Sygdomsramt - Genstart af akvarie?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

rkaagh — 22. november 2010, 16:05

Hej alle.

Jeg overvejer at genstarte mit akvarie efter sygdom, men først får i lige "forhistorien"...

Jeg har opstartet akvarie for næsten 2 mdr siden, og haft fisk i det i en lille måned nu. Efter vejledning fra min fiskehandler lod jeg det stå med planter i i 3-4 uger, for at lade dem få fodfæste (eller rodfæste?) og for at få niveauerne klar. Jeg har hverken tilsat noget eller målt på mit vand, så jeg ved faktisk ikke præcist hvordan niveauerne ligger, men jeg har haft en god plantevækst. Som sagt købte jeg for en lille måned siden fisk til det, 5 små gule platyer (med planer om at udvide, når vandet igen havde nået at stabilisere sig).
Sagen er den at jeg, under en uge efter købet, opdagede nogle lange ormelignende udvækster på fiskene, der så ud til at komme inden fra fiskene (eller hvertfald også kunne ses i den transparente del af fiskene) og hang videre udenpå, hvor den til sidst delte sig i to mindre grene. Jeg fangede den hårdest ramte fisk og tog ned til fiskehandleren, der sagde at det var pindorm (som jeg ellers ikke har kunnet finde nogle referencer til nogle steder?) og at jeg skulle fjerne dem manuelt. Det fik jeg gjort, en fisk måtte dog lade livet, da den var for afkrævet til at kunne klare behandlingen (fanges, i en mindre beholder, hiv ormene ud med pincet).

Nu er flere af mine fisk igen ramt, en er virkelig tynd, en er også inden for de sidste par dage blevet meget tynd og med en enormt krum ryg, en ser fin ud, men har fået orm igen og den sidste er ret tyk (jeg tror den er gravid, og har købt fødekasse til den), men har også orm. Alt i alt synes jeg at jeg har været ret uheldig, og overvejer nu at aflive hvert fald de to tynde, og prøve at hive ormene ud af de to andre. Alternativet, som jeg ser det, er at starte helt forfra. Og her vil jeg spørge jer om hvad den bedste vej er herfra? Hvis jeg starter forfra skal alt vel renses (sten koges?), og hvad med filteret? Og kan planterne genbruges, eller risikerer jeg så at få ormene (eller æg?) med over?
- og hvis nogle har bud på hvad jeg muligvis har gjort forkert vil jeg meget gerne høre det også, da jeg så kan undgå at lave samme fejl når jeg starter op igen...

Jeg håber virkelig at I vil hjælpe mig, jeg har i forvejen haft meget glæde af at læse med på de andre debatter i forhold til opstart og fisketyper.

Bølle Bob — 22. november 2010, 16:23

Personligt ville jeg aflive de sidste, det med at hive ormen ud, lyder lidt makabart for mig. Det er lidt tricky med de orme, jeg ville rense/skolde filter og bundmatriale, for en sikkerhedsskyld. Planterne tror jeg næsten, at du kan nøjes med at skylle under hanen. Det er ikke til at sige, hvordan de smitter, men det lyder som om, at det går stærkt.

rkaagh — 22. november 2010, 16:27

Hej Bob

Mange tak for svar, det er også det jeg selv hælder til, jeg villle bare gerne høre andres mening om det. Jeg har bare ikke lige så meget lyst til at slå dem ihjel, men sådan som alting ser ud nu, vil det nok være bedst for alle parter. 🙂

Bølle Bob — 22. november 2010, 16:40

Det er aldrig sjovt, at skulle dræbe sine fisk... 🙁

rkaagh — 22. november 2010, 16:45

Nej, det er det ikke. Og så må jeg lige overveje om ikke jeg skal have mine nye fisk et andet sted fra...

Bølle Bob — 22. november 2010, 16:49

Hvis de kommer fra samme forhandler, ville jeg afgjordt finde en anden. Bare for at være sikker.

