Alger - Giver snart op
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
sneaky-fox — 25. november 2010, 20:56
Nu giver jeg snart op overfor alger!
Min balje har kørt i 9 mdr. ca uden algeproblemer, men nu er de ligepludselig kommet her den sidste måned..
har ikke ændret på noget som helst, hverken foder mængde eller noget.
Det er et 250 liters, med indvendig 3D baggrund i, UV filter, Co2, 26-27 grader varmt vand.
Min baggrund er rimelig sat til med grønne og brune hår over det helt, de sidder ikke sådan vildt fast, men pisse irriterende at se på!
Skifter ca. 30% vand om ugen, og nitrit er der intet af.
sidste skud på stammen er aktivt kul i filteret som kommer i idag, eller ved jeg ikke hvad jeg skal stille op!
Nogen der har et godt råd til at bekæmpe alger, inden jeg giver op og sælger hele pisset!
/Kasper
Hugo — 25. november 2010, 20:59
Kik engang på www.akvariegødning.dk
milang — 25. november 2010, 21:19
Jeg er nede på at skifte ca 25% en gang hver 2-3 uge, og akvarierne kører bedre og bedre. Mit indvendige filter i 85 bliver renset under vandhanen hver anden måned, og der er stort set ikke noget snask i - i starten var det fyldt en gang om ugen.
sneaky-fox — 25. november 2010, 21:27
Mine hyppige vandskift kører jeg pga. at jeg har discus, det har aldrig været et problem før..
Hugo — 25. november 2010, 21:30
milang — 25. november 2010, 21:33
ang. alger, så har jeg hørt at det bare løber løbsk nogle gange... men det må sgu være noget øv:(
RenéM — 25. november 2010, 21:38
Én gang om ugen?
Dagligt?
Kender ikke din Sera gødning, men er det både mikro- og makrogødning?
Hvor meget tilfører du?
Hvordan er dit flow?
Forlidt - der giver 'døde' områder - fremmer også alger.
Hvad med din belysning.
Hvor meget lys og hvor længe?
Hvilken farve?
Én, eller flere faktorer er ude af kontrol - ellers ville du ikke have alger.
sneaky-fox — 25. november 2010, 21:58
mit flow er fint som det altid har været, kan ikke forestille mig at det er problemet..
kører med et planterør og et alm, kører med 10 timers lys om dagen..
forstår bare ikke hvad det er der forsager dette alge udbrud!
/Kasper
RenéM — 25. november 2010, 22:05
'Planterør' siger mig ikke så meget....
Hvor kraftige er de?
Umiddelbart vil jeg mene, at du godt kan sætte belysningstiden lidt ned, men tror dog ikke, at det er hele årsagen til dit problem.
herluf — 25. november 2010, 22:09
Du må ikke holde op med dine vandskift, når du har Discus, din temperatur er lige i underkanten, ved godt dine planter måske ikke kan li' mere varme, men dine Discus vil elske det.
Hold på med og plask al det gødning i vandet, lad de planter der ikke kan tåle varmen dø. Læs om hvodan du indretter et diskus akvarium, discusforum.dk kunne være et sted. Nyd dine Discus. Prøv og lad lyset være slukke lidt mere. Skift vand - skift vand og gør det en gang til:D, så kommer balancen igen i dit akvarium.
Dine Discus vil belønne dig for det:).
sneaky-fox — 25. november 2010, 22:16
Sætter lige temperaturen op også, og holder lidt igen med gødningen 🙂
er skam meget flittig bruger på Discusforum.dk
Ullits — 27. november 2010, 10:57
Hvis man i den sammenhæng ikke får tilført den rette form og mængde af gødning, så vil planterne komme til at lide af næringsmangler, hvilket betyder at de vil komme til at lække glucose, og andre sukkerstoffer direkte ud i vandet, det giver alger, med garanti...
mange har den holdning at hyppige vandskift er med til at reducere alger fordi man fjerner næringsstoffer, rent faktisk er det ofte det omvendte der sker... idet der er to måder at gøde sine planter på, vand indeholder næringsstoffer direkte fra hanen, så man kan gøde ved jævntligt at tilføre friskt vand, skal man være på den sikre side at det er tilstrækkeligt, så skal man faktisk foretage det løbende, hvilket de fleste hurtigt bliver træt af uden automatik til formålet... den anden måde er at tilføre gødning dagligt og vel at mærke en gødning der tilfører hvad der er behov for mikro og makro... ellers se www.akvariegødning.dk
Se evt. planteindexet, der er listet planter beregnet for diskusakvariet...
