Kan slørhaler overleve vinter i havedam?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Jesper Green — 23. november 2010, 08:36

Hej.

Som nogle af jer ved, så går jeg en del op i slørhaler og prøver hele tiden at lære mere.
Dette er ikke altid en nem opgave, da der ikke er så meget dansk info og det danske
info som er tilgængelig er tit modstridende.

Ved bla. at bruge nogle af de mest populære udenlandske forum og holde informationerne op imod
hinanden, så har jeg dog fundet information om en del ting.

Nu vil jeg gerne bede om hjælp fra jer som har, eller har haft havedam med slørhaler.
Jeg prøver at finde ud af hvilke slørhaler som der kan overleve en dansk vinter i havedammen.
Til trods for det fælles latinske navn Carassius auratus auratus, så er der stor forskel på
de forskellige typer guldfisk's levevilkår, hårdhed og udseende.

På denne side i midten, kan man se billeder af de mest alm. typer af guldfisk/slørhaler:
http://en.wikipedia.org/wiki/Goldfish

De sædvanlige typer som folk har i havedammen er:
* Alm. guldfisk.
* Comet.
* Shubunkin.

Jeg vil meget gerne høre fra folk som har haft Oranda, Fantail, Black Moor eller nogle
de mest sarte typer i en havedam om vinteren.
Så skriv endelig hvis DU er en af disse personer.

På forhånd tak!

Jesper Green

lukas — 23. november 2010, 17:57

jeg har nogle i Havedam det er den type som den store du har de er ik døde inu men kom ud her inden vinter

Jesper Green — 22. april 2012, 10:54

Jeg genopliver lige denne tråd igen i år.

Jeg vil stadig gerne høre for folk som har haft slørhaler i havedammen hele vinteren.

Hvilken type er det?
Har de overlevet?

Mvh
Jesper green

pipi — 18. maj 2012, 20:10

jeg har disse Amrikanske slørhaler som har overvintret

FinnB — 18. maj 2012, 21:18

Da slørhaler er en fremavlet guldfisk kan den let være i havedammen hele året, sålænge den ikke bundfryser. http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10818
Husk Carassius auratus auratus ikke er akvariefisk, MEN havedamsfisk..

Jesper Green — 18. maj 2012, 21:56

#4 - Dette er en guldfisk, bemærk den aflange form og enkelte halefinne.
slørhaler har dobbelte.

[citat]Da slørhaler er en fremavlet guldfisk kan den let være i havedammen hele året, sålænge den ikke bundfryser. http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10818
Husk Carassius auratus auratus ikke er akvariefisk, MEN havedamsfisk..[/citat]

Læs her og bliv klogere FinnB - og tjek de kilder som jeg har brugt.
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1615

Mvh
Jesper

FinnB — 19. maj 2012, 19:25

[citat]

[citat]Da slørhaler er en fremavlet guldfisk kan den let være i havedammen hele året, sålænge den ikke bundfryser. http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10818
Husk Carassius auratus auratus ikke er akvariefisk, MEN havedamsfisk..[/citat]

Læs her og bliv klogere FinnB - og tjek de kilder som jeg har brugt.
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1615

Mvh
Jesper[/citat]

Har lige en lille copy/paste fra artsbeskrivelsen "Komet guldfisk (alm. guldfisk), slørhale guldfisk kan fås i mange farver, med teleskop øjne, uden rygfinne, med bobler under øjnene, med pom-pom fra næseboret og opadvendt øjne. Alle slørhaler er en mutant fra den rigtige guldfisk" Men du mener åbenbart at dine kilder er mere rigtige end andre.

fiskefjaesen — 19. maj 2012, 19:38

Tror ikke Jesper er uenig i at en guldfisk og en slørhale stammer fra samme fisk, han er uenig i at de, som du skriver 'let kan overvinter i havedam' bare fordi de stammer fra samme fisk.

Da der er indavlet i ekstremer, har de mistet en stor del af stamfiskens hårdførhed. Derfor lader det ikke til at den længere let kan overvinter i en havedam. Og da Jesper ingen positive tilbagemeldinger har fået i et halvt år på hans indlæg, lader det jo faktisk til at være tilfældet. Her er trods alt mange nørder samlet på et sted, mon ikke en og anden har prøvet ind imellem.

Til Jesper. Jeg har planer om at gøre forsøget her til sommer, når temperaturen kommer lidt opad. De rygere i mine forældres gamle gylletank, som jeg har renset op for ca 7 år siden. Der er masser af planter dernede og miljøet fungerer udemærket, der er 50000l i den. Dog er der ikke noget teknik på. Jeg prøver nok kun med 2-3 stk, af det helt almindelige røde. De får selskab af mine 2 koier og en gammel tyk guldfisk, som aldrig har husket at skifte farve:) Skal lade dig vide hvordan det er gået til næste forår, når isen er væk.

Jesper Green — 19. maj 2012, 19:57

[citat]Tror ikke Jesper er uenig i at en guldfisk og en slørhale stammer fra samme fisk, han er uenig i at de, som du skriver 'let kan overvinter i havedam' bare fordi de stammer fra samme fisk.
[/citat]

Korrekt.
Der er mange typer slørhaler som ikke anbefales til lave temperaturer.
Godt nok har alm. guldfisk og slørhaler samme latinske navn og rødder, men de er meget forskellige.

Mine kilder er beskrevet i min guide FinnB.
Det er folk som opdrætter og sælger 1000-vis af slørhaler hver år, dyrlæger og
folk som har holdt slørhaler hele deres liv.
Så, ja, dem stoler jeg mere på end jeg stoler på wikipedia, hvor alle kan skrive deres version af "sandheden".
Jeg har brugt en del tid på at finde troværdige informationer til min guide.

Fiskefjæsen, jeg vil umiddelbart tro, at en fantail type slørhale vil have bedst chancer for at overleve vinteren.
De mest "underlige" udseende typer, er som regel også de mest sarte.

Mvh
Jesper Green

kongkillerk — 3. juli 2018, 13:19

Hej har tænkte om i har fået prøvet om de kan gå ude året rundt?

orlof — 5. juli 2018, 20:23

#10
Prøv at søge på Jesper Greens opslag igennem tiden. Jeg er sikker på at kunne huske, at han på et tidspunkt, beskrev "et forsøg", hvor han lod en slørhale bo i en havedam. Som jeg husker det, trivedes den fint igennem forår, sommer og efterår. Den voksede fint osv. Men den overlevede ikke vinteren, trods dammen ikke bundfrøs. Men jeg kan ikke huske, konklusionen Jesper nåede frem til 🙁

Bruger #339463 — 5. juli 2018, 23:29

De kan godt gå ude hele året. Havedammen skal bare være over 80 cm dyb, således at dammen ikke bundfryser.

Svend Erik — 7. juli 2018, 00:05

http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1549946

Ser ud til de også kan dø ude i "kulden"

jens.k — 22. september 2018, 18:28

Jeg har en del slørhaler i mit men tager dem ind om vinteren selvom vandet er 5 gr er det for koldt mine lagde sig på bunden hvor guldfiskene var oppe stadig

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.