Fortsættelse på sumpet projekt

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

larsb — 12. oktober 2010, 23:27

Hej alle,

Den her tråd er lidt i forlængelse af en jeg startede tidligere i år: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1120230
Jeg syntes dog i sidste ende at setup'et blev for kompliceret så jeg er gået lidt væk fra denne tanke igen.

I mellemtiden har jeg så anskaffet mig et Fluval Edge - første akvarie i mange år - yeah..

Jeg er dog stadig ikke gået helt væk fra tanken om en sump, ikke fordi at det er så tvingende nødvendigt i et Fluval Edge hvor pumpen er god nok i forvejen, men fordi jeg har den her er plan om at bruge sumpen til at skabe en slags paludarium ved siden af.
Se her hvad det er jeg mener: http://www.tuncalik.com/2010/01/indoor-plants-for-water-purification-in-aquariums/
(I øvrigt en ret interessant blog - bare ærgeligt at den står så stille)

Jeg har et lille 12 liters som jeg godt kunne tænke mig at have stående ved siden af Fluval Edge modellen, og så benytte som sump. Jeg tænker det ville være smartest (og måske pænest) hvis begge akvarier stå i niveau med hinanden, for at undgå for meget teknik.

Spørgsmål er så hvordan jeg nemmest får vandet cirkuleret rundt imellem de to. Jeg tænker at en lille powerhead kunne være sagen, men hvis jeg nu ikke har lyst til at bore hul i mit Fluval Edge (til forsyningen tilbage til sumpen) er den eneste mulighed så at lave et overløb eller hvordan?
Grunden til jeg spørg er at jeg finder overløb (de fleste af dem i hvert fald) som værende tudegrimme og ikke noget jeg har lyst til skal fylde nede i mit Fluval Edge.
Det smarte er selvfølgelig at jeg ville kunne skjule en del af det i bagkassen hvor pumpen sidder i dag, men der skal vel stadig være en betragtelig del af overløbet der går ned i selve akvariet for at det kan fungere, ikke?

Hvor 'lille' kan man lave et overløb således at det stadig virker, eller måske rettere sagt, hvor kort må det gå ned i selve akvariet før effekten fortager sig?

Jeg har set overløb lavet som rør og som kasser, og jeg holder nok mest af kassemodellen indtil videre, men hvis den kommer til at tage meget plads op nede i Fluval Edge'en så er det lige før jeg hellere vil bore hul, da målet hele tiden skal være at så absolut lidt teknik som muligt må være synligt.

Håber nogen kan hjælpe.

Mvh larsb

larsb — 12. oktober 2010, 23:57

Jeg vil lige supplere med et 'late night' billede til at illustrere min idé lidt bedre.

Her ses det tomme akvarie tiltænkt til sump (nogen ville nok rette mig her og kalde det et 'biofilter') så til venstre og Fluval Edge som vi alle sikkert kender til højre.
I denne opstilling er det tomme akvarie blevet klodset op med gamle cd'er, men til reel brug kunne jeg godt tænke mig at bygge en fod lignende den som mit Fluval Edge står på, og så selvfølgelig bare det stykke højere som akvariet er lavere, hvis det giver mening.



Og ja, det er planen at den bagvedhængende opslagstavle enten skal flyttes, eller at begge akvarier skal stå et andet sted med en noget mere rolig baggrund 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.