Syg Killi - opsvulmet og udstående øjne (suk)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Tokasper — 19. oktober 2010, 20:10

Godaften,
håber I kan diagnosticere og komme med behandlingsforslag til en af vores fisk.

Akvarieinfo: 2måneder gammelt, velkørende, ingen alger og mange planter. 54l (ca. 25% vandskifte hver femte dag). Indbyggere 10x Danio Rerio, 2x Ancistrus (små) samt et killi par Aphyosemion australe "Hjerseni".

Alt har virket fornuftigt indtil for ni dage siden da hun killien, Hjersenien, fik hvide pletter.

Af frygt for medicin prøvede vi at behandle med en varmekur (32 grader), hvilket efter fire/fem dage var klart ikke havde nogen effekt på pletterne men gjorde killierne meget sløve og bevirkede at de begge hang ved bunden uden bevægelser.
I forgårs påbegyndtes så behandling med Faunamor. Men i går aftes stod det klart at der også var noget andet galt med Hjerseni hunnen. Hun begyndte først at fjerne sig fra bunden og svømme rundt (slønt) desværre er det nu tydeligt at hun ikke har det godt. Hun "svømmer" rundt ved overfladen på må og få og meget langsomt, nærmest som om hun svømmer ind i ting. Desuden er hun opsvulmet (klassisk ananasform), har udstående skæl og øjne.

Hun ser mildest talt ikke godt ud og jeg frygter lidt at der ikke er andet for end at aflive hende grundet en eller anden form for bakterie infektion pådraget grundet varmestigningen og som kunne kaldes "bugvattersot" i mangel på bedre årsag.

Så spørgsmålene:
Hvad har vi gjort galt? (tror vi har fået stresset hende med et eller andet)
Kan vi behandle hende med noget (og er der nogen chance for det virker)?
Kan vi behandle forebyggende i resten af akvariet?
Hvad gør vi med den igangværende Faunamor behandling (der er jo "hvide pletter" der skal væk)?

Ak - hende og manden har været nogle af de mest spændende fisk vi har ejet i den tid hvor de var friske. Hvis de begge dør (hannen er stadig lidt sløv, men udviser ingen yderligere tegn - vi tror det er sorg) er det en type fisk vi skal have igen en gang ude i fremtiden..

Med bedste hilsner,
Kasper

Tokasper — 19. oktober 2010, 20:16

Åh ja, endnu et spørgsmål - kan hun virkelig have været så uheldig at have fået både hvide pletter samt "bugvatter"? Den stakkel...



Tre dårlige billeder, men på det ene kan de udstående "kugle"-øjne ses og det burde antyde den utypiske kropsform (samt opførselen...)

Jesper Green — 19. oktober 2010, 20:20

Det lyder godt nok som dropsy / bugvattersot.
Jeg har været heldig og redet en af mine fisk.
Det er jo op til dig hvor meget du vil gøre, men du kan læse lidt om det her:

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1172024

Mvh
Jesper

Tokasper — 19. oktober 2010, 20:33

Mange tak for svaret - det ville være dejligt men vi har desværre ikke en sådan mulighed for at have hende gående i et andet akvarium det eneste andet har rejerne indtaget og de bryder sig nok ikke om behandlingen. Hvis hun skal behandles i længere tid må det blive i hendes "hjem" pga filter, lys etc.
Desuden har hun altid været særdeles kræsen og jeg tror ikke hendes nuværende status gør hende til en egnet kandidat for nye madtyper. Desværre.

Hvad er dine råd mht de andre spørgsmål? Jeg vil især gerne vide om jeg kan fortsætte Faunamor-behandlingen og samtidigt behandle "antibakterielt" mod flere infektioner/bugvattersot tilfælde?

Jesper Green — 19. oktober 2010, 21:41

Jeg kender ikke faunamor, men har selv helbredt hvide platter med noget der hedder punktol.
Det siges bare at visse typer medicin kan skade en bugvattersyg fisk mere end det kan gavne.
Fiskens nyrer virker dårligt og gør at fisken ikke kan skille sig af med væsken og derved hæver op.

Jeg ville da prøve med 27-28grader varmt vand i en murebalje til 50 kr og så tilføje Epsom salt.
(hvis fisken kan tåle det, jeg ved ikke meget en den fisketype)

Anyway, held og lykke med patienten.

Mvh
Jesper

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.