Dværggurami med forstoppelse.....?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
sah — 5. oktober 2010, 10:07
Min smukke dværggurami han er pludselig (for ca. tre dage siden) blevet vildt oppustet. Han gisper lidt hurtigere end normalt, men opholder sig mest i midten af akvariet eller nede ved bunden. Der er ingen forandringer at se på ham (skæl er fine glatte og farvet), bortset fra at han ikke har spist i to dage og jeg tror at han er lidt mindre aktiv med at kurtisere sin kone. Hun er helt normal og ingen af de andre fisk udviser tegn på sygdom.
Jeg har ikke set sytrådslignende afføring og for lidt under en måned siden indsatte jeg nu bakteriekultur og hurtigtvoksende planter (og nedsatte fodermængden) pga. for højt nitrit niveau. Efterfølgende blev niveauet godt igen.
Jeg har i dag skiftet ca. 25% vand og har tænkt mig at gøre det igen i morgen, just in case.
Men kan fisk få forstoppelse?
Jeg håber at nogen kan svare, eller har haft lignende problem - er jo ret bekymret for at han kradser af!
På forhånd tak, SAH.
PS/ Jeg fik ham i slutningen af januar og han er vokset siden (tror han er udvokset nu), så tror ikke han er ret gammel.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.