KasperK/Lolland — 27. november 2010, 15:11
Ullits — 27. november 2010, 17:15
ja, indfaldent lys, kan jo forlænge belysningstiden og dermed er behov og forbrug af næringsstoffer også forlænget.
men jeg kom til at se at der står at der anvendes uv-filter, det er ikke nogen god ide at køre med det 24/7 da uv ødelægger chelateringen af mikrogødning og dermed gør mikrogødningen uoptagelig for planten, hvis man ønsker at anvende uv, så anvend det om natten når lyset er slukket og tilsæt gødning efter at uv er slukket, så er man sikker på at det er uspoleret når planterne starter forbruget... og uv har ikke nogen effekt overfor andre alger end svævealger, det er kun det vand eller de genstande der kan føres forbi lampen der bliver påvirket. så alle andre alger vil altså være upåvirkede af effekten fra uv.
Aktivt kul har iøvrigt heller ikke nogen effekt overfor alger, snarere tværtimod hvis man er så uheldig at der tilføres ekstra kulstof fra det man anvender til formålet, så kan det øge risikoen for at man får alger, nogle alger er istand til at fixere kulstof, det er bl.a. det penselalger kan benytte sig af og derfor ser man dem ofte sidde i hulninger på rødder hvor der er dårligt flow, der kan de netop udnytte den situation ....
Det er også vigtigt at man sørger for at co2 niveauerne er rimeligt stabile, kører disse op og ned vil der ikke være nogen stabil adgang til det for planterne, hvilket vil svare til at der mangler næringsstoffer på anden vis, så der er faktisk en hel del ting man skal være opmærksom på...
Bl.a. skriver du også at du ikke har ændret noget, og det har kørt fint i 9 mdr. men et eller andet er ændret, der er til fordel for algerne, en så simpel ting som planternes vækst igennem de 9 mdr. er med til at der bliver betydeligt mere plantemateriale i akvariet, alt dette materiale er med til at sænke/reducere flowet, med mindre man holder sig det meget for øje og får reguleret planterne løbende, så kan det let gå hen og blive et problem... faktisk bruger jeg den første algedannelse i mit eget akvarium som pegepind for at nu er det på høje tid at få beskåret og reguleret på planterne... gør man det ikke, så vil mængden af alger hurtigt tiltage og kunne blive uoverskueligt.. så har man et akvarium i vækst, så er det mere eller mindre fast arbejde at holde det kørende...
Men der står en hel del mere om disse ting og meget andet på min hjemmeside, som der kan være god ide i at læse op, især omkring de 5 parametre der sætter grænsen for hvad man kan og ikke kan...
herluf — 27. november 2010, 19:56
Ullits — 27. november 2010, 21:58
Der er en hel del akvarister der har både flotte planter og discus og begge stortrives, en smule omtanke så kan det såmænd sagtens lade sig gøre også uanset at man kører med de lidt højere varmegrader.
herluf — 28. november 2010, 22:10
Jeg ved som ikke, om jeg ikke har brugt tid på emnet. Jeg har bare lidt svært ved og finde en grund til og lave blødt vand, hvor de fleste mineraler og salte m.v. er fjernet, for så efterfølgende og putte dem tilbage i baljen igen.*blink*.
Jeg vil næsten tillade og kalde det miljø svinderi, hvis man prøver og lave blødt vand med omvendt osmose, hvor man jo uanset anlæg har en del spild vand, der i følge mange reklamer er fantastiske til og vande stue planter med, og så bagefter selv tilsætter gødning*rødmer* Så burde man få røde øre.
