Co2 og fiskenes reaktion

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Muski — 16. november 2010, 11:24

Vi har nu - endelig - fået vores Co2 til at fungere, der kommer så fine bobler. Et par sodavandsflasker, gær/sukker/vand blanding.

Nu undrer vi os så over fiskenes reaktion på det - de er konstant lige over og gennem boblerne, det er som om de babber løs af dem. Som en tørstig i ørkenen . . hvorfor? Selv den ene mysteriesnegl vi har, har været oppe i den lille skål hvor boblerne kommer op.
Hvorfor gør de det og sker der noget ved det?

Bølle Bob — 16. november 2010, 11:26

Der går nogen tid inden planterne kan optage CO2'en, det skyldes ikke, at de gisper efter luft ved overfladen?

tramper — 16. november 2010, 11:27

er ik sikker men tror ik der sker det vilde ved det så længe du ik lukker så meget co2 ud i vandet så da gasser dine fisk....
mine rejer sidder os meget i min diffuser totalt omhyldet af små bobler og aldrig haft problemer...

Muski — 16. november 2010, 13:36

#2 næh diffuseren sidder helt nede ved bunden og fiskene svømmer lige gennem boblerne som om det er sjov, rart, dejligt
#3 lyder godt, det er ikke meget der kommer, kun en stribe bobler.

Jeg har læst mig til at det er for meget at lave Co2 til en 54 liters, er det en god ting at bruge easy carbo til det lille akvarium? Det debatterer vi herhjemme, min bedre halvdel mener det er noget kemisk stads at putte ned til dem, men jeg er træt af at købe planter i en lind strøm.

plindboe — 16. november 2010, 13:39

Måske fiskene ikke er vandt til bobler, og de smager på dem for at finde ud af om de er spiselige. Der er også den mulighed at det lugter/smager af mad, da gær jo har en tydelig lugt.

I alle tilfælde sker der ikke noget ved det, og fiskene vil sandsynligvis snart miste interessen. Så mit råd er at nyde showet så længe det står på.

Peter 🙂

Muski — 16. november 2010, 14:06

#5 lyder godt, min mand er nervøs for om de bliver syge. Det ser lidt sjovt ud, så jeg nyder også at se det.

Ullits — 16. november 2010, 16:08

Så længe fiskene ikke står konstant i overfladen og gisper efter luft, så er det helt uproblematisk... der kan være en overgangsfase hvor de kan finde på det uanset at det ikke er noget problem, da de lige skal vænne sig til at der er en større mængde co2 i vandet.
Co2 er langt at foretrække fremfor de kemiske tilsætningsmidler, co2 er naturligt for planterne at optage, det er gluteraldehyd ikke og planterne kan ikke optage eller nærmere tilføres kulstof ad "kunstig" vej lige så hurtigt og i samme mængde som co2 kan gøre det... derfor kan planterne ved en højere belysning gå kold på kulstof, selvom de tilføres f.eks. Easycarbo.
Easycarbo er egentlig et produkt som planten selv danner i en af dens kemiske processer i forbindelse med fotosyntesen i plantens mitokondrie ( http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Cellebiologi_og_almen_histologi/mitokondrie )

reneras@hotmail.dk — 16. november 2010, 16:37

der vidst en der ved hvad han snakker om kikker lige lidt med da jeg selv vil lave et co2 anlæg*blink*

plindboe — 16. november 2010, 17:56

[citat]
Easycarbo er egentlig et produkt som planten selv danner i en af dens kemiske processer i forbindelse med fotosyntesen i plantens mitokondrie ( http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Cellebiologi_og_almen_histologi/mitokondrie )
[/citat]

Lille rettelse, men fotosyntesen sker i kloroplastrene. Mitokondrierne står for respiration.

Hvad består Easycarbo egentligt af? Jeg synes det er svært at gennemskue hvad der er i.

Peter 🙂

Muski — 16. november 2010, 19:45

#8 vi har lige fået anlægget til at fungere med et par colaflasker - men det fungerede kun et par dage, nu bobler det ikke mere. Nu skal der så laves ny "snaps" til flasken.
Det viste sig at vi havde problemer fordi en samlemuffe på slangen var utæt, tjek endelig evt. samlinger under vand (som når du skal lappe cykel) så du undgår ærgrelser som os;)

Ullits — 16. november 2010, 23:39

ja, cykelslange systemet er godt...

