HMF opstart

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

natteheks — 25. september 2010, 20:50

.

Hej

Jeg har været ude at købe et brugt 200 l akvarie med et HMF filter til. Glæder mig helt vildt til at få det igang men har liiige et par spørgsmål..

Ville det lette/ fremskynde opstarten hvis jeg satte en godt indkørt Eheim filterpumpe fra mit 54 l over i det store? Alt grus, vand, planter og dekoration fra 54 l skal alligevel derover i så jeg tænkte at måske det lille filter kunne hjælpe lidt til i starten..

Kan jeg tyvstarte HMF filteret? Der skal lige bygges et solidt akvarie bord til 200 liters akvariet så for at skære ned på ventetiden spekulerede jeg i at lade det køre i en stor balje med brugt akvarievand indtil akvariet er klart til opstart..

Hvorfor må måtten ikke stå ovenpå gruset? Jeg har læst adskillige tråde hvor der ofte bliver beskrevet måder til at undgå at der kommer grus ind under og bagved måtten. Er det vigtigt og hvorfor?.

Har jeg brug for andet end HMF ? Altså om det ilter vandet, bryder overfladehinden og laver bevægelse/strøm i akvariet? eller skal der købes luftpumpe og ilt-sten til.

madsen4340 — 25. september 2010, 20:51

HMF filter ved jeg slet ikke hvad er så det springer jeg let og elefant over :-)

Men hensyn til det andet - Ja, det ville være en super god idé at bruge dit filter fra dit 54 liters :-) Det ville fremskynde det hele en del! 🙂

Hugo — 25. september 2010, 20:54

Der må ikke være grus under måtten, fordi du ricikere at vandet trækker lettere gennem gruset og derfor slet ikke i filtermåtten.
Vand er doven og tager den letteste vej:)

Bølle Bob — 26. september 2010, 07:17

Hvis du rengør bunden af akvariet, der hvor måtten hviler, har du ikke behov for alverdens mærkelige løsninger 🙂
Som #3 skriver, er hele idéen i HMF filteret, at vandet tvinges gennem måtten, hvilket giver en "enorm" overflade. Hvis der suges urent vand ind bag måtten, er filteret værdiløst. Alt du behøver er en powerhead/cirkulationspumpe, det vigtigste er, at du kan sætte et lille stykke slange på, som passere igennem måtten, denne kan du dreje op mod overfladen. Jeg bruger selv en 1000l/t på mit 400 liters, og har mere end rigelig overflade bevægelse, samt en svag til moderat strøm i selve akvariet.

Mit HMF passer sig selv, og der er ikke mere sand bag måtten, end det jeg ikke fik fjernet.

DeeJay — 26. september 2010, 09:04

Ville stærkt fraråde dig at tage bundlaget fra dit gamle akvarie og smide over i dit nye akvarie uden at skylle det, somregl i bundlaget er der en masse ammoniak som du helst ikke vil blande i vandet - Blandt andet derfor at man fraråder andre til at rode for meget i deres bundlag.

natteheks — 26. september 2010, 09:43

Jeg er helt overvældet over så megen og så hurtig repsons, Tusind tak alle:D
DeeJay : Det var helt sikkert også meningen at skylle bundlaget grundigt igennem inden det blev genbrugt. Kan nok se at det ikke er helt sundt når jeg slamsuger og lige kører pegefingeren rundt mellem glas og bundlag for at fjerne den gule rand. Godt det meste bliver suget ud med det samme:)
Bølle Bob: Jeg så et sted at en havde skåret de nederste par cm af filtret over med en hobbykniv så det stod permanent dernede og holdt gruset tilbage og så var det kun resten af filteret der kom op til rengøring, lyder det som en fornuftig fremgangsmåde?

Og så skal jeg lige have målt hvor meget powerheaden giver i timen. Det bliver vel noget med at pumpe op i en spand og så gange antal liter op med antal minutter. Ellers må jeg ud at have en til for mange af mine fisk er glade for krftig strøm. Specielt guppyerne, de tager ofte en større rutchebane tur i slipstrømmen.Håber jeg kan få det op at køre hurtigt for en bekendt vil have tømt hele sit 1400 liters for at starte med cichlider og så giver han de gamle fisk væk. Men hvis jeg ikke kan få fornuftige vandværdier må han hellere aflive dem fremfor at de dør en langsom død i et nystartet akvarie. Der er er ikke megen plads i mine to andre akvarier så det skal ikke gå ud over mine egne fisk at jeg pludselig får sådan en chance. Selvom det er fristende med gratis fisk haha. Takker igen for alt hjælpen:)

KTR — 26. september 2010, 09:46

Hej Natteheks og tillykke med den måske bedste filterløsning. Når det kører er det stort set vedligeholdelsesfrit.

Ja det vil lette opstarten hvis du tilføjer dit lille filter. Indtil bakteriekulturen har bredt sig i HMF måtten vil den ikke være så effektiv. Her kan det lille aflaste.