Jeg har intet i mod og bruge gødning i et akvarium, hvor det vil være naturligt og bruge planter. Det er bare ikke naturligt i et Discus akvarium. Og uanset hvad du måtte mene om planternes forbrug af gødning, så har jeg aldrig hverken set eller hørt om en plante der inden for kort tid "spiser" gødningen. Altså må det være i vandt og er ikke til fordel for Discus. Så altså undskyld, jeg plasker hverken gødning eller co2 i mit Discus vand! Jeg gør det, der i mod gerne, i baljer hvor planter tjener et formål. Og både min potteplanter og min have får gødning!*santa*
Ullits — 29. november 2010, 11:31
Tjah, vil man arbejde med blødt vand har det nogle omkostninger, men det er sådan set ikke planternes og gødningens skyld at man vælger at arbejde med det ... og gør man det, så fjerner man alle næringsstofferne også de der ikke tildeler vandet nogen form for hårdhed, så der er ingen vej udenom, hvis man fjerner næringsstofferne for at blive nogle enkelte kvit, så må man altså tilføre dem igen ved at tilføre gødning vel at mærke hvis man vil have planter... der er i det hele tage ret meget i akvariet der kan gå hen og blive problematisk når man fjerner hårdheden fra vandet, ikke alene fjerner man næringsstofferne men man fjerner også det der gør at vandet er syrestabilt, så alene at tilsætte co2 kan blive et problem hvis vandet er meget blødt, og man kan nemt i den sammenhæng komme til at opleve et ph-styrt...
Men det er klart om til den enkelte hvordan man vil køre sit akvarium, men der er for mig at se ingen grund til at lade det virke negativt, hvilket kunne afholde nogle der læser dit indlæg fra at holde discus eller for den sags skyld planter og det er synd og skam for begge dele kan lade sig gøre.
Jo, planter i god vækst og der har gode forhold bruger faktisk en hel del gødning, hvilket også er grunden til at jeg normalt anbefaler at man tilsætter gødning dagligt, det sikrer også at man kan efterleve naturen så meget som muligt ved at køre med meget lave næringsniveauer, det kan man ikke hvis man tilsætter engang ugentligt hver 14 dage eller lign. der kan man netop tale om at "plaske" gødning i akvariet, da det den ene dag vil "svømme" i gødning og formentlig stå og mangle nogle få dage senere... så det er ganske uhensigtsmæssigt ikke at tilsætte dagligt på lige fod som man fodrer sine fisk...
og har man planter er det et must at sørge for at de er godt gødet, ellers er der bestemt risiko for at man får alger, da planterne i forbindelse med næringsmangler meget let kan befordre alger, ikraf af at de lækker forskellige former for sukkerarter direkte ud via deres blade... og det er guf for alger...
herluf — 29. november 2010, 14:22
Nu skal det her jo ikke udvikle sig til en disktution mellem os to, men se lige bl.a. #4:
sneaky-fox - 25/11-2010 21:27
Jeg gøder med sera plante gødning, og mine plantger gror fint!
Mine hyppige vandskift kører jeg pga. at jeg har discus, det har aldrig været et problem før..
Uanset hvad, så er det en kendsgerning af discus befinder sig beds i blødt vand,så kan man jo vælge om det er dyre velfærd eller plante velfærd, som skal herske i baljen.
Jeg vil her med fra min side stoppe med indlæg i denne tråd.
Ullits — 29. november 2010, 14:45
og det er vel det siden er til.. et diskussionsforum, såvidt jeg ved 😉
Du kan sagtens have blødt vand, indtil en vis grænse selvfølgelig, så man behøver sådan set ikke vælge sålænge vandet har en vis mængde af næringsstoffer så går det og ligeledes hvis Kh ikke dykker under 2-3 stykker vil jeg mene det kan lade sig gøre...
men jeg kan ikke se nogen steder (det har jeg måske også overset) at Kasper anvender blødt vand eller noget der ligner...
Et billede af akvariet, så man kan se planterne og hvordan de tager sig ud, samt af algevæggen vil gøre underværker for at bedømme hvad der evt. skal til....
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.