Hvad fejler min fisk?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

RMT — 30. oktober 2010, 10:40

Hej

Her til morgen opdagede jeg, at min ene slørhale sad nede ved termometeret. Den sad ikke rigtig klemt, men det var om, at den ikke kunne komme derfra selv. Jeg rykkede forsigtigt termometeret væk, men fisken rørte ikke rigtig på sig. Omsider kommer den væk, men den svømmer ikke rigtig. Den svømmer nærmest skævt, på siden. Nu ligger den bare i overfladen med siden opad. Den "trækker stadig vejret" og bevæger sig en lille smule engang imellem. Er der nogen, der ved, hvad den fejler? Dens hale er heller ikke helt som den plejer. Det er som om, at den er ved at gå op, trævle eller hvad man skal kalde det. Den anden slørhale har det helt fint og opføre sig som normalt.

Sølz — 30. oktober 2010, 10:58

Uanset hvad der er galt, så lyder det da bestemt som om, at du skulle aflive den stakkels fisk:(

Fleffer — 30. oktober 2010, 11:06

Har lige læst din anden tråd, og finder ud af at du har slørhale i 20 liter vand....Det er ikke godt... Det er nok grunden til at den er ved at dø. Læs om slørhaler: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10818

RMT — 30. oktober 2010, 11:19

Ja, jeg har to små slørhaler i 20 liter vand. Her inde fik jeg at vide, at jeg godt kunne have to i 20 liter vand og i den dyrehandel, hvor jeg har købt det hele, sagde de, at jeg godt kunne have fire slørhaler. Det vil jeg dog ikke.

Er der slet ingen chance for, at fisken kommer sig? Hvordan mener du, at jeg skal aflive den? Hvad er mest humant?

plindboe — 30. oktober 2010, 11:34

Folk siger da helt klart i den anden tråd at der kun er plads til en kampfisk, et par hanguppyer eller ingen fisk, da vandpytten er så lille. Nå, men det er for sent nu.

Når fisk er så syge at de begynder at svømme skævt, tror jeg ikke der er noget at gøre. At give den en hurtig død er bedst. Ved en så stor fisk som en slørhale vil jeg fraråde kogning. Du kan enten skære hovedet af den med en skarp kniv, eller du kan placere den i en pose som du slynger hårdt ned i jorden. Det lyder brutalt, men fisken vil ikke mærke noget.

Med hensyn til den tilbageværende fisk, bør du enten købe en større balje (helst 200 L eller mere) eller aflevere den tilbage til handlen hvor du købte den.

Peter 🙂

RMT — 30. oktober 2010, 11:44

Den slørhale der er tale om er ca. 5 cm med hale og det hele. Hvordan i alverden vil du have, at jeg skal skære hovedet af sådan en lille fisk? Og ja, der er nogle der er kommet med forslag til andre fisk, men der er også nogen der mener, at de to små slørhaler klare sig fint og de har de gjort i to måneder nu. I kan ikke seriøst mene, at to fisk på 5 cm skal have 200L eller mere at svømme rundt i!

bodils — 30. oktober 2010, 12:13

Jeg har også slørhaler og ups jeg troede at jeg kunne have en i en bowle, men hvis du siger 40 liter per fisk så går det ikke helt galt.
jeg har ikke så meget erfaring endnu, men jeg ville komme den i en pose og slå posen i jorden, men jeg ville så nok få en anden til, at gøre det for mig.
Har du varmelegme i akvariet? Eller er termometret bare for, at holde øje med temperaturen?

plindboe — 30. oktober 2010, 12:15

[citat]Den slørhale der er tale om er ca. 5 cm med hale og det hele. Hvordan i alverden vil du have, at jeg skal skære hovedet af sådan en lille fisk?[/citat]

Hvis du ikke tror at du kan skære hovedet af den, kan du jo prøve den anden ting jeg nævnte. Nu har jeg selv en skalpel til disse slags ting, hvilket gør det noget nemmere. 🙂


[citat]Og ja, der er nogle der er kommet med forslag til andre fisk, men der er også nogen der mener, at de to små slørhaler klare sig fint og de har de gjort i to måneder nu.[/citat]

Der er meget misinformation derude, og det er ærgeligt at du lyttede til dem der gav dig elendig information og at du ignorerede folkene i den anden tråd når de ganske rigtigt fortalte dig at du knap nok vil kunne have nogle fisk der i. At en af fiskene er ved at dø nu efter kun to måneder taler jo sit tydelige sprog.

Det sagt, er overlevelse ikke det eneste der tæller. Du kan jo spærre en hund inde i en boks hele dens liv, men at den kan leve flere år betyder jo ikke at den trives.


[citat]I kan ikke seriøst mene, at to fisk på 5 cm skal have 200L eller mere at svømme rundt i![/citat]

Dem du har købe er jo små babyer som vil vokse op, og selv med den bette størrelse de har nu er 20 L alt for lidt. De stammer fra guldfisk og kan blive op til 25 cm. Det er nogle ordenlige basser der egner sig bedst i en havedam.

Det sagt, kan du godt starte med en mindre balje (f.eks. 100 L), men du bliver så nødt til at købe den større balje når slørhalerne bliver for store om et par år.

Peter 🙂

plindboe — 30. oktober 2010, 12:22

[citat]Har du varmelegme i akvariet? Eller er termometret bare for, at holde øje med temperaturen?[/citat]

Ja, det er en vigtig ting at nævne, at slørhaler er koldtvandsfisk som folk plejer at have udendørs, så der bør ikke benyttes varmelegeme.

Peter 🙂

RMT — 30. oktober 2010, 12:27

Jeg har ikke varmelegeme. Temperaturen ligger på det den skal. Det er kun den ene slørhale, som har det skidt og den købte jeg sammen med akvariet for to måneder siden. Den anden er to år gammel og en lille smule større end den der har der skidt. Ham der havde den inden, havde den i en bowle. Den har levet fint i to år.

bodils — 30. oktober 2010, 12:58

Jeg købte et startersæt på 112 L til min slørhale og har efterfølgende fået en mere, et startersæt kan købes for omkring 1000 kr hvis du vil have nyt, men jeg er sikker på at man også kan købe et brugt noget billigere.
Det var en sand fornøjelse at se Guldborg da han kom i akvariet, kunne han smile så er jeg sikker på at han gjorde det.😀

plindboe — 30. oktober 2010, 13:22

#10, istedet for at blive stædig og defensiv vil jeg anbefale dig at lytte til folk, for dine fisks skyld. Søg information på nettet og lær om dine fisk. Send eventuelt en besked til Jesper Green da han er vild med slørhaler og ved en masse om dem-> http://www.akvariefisk.dk/user/show/?UserID=9762

Du er heldig at jeg er en af de første du er stødt på herinde, da der findes mange folk på dette forum der vil kalde dig dyremishandler hvis de så at du har en slørhale i 20 L, og at du endda prøver at forsvare det.

#11, hehe, ja det er endnu gode grunde til at købe en større balje. Det behøver slet ikke at koste så meget, og så er det skønt at se ens fisk boltre sig på en masse plads.

Peter 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.