Opdeling af balje til kampfisk.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
signek — 16. september 2010, 17:33
Jeg kunne godt tænke mig at høre om jeg er ved at gøre noget dumt.
Jeg har købt 2 kampfisk hanner samt 4 hunner.
Pt går de 1,2 i hver deres lille blast balje, men vil gerne ha dem over i en 54 L.
Jeg har tænkt mig at dele akvariet med en plex plade. Jeg vil bore masse af små huller i den og sætte den fast med nogle holder jeg lige har købt hos akvarie west. http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=4640
Planen er at der kun skal gå disse 6 fisk + 4 maller i de 54 L
Akvariet bliver indrettet med sand, masse af rødder og planter. 🙂
Er der andre der har prøvet dette?
Stresser det hinanden at de er så tæt? 🙁
Jeg modtager gerne råd.😉
snoopyzrainbow — 16. september 2010, 19:14
Iøvrigt, hvis du deler dit akvarie dvs. så er der kun 27L til hver, minus maller( hvilke maller er det? 2 maller i 27L, hvis det er ancistrus, er slet ikke egnet, heller ikke bare en enkelt), og bundlag+planter, jamen så er der KUN plads til 1 kampfisk på hver halvdel af pladen. Og du skal sørge for at hannerne ikke kan se hinanden gennem pladen, da de ellers vil bruge alt for mange kræfter på at spille op mod hinanden, plus,som du selv er inde på, det vil stresse dem begge unødigt.
Så mit helt ærlige svar på dit første spørgsmål; Ja, du er ved at gøre noget dumt.
Du kan enten lade det være som et 54L, og så nøjes med at putte de 2 af hunnerne i, og 1 han, plus 2 maller (igen jeg går ud fra det er ancistrus, ved jo ikke om det er korrekt 😉 ). Og så sidste han i et andet, mindst 15 L akvarie. Men, der er ingen garantier for at hannen vil lade hunnerne være. Det kan stresse hunnerne voldsomt. Nogle hunner kan også være aggressive, og kan stresse/jagte de andre hunner, plus hannen, til døde. Så det er lidt et sats. Specielt når akvariet ikke er større. Eller du kan have alle 4 hunner alene med 2 maller i akvariet, og de to hanner i hver deres akvarie. Men igen, det er ikke sikkert hunnerne kan enes, så det vil være en god idé med ekstra akvarier,så du kan skille dem ad hurtigt, hvis det bliver nødvendigt.
Sølz — 16. september 2010, 19:59
Du skal være ualmindelig heldig, hvis projektet skal lykkes
signek — 16. september 2010, 22:04
Så får de hver deres store akvarie.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.