Ja du kan godt tyvstarte dit filter. Det hele handler om baktusser, så kan du få en kultur op og køre inden opstart vil det være super. Men nu kan jeg se at du allerede har et lille filter, så det allernemmeste for dig vil være at når du starter 200 literen op, så tager du svampen fra det lille filter og gnider på hele overfladen af HMF måtten. Dermed har du overført alle de gavnlige bakterier og har på den måde "kickstartet" dit nye filter. Det har jeg gjort før med stor succes. Så stor succes at jeg har kunne starte med lidt fisk fra dag 1 uden problemer.

Dit spørgsmål om måtten ovenpå gruset er blevet besvaret. Vandet skal tvinges IGENNEM og ikke under måtten. Derfor skal den slutte tæt i bunden og siderne og vandet må ikke kunne løber over måtten heller.

Nej du har ikke brug for andet en HMF. Det er som sagt en meget effektiv løsning. Bare få slangen fra PH til at pege op mod overfladen så den brydes. Det ilter vandet. Så slipper du for alt det andet unødvendige.

I min verden kan du sagtens tage bundlaget med over UDEN at vaske det. På hele overfladen af bundlaget sidder der gavnlige bakterier der også hjælper med at nedbryde affaldsstoffer. Altså er bundlaget også et slags filter. Og i min verden roder man også i bundlaget netop for at undgå iltfattige steder. Det gøres bedst med en "støvsuger" når du alligevel skifter vand. På den måde renser du din bund uden at der opstår døde områder og slammet hober sig op.

Til sidst. Husk når først filteret kører skal det næsten ikke renses. Sidst jeg brugte HMF gik der et halvt år imellem rensning. Når vandstanden bag filteret falder meget (ikke lidt) er det tid til rensning. Det foregår i en spand med brugt lunken akvarievand så dræber du ikke bakteriekulturen i måtten.

Held og lykke.

KimJ — 26. september 2010, 10:38

Et korrekt dimensioneret HMF filter behøver i princippet aldrig at blive renset. Hvordan man dimensionerer korrekt, er en længere historie, som er glimrende fortalt her:

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1128

Matematik har aldrig været min stærke side, så jeg bruger en stærkt forenklet formel til udregning af pumpestørrelse; 6000 l/t pr. kvadratmeter. Det har virket fint her, hvor jeg har haft HMF filtre der stod i 2 år, og var i fin form da akvarierne blev nedlagt. Jeg har faktisk en ven som har godt og vel 30 af disse filtre kørende og aldrig renset dem, siden akvarierne blev sat op for ca. 8 år siden.

natteheks — 26. september 2010, 10:39

Okay så hvis jeg slamsuger og holder slangen hen til kan jeg godt pirke rundt i bundlaget? Har kun rodet lidt i de øverste to cm indtil nu, for ikke at slippe for meget skidt fri. Jeg har også malaysiske sandsnegle til at rode bundlaget igennem og til at planere hvad enten jeg vil have det eller ej haha. Jeg skal lige have bestilt en håndfuld til 200l akvariet også. Hmm nogle få fisk fra første dag lyder godt da, det må afprøves på et par hårdføre guppyer. Så vil jeg fluks sætte i værk med at polere ridser med Cerium Oxid, få bygget akvarie bordet og tyvstarte HMF filteret. Jeg får da lært en masse nyt med det her akvarie, både med fjernelse af ridser, bygning af akvarie borde og forskellige typer filtre. Simpelthen bare alletiders:D

Hugo — 26. september 2010, 10:53

#5 Vi andre tager netop bundlag urenset og tilføre det til pytten, da den største mængde gode bakterier sidder i bundlaget.

Sæt hmfen på plads put bundlaget fra 54L i pytten og læg et lag nyt vasket ovenpå, så slipper du for at hvirvle skidt op.

natteheks — 4. oktober 2010, 12:24

Så kører det:D
Har hentet fisk og sat i akvariet og de stor-trives. Vandet er krystalklart og der er fin gennemstømning. Tusind tusind tak for alt hjælpen herinde. Nu kommer planterne jeg havde bestilt også snart, der skal plantes lidt java mos på filteret og så prøver jeg at smide et billede ud af det færdige resultat.

Bølle Bob — 4. oktober 2010, 12:31

Det bliver spænende at se, jeg har selv overvejer at bruge javamos på min måtte. 🙂

natteheks — 11. oktober 2010, 19:40

Så er det oppe at køre og næsten færdig-indrettet. Tak for hjælpen alle:)






Bruger #844477 — 11. oktober 2010, 19:44

Det ser rigtig godt ud.. Jeg regner med de sten der ligger på roden er for at holde den ved bunden.. Flot akvarie..

yodadk — 11. oktober 2010, 19:55

Ser kanon ud...🙂 syntes måske bare du skal flytte dit varmelegeme om bag filtret... så det ikke skæmmer helhedsindtrykket... 😎
mvh

natteheks — 11. oktober 2010, 22:31

Tusind tak:)Ja stenene er for at holde den nede. Den har været i vand en måned nu og den flyder stadig den satan haha. Varmelegemet prøver jeg at se om det kan være bag HMF´en i morgen. Og så bliver ruden pudset:D.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.