Peter, jo, korrekt, men fotosyntesen trækker jo hele energisektoren kan man vel sige, derfor følte jeg ingen grund til at pensle det helt ud i detaljer, men mitokondrierne er cellernes kraftværk.
Easycarbo er gluteraldehyd og jeg vil mene at det indgår i citronsyrecyklus.
Helt nøjagtigt hvordan det optages af planten ved jeg ikke, men uanset fungerer det i det mindste anderledes end den normale måde co2 optages på af planten og der er som nævnt grænser for hvor vidt Easycarbo slår til når planten udsættes for lys af en vis intensitet, der kan Easycarbo ikke længere forsyne planten med tilstrækkeligt med kulstof...
Når det ikke længere slår til, så vil planten uanset at der er rigeligt med Easycarbo tilgængeligt i vandet begynde at spalte bikarbonat for at få adgang til mere kulstof, hvilket også resulterer i en stigning af Ph-værdi i akvariet...

plindboe — 17. november 2010, 00:45

[citat]
Peter, jo, korrekt, men fotosyntesen trækker jo hele energisektoren kan man vel sige, derfor følte jeg ingen grund til at pensle det helt ud i detaljer, men mitokondrierne er cellernes kraftværk.[/citat]

Nå, ok. 🙂 Grunden til at jeg rettede er fordi at det stort set er de modsatte processer der foregår når man sammenligner de to organeller, så man bør ideelt set holde dem adskilt. Glykolysen og citronsyrecyklen (i mitokondrierne) nedbryder glukose for at producere kemisk energi og CO2, mens fotosyntesen (i kloroplastrene) benytter elektromagnetisk energi og CO2 til at producere glukose.

[citat]
Easycarbo er gluteraldehyd og jeg vil mene at det indgår i citronsyrecyklus.[/citat]

Tak for navnet. Jeg kan ikke finde det i min biokemi bog. Der er noget der hedder glyceraldehyd 3-fosfat der indgår i glykolysen, og det er jo næsten samme navn, så det kan være at de er blevet forvekslet.

[citat]
Helt nøjagtigt hvordan det optages af planten ved jeg ikke, men uanset fungerer det i det mindste anderledes end den normale måde co2 optages på af planten og der er som nævnt grænser for hvor vidt Easycarbo slår til når planten udsættes for lys af en vis intensitet, der kan Easycarbo ikke længere forsyne planten med tilstrækkeligt med kulstof...
Når det ikke længere slår til, så vil planten uanset at der er rigeligt med Easycarbo tilgængeligt i vandet begynde at spalte bikarbonat for at få adgang til mere kulstof, hvilket også resulterer i en stigning af Ph-værdi i akvariet...[/citat]

Jeg har prøvet at søge efter studier på Google Scholar og jeg kan ikke finde nogle, hvilket virker ret underligt. Mit umiddelbare gæt er at der ikke er nogen der ved hvordan det fungerer. Men folk lader til at få gode resultater, hvilket jo er ganske interessant. Hvis du støder på nogle studier en dag om stoffet er jeg meget interesseret.

Peter 🙂

Ullits — 17. november 2010, 13:24

Peter jeg ved heller ikke nøjagtigt hvordan det virker, det er lidt gætværk fra min side af, men jeg har kørt en hel del forsøg med det og har haft andre involveret også, bl.a. sidste år da jeg kørte landsdækkende gødningstest...
Du skal også sommetider tage de med et gran salt det jeg skriver, da det ikke altid er helt korrekt biokemisk, men jeg omskriver det for at få det på et plan hvor folk som oftest kan forstå hvad essensen er, overdrivelse fremmer jo forståelsen siger man.. bl.a. skriver jeg ofte at planterne ved mangler lækker glucose eller lignende via stomata, hvilket ikke er helt korrekt, da de fleste vandplanter ikke har eller udnytter stomata når de er under vand, men man kan ligesom lettere forstå at når noget hedder spalteåbning og man kan vise et billede af det, så er den mere "spiselig", hvis man kan sige sådan, så det er bestemt ikke altid jeg holder mig til den korrekte biokemiske eller for den sags skyld plantefysioligeske navne for den sags skyld også...
skulle man hele processen igennem med at anvise hvad der sker i visse sammenhænge, så ville det være et kæmpearbejde og forklaring hvis det skulle omskrives til lægmandsdansk og desværre findes der ikke rigtigt noget i den retning som jeg har kunnet finde i det mindste....

Min antagelse omkring gluteraldehyd er at det ikke optages af planten som sådan, men snarere trænger ind og formentlig også indgår i plantens forskellige processer hvor den anvender co2 normalt eller kulstoffet som er det der er interessant i den sammenhæng.
Når planten optager co2 styrer og bestemmer den selv forløb mængde osv.. alt efter lysforholdene, det er ikke mit indtryk at det helt forløber sådan ved anvendelsen af gluteraldehyd eller Easycarbo, men snarere at det trænger ind i planten.
Konklusionen har jeg draget ud fra at der er en grænse for hvor meget lys man kan tillade sig at tilføre en plante før Easycarbo ikke er nok eller nærmere ikke slår til.
Bl.a. oplevede jeg det hos de 2 deltagere under testen af gødning, begge havde højt lys på akvariet og begge kom ret hurtigt til at lide af voldsomme algeproblemer.
desværre var det kun den ene der kunne bidrage med Ph-værdier, men det var nok til at jeg selv kunne efterprøve det med et tilsvarende resultat. Når grænsen er nået så vil planterne spalte bikarbonat for at få adgang til kulstof med en konsekvens at Ph stiger, der er målt Ph-værdier op til 9..... og der er med garanti også tilført så meget Easycarbo at det burde være mere end rigeligt med kulstof til at honorere planten, så derfor har jeg ræsonneret, at der er væsentlig forskel på hvordan planten optager co2 på normal vis og antager altså at gluteraldehyd, nærmest trænger ind i planten...
Når dette niveau nås, så vil planten også ofte udvise tegn på næringsmangler, hvilket indikerer at plantens funktioner som sådan ikke længere fungerer. Forsøget er gentaget flere gange med samme resultat...
Jeg kan ikke give noget præcist mål for hvornår det går galt, der er formentlig også små forskelle fra plante til plante, men grænsen ligger et sted mellem 0,6 til 0,7 watt pr. liter.
Så kommer man over den værdi, som plantenørderne jo ofte gør, så vil det helt klart give bagslag iform af de omtalte alger.
Visse har også ytret at man skulle kunne opnå forbedret vækst samt en mindre chance for alger ved at anvende Easycarbo, det har jeg efterprøvet flere gange og har ikke kunnet konstatere nogen forskel overhovet, og har nærmere tværtimod måttet konstatere at man rent faktisk har lettere ved at slippe af med visse alger ved udelukkende at anvende co2 som kulstofkilde bl.a. staghorn er i den kategori.

