Er dette Cyano bakterier?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Nautilius — 26. september 2010, 18:45

Vores 5 mdr gamle mbuna aqua er blevet godt ramt af noget algeværk, og efter hvad jeg kan læse mig til er det nærmere en bakterie?
Har taget et billede, så håber en af jer måske kan bekræfte at det er Cyano.



Skulle i lige ha' nogle gode råd til at "fjerne" dem med, er de naturligvis velkomne 🙂

Hugo — 26. september 2010, 19:02

Hvis det lugter fælt, har du ret!

4 døgn med total mørklægning er et godt middel, det skal dog være total mørklægning, dvs. at man pakker pytten ind i bølgepap eller lignende 😀

Nørgård — 26. september 2010, 19:19

Det er det ikke... dem har jeg også dem der, det er en slags grønalge. Har haft dem under mikroskopet, det kan godt anbefales.

Fungusar — 26. september 2010, 21:43

#1 Det er 100% sikkert Cyano.

Bruger #510468 — 26. september 2010, 21:53

Jep, den er god nok, Grønalge er egentligt lidt misvisende, idet det er en bakterie. Den kan binde kvælstof fra luften, men behøver phosphor. Er der det rette forhold mellem nitrat og phosphor bliver den udkonkurreret af alm grønalger.

Mørklægning, tilsætning af antibiotika og lign er kun symptombehandling. Det gælder om at få det rette forhold mellem phosphor (p) og nitrat (N03). Min erfaring er en grundig slamsugning af bunden og evt rensning af filteret. Phosphor binder sig nemlig til slampartikler. Der sker måske ikke noget lige med det samme, men efter et par gange plejer det at hjælpe.

Hvis man er tålmodig kan man også bare lade det være og ikke skifte så meget vand. Efter et stykke tid vil ver nemlig være ophobet så meget nitrat, at de ikke længere trives, men spørgsmålet er, om dette vil gå ud over fiskene.

Akvaritec — 26. september 2010, 22:15

Hej Allan
Her er lige et gammel akvarie trick.
Er man usikker på om det er "Cyano" tager du en prøve op og lægger det på et stykke hvidt toilet papir, så finder du en vodka eller anden, ikke farvet stærk alkohold, og hælder et par dråber over algen. Hvis papiret farves (rødlilla), er det Cyano.
Mvh. Michael

Nørgård — 27. september 2010, 15:56

#4 omg... det kan du da ikke bare skrive uden at give en forklaring? vil mene cyanobakterier/BGA samler sig i klumper, laver en hinde hvor man typisk vil kunne se luftbobler på, det er ikke det jeg ser på billedet. Jeg er ikke ekspert, så kunne være fedt med en tilbagemelding fra en der ved lidt mere om det.

#5 [citat]

Hvis man er tålmodig kan man også bare lade det være og ikke skifte så meget vand. Efter et stykke tid vil ver nemlig være ophobet så meget nitrat, at de ikke længere trives, men spørgsmålet er, om dette vil gå ud over fiskene. [/citat]

Tror dette er en meget dårlig idé.

Nautilius — 27. september 2010, 16:16

Tak for svarene allesammen ... Jeg prøver lige "dufte" og "sprut" tricket, når jeg kommer hjem. 🙂

Vender tilbage med svar senere.

KTR — 27. september 2010, 20:57

Jamen er destilleret kartoffelvand ikke bare et mirakel. Dette trick i #6 har jeg dog aldrig hørt før så det bliver lige skrevet bag øret...

Fungusar — 27. september 2010, 23:46

#7 ok læs min artikel da http://cichlidebaljen.weebly.com/cyanobakterie-blaring-groslashn-alge.html

Nørgård — 28. september 2010, 09:15

#10 fin artikkel, der er dog lidt småfejl under alge information.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.