... gnider sig mod bunden eller planternes blade??? Klør det?
Har lige fået fisk i mit nye akvarie, og har lagt mærke til det og husker jeg har set det før...men hvorfor har jeg aldrig fået svar på.
Det får jeg vel endelig, med alle de kloge hoveder der sidder herinde 😀
Bølle Bob — 7. december 2010, 12:33
Den klør sig, det er typisk at den bruger bunden, en sten eller måske et blad. Det kunne meget vel tænkes, at vandet trænger til at blive skiftet 🙂
huldras — 7. december 2010, 12:37
Jamen så gættede jeg jo rigtigt 😀
De er lige hældt på akvariet igår aftes som har stået og ventet på dem en uge...så jeg håber da ikke de allerede vil ha skiftet vand!
plindboe — 7. december 2010, 12:44
Ja det klør, men det er ikke altid let at gennemskue hvorfor. Om det er pludselige skift i salinitet eller andre vandværdier, parasitter eller ganske almindelig, harmløs kløe er sandsynlige muligheder. Man skal ikke gå i panik når man ser fisk klø sig på ryggen, men på den anden side er det godt at være obs på, da det kan være et tegn på sygdom eller andet hvis det sker for ofte. F.eks. er kløe kombineret med hurtige svøm ofte forbundet med ich/hvide pletter/fiskedræber. Men nu når du nævner at dine fisk lige er introduceret i din balje, er det sandsynligvis det der er årsagen. Når de har vænnet sig til dine vandværdier, vil kløen forhåbelig forsvinde.
Der er sikkert andre her er har mere erfaring med fiskekløe end mig, så jeg ser frem til andre svar.
Peter 🙂
Jesper Green — 7. december 2010, 12:50
Sådan ser en typisk start fase for et akvarie ud. Som du kan se, så er vandet ret giftigt i starten.
Det er sikkert det som din fisk lider under......og kan dø af hvis det bliver slemt.
Bølle Bob — 7. december 2010, 12:56
Nu #5 påpeger det, har vandet kun stået i én uge?
Bruger #593897 — 7. december 2010, 12:56
Helt enig med Peter (#4). Det at fiskene lige er blevet flyttet kan meget vel være forklaringen - altså at deres hud og slimlag reagerer på skiftet fra én type vand til det friske vand i dit akvarie. Men vær opmærksom på parasitter og infektioner - en tur i et net og skiftet fra én type vand til en anden kan nemt gøre fiskene sårbare og dermed modtagelige. Og ja, kun én uge er meget lidt - specielt hvis du ikke har brugt en filterstarter.
huldras — 7. december 2010, 13:12
Ok! Det var nyt for mig alt det her... Jeg fik jo at vide at akvariet skulle stå min. 5 dage, helst 1 uge da jeg købte akvariet i butikken. Det har stået 9 dage og fik aqau-bon da jeg hældte vandet i. Jeg har fået fiskene af en privat der bruger vand fra samme vandværk som jeg. De kom fra et 530 liter til et 112 liter...og det er mollyer de drejer sig om. Synes bestemt ikke de klør sig meget, har bare set det et par gange...og jeg sidder og kigger ret meget *rødmer* så jeg håber det bare er pga et nyt akvarie at den eller de klør sig lidt 😉
jery — 7. december 2010, 13:16
#8: ingen panik - du skal bare være obs. på lidt hyppige vandskift i startfasen. Hvis du ikke har skiftet vand endnu, så skift 25% i dag, igen i overmorgen og i over-overmorgen.
Bruger #593897 — 7. december 2010, 13:21
Jeps. Og det ville også være en god idé at købe et nitrit/NO2-testset (dråbetest), så du kan holde øje med mængden af nitrit i vandet - Er der for meget nitrit, så klarer du det med delvise vandskift.
huldras — 7. december 2010, 13:37
Tusind tak for hjælpen... jeg skifter vand, og ser hvad der sker 🙂
Jesper Green — 7. december 2010, 13:43
#11 - Hvis du gerne vil vide hvordan det hænger sammen, så brug lige 5 min på at læse denne tekst: http://www.akvariefisk.dk/article/show/?Article=341 Det kan redde fiskeliv fremover 🙂
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.