og lige over, hvis du finder noget information om emnet, er jeg da bestemt også meget interesseret i at vide mere om det.

Jeg kan fortælle, mens jeg var på det nu lukkede Aquartica, akvarieplante gartneri, der købte vi gluteraldehyd hjem i en noget kraftigere udgave end det findes i Easycarbo og foretog der nogle forsøg med det i forbindelse med visse plantegrupper, og Kristian der havde gartneriet kom til samme resultat som jeg er kommet med Easycarbo, eller som han sagde " det er godt egnet til dårligt og underbelyste akvarier, men der er grænsen".. det er jeg sådan set enig med ham i og det kan være af samme årsag som jeg har nævnt ovenfor, netop at stoffet trænger ind i planten uden egentlig at være afhængig af lyspåvirkningen og dets effekt på planten og i den forbindelse sættes der så åbenbart den nævnte grænse for hvor det ikke længere slår til...

Bølle Bob — 17. november 2010, 13:59

12 & 13 Kan vi få den på dansk....*blink*

Muski — 17. november 2010, 19:13

#14 - øh jo tak. Overvejer at få min svigersøn til at oversætte, han er farmaceut . . . 😛

Ullits — 18. november 2010, 00:08

Det vil nok ikke hjælpe ret meget, med mindre han også kender til planteanatomi eller plantefysiologi, det er det samme og omhandler hvad en plante og dens celler osv. er struktureret og sammensat af inkl. funktionerne i dens indre, så det er temmelig kompliceret, der er dog en indgangsvinkel til nogle af ordene der anvendes i den forbindelse her http://www.akvariegødning.dk/index.php/planteindex/plantetermer.html#
listen er ikke færdig og bliver det nok aldrig helt, men der er forklaringer på en hel del af disse "termer" og evt. henvisninger til andre steder på nettet der kan forklare yderligere visse steder... men det er indtil videre af det jeg har samlet ca. halvt færdigt, dertil kommer så at det efterfølgende vil blive fulgt op med billeder evt. tegninger tilhørende de enkelte benævnelser såvidt det er muligt....

planterne er strikket sammen af nogle dele ligesom vi mennesker er det, de hedder så ofte noget andet, bl.a. har en plante ikke hverken hjerte, lunger osv.. men andre ting som de gør godt med i den sammenhæng, .. nogle funktioner bl.a. af celler er sådan set ens om det er en animalsk eller en plantecelle, planterne gennemløber så "bare" ofte en mere kompliceret proces kan man vel sige eller endnu flere funktioner er bygget ind i den måde planten fungerer på....

planterne er forskellige fra os, derhen, at vores mave osv. er beregnet til at nedbryde så at sige de samme stoffer som planterne bruger til at opbygge væv, frø, korn osv. af, så det er virkelig komplicerede kemiske processer der foregår i en plante. I den forbindelse er gødningen som de har behov for at have adgang til egentlig meget lidt kompliceret eller unuanceret om man vil, men internt omdanner planten disse stoffer til andre kemiske sammensætninger, så som jeg plejer at skrive om planterne så er de utrolige små "kemiske værker"...
og lige netop den slags tager det lang tid at sætte sig ind i bl.a. fordi disse processer osv. alt hvad der er i planten ofte har græske, latinske navne osv... hvilket formentlig tydeligt fremgår af linket....

Af samme årsag, som nævnt "omskriver eller forenkler" jeg tingene hvis jeg mener at det er nemmere at fordøje ved en lille hvid løgn, hvis det efter min mening kan fremme forståelsen uden at skulle gå helt ned i detaljer, hvilket måske ville kræve en hel afhandling, som man alligevel har svært ved at gøre forståelig... Så det er rent faktisk en slags "lægelatin" ang. planter der er tale om her. og en sådan uddannelse tager jo tid, undervisning osv. før man er inde i den slags ting, så det strækker alt for vidt her at komme nærmere ind på den slags...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.