerhedskrav, når akvariet i realiteten bliver dobblet så stor end hvad det er produceret til.

verup — 25. august 2010, 13:00

glas tykkelsen er beregnet ud fra de mål akvariet har, og så kan man altså ikke bare lave det dobbelt så langt. når du fjerner sideglasset bliver akvariet altså noget svagt, dette gør du så på begge akvarier, nu har du to svage konstruktioner som du så fuger sammen, vil give vimse ret det kan kun gå galt.... der er jo kun to sideruder og en fuge hvor der før var 4 sideruder, forestil dig det tryk der er på forruden i midten, lige omkring din fuge*blink*

KimJ — 25. august 2010, 13:03

Hvis der indlimes en tværstiver over samlingen, skal det nu nok gå, men jeg kan ikke forestille mig at det reelt kan betale sig i forhold til bare at anskaffe sig et brugt 128L.

MaxM — 25. august 2010, 13:04

ah ja nu kan jeg se problemet! det var præcis derfor jeg ville have debat omkring projektet 😛
Var ellers virkelig tænkt på dekorations mulighederne i et meget langt eller et meget dybt akvarie! Men så må jeg jo ud og handle hvis det skal blive en realitet! Tak for hjælpen 🙂

verup — 25. august 2010, 13:07

ja brugte akvarier kan købes billigt gør dette i stedet:), og behold eventuelt de små til yngel, rejer eller mindre arter... jeg købte et 128L effectline med heldækkende armatur og porsabord til 700kr forrige uge;)

KimJ — 25. august 2010, 13:14

#14
Jep, der var sgu en der forærede et 486L væk igår...😀

verup — 25. august 2010, 13:22

hold da op ikke dårligt, ville jeg gerne have haft:D

Manio — 25. august 2010, 13:22

ellers kan du lime en tunnel imellem akvarierne

KimJ — 25. august 2010, 13:29

#16
Der var da også en del henvendelser...

verup — 25. august 2010, 13:37

#18 ja det kunne jeg da forestille mig, havde ikke forstået det var dig der gav det væk først:D, men du kunne da sikkert nemt have taget en skilling for det

KimJ — 25. august 2010, 13:42

#19
Der er lidt krise m.h.t. tid i forhold til at der kommer et nyt akvarium hjem i morgen, så det skulle simpelthen ud igår, og jeg havde ikke lyst til selv at slæbe det væk. Det blev heldigvis også afhentet uden problemer, så nu er vi klar til et spritnyt 900L i stuen 🙂

verup — 25. august 2010, 14:00

okay jamen ganske forståeligt så og tillykke med det store:P det bliver spændende

KasperK/Lolland — 7. september 2010, 13:42

For at vende tilbage til dit spørgsmål, så kan det sagtens lade sig gøre. Har hørt om en, der gjorde det med 2 stk 250 ltr og derved fik et 500 ltr på 100x100x50.
Som KimJ skriver, så skal du sørge for en midterstiver fra samling til samling. En prima metode til at skabe et "mindre" akvarie med en god dybde!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.