KasperK/Lolland — 22. november 2010, 17:49

Hvad har du medicineret med? Kunne det være denne type orme?

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/sygdomme/?sygdom=50

funky_dk — 22. november 2010, 18:13

Men lyder umiddelbart ellers som om at din opstart er efter bogen 🙂 Bare synd at du skal starte forfra *skeptisk*

rkaagh — 22. november 2010, 23:10

Hej Kasper.

Jeg har ikke medicineret med noget, som skrevet er de blevet fjernet "manuelt" - efter fiskehandlerens anvisning. Jeg tror ikke det er den slags - de er meget små i diameter, og ja, bare lange, synes de er i både hvide og sorte. Og så ligner det at der er et lag transparent film/slim udenpå. Når jeg har haft trukket en ud kan jeg hvert fald hverken se øjne eller noget på den - derfor har jeg måske også mine tvivl i forhold til diagnosen, når jeg heller ikke kan finde det beskrevet andre steder (som bekendt har Google jo svaret på alt. 🙂 )

Funky: Ja, det er træls, for jeg bliver vel nød til at starte helt, helt forfra, hvor jeg også kasserer alt vand, skolder sten, renser filter osv., så bakterie kulturen ryger nok sammen med fiskene.

Bob: Jo, det prøver jeg, eller måske at købe hos nogle privat - jeg synes jeg har hørt meget om indavl, hormonbehandlinger o. lign hos fisk fra forretninger.

Og mange tak for jeres svar alle sammen.

funky_dk — 23. november 2010, 08:00

Ja jeg ville også starte forfra med det hele hvis jeg var dig... så er du da på den sikre side...

platinique — 23. november 2010, 10:42

Helt generelt synes jeg det er meget for dårligt at ham fiskehandleren du købte fiskene hos ikke øjeblikkeligt tog dem tilbage og gav dig nogle andre, med et helt nyt akvarie og den lange rigtigt opstart som du havde, ja så kom sygdommen fra ham med fiskene og ikke fra dit akvarie. Et rigtigt godt eksempel på at nogle forhandlere bare sælger hvad som helst og derefter lader køberen sejle sin egen sø. 🙁
Jeg tror desværre osse at hvis jeg var dig aflivede jeg alle og startede forfra så du ikke ender med at købe nogle nye og de så måske lige pludseligt får samme sygsom.

Dav — 23. november 2010, 10:52

GENSTART.....?? Har du sådan en knap..? - det er sgu da smart ;-)

KasperK/Lolland — 23. november 2010, 13:08

Jeg ville nu først finde ud af, hvilken type orm der er tale om.
Det kunne jo være, at man kunne nøjes med at have akvariet fisketomt i 2-3 uger. Jeg selv ville nok have medicineret for at få fjernet resterende orm og larver!

rkaagh — 23. november 2010, 22:16

#11 - Du har ret, jeg har også overvejet at henvende mig til ham - dog er jeg i tvivl om hvorvidt jeg overhovedet vil have flere fisk fra ham. Det gode ville være at finde en god privat person her i Århus der havde yngel og stiklinger (hvis det hedder det ved vandplanter?) de ville sælge af. Ikke at det nødvendigvis er bedre, men jeg forestiller mig at andre med hobbyen vil have mere interesse i at hjælpe fremfor at tjene penge.

#12 - Haha, ja lige nu ville jeg da ønske det - det ville spare en masse arbejde, hvis det bare skete automatisk. Desværre tror jeg at der er sket en mere grundlæggende fejl, så jeg må skille det hele ad og justere enkelt delene. 🙂

#13 - Jeg kan godt følge dig, men jeg ved simpelthen ikke hvordan. Nu er det hele ryddet, men jeg lader det også stå tomt og tørt i et par dage, og de der evt. kunne være tilbage udtørrer (og dør!! 😉 ).

lacoo — 23. november 2010, 23:39

er der mulighed for at du kan skrive en PB til mig med hvilken forhandler det er? for så vil jeg meget gerne undgå den forhandler i noget tid..

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.