Min eheim pumpe er begyndt at larme.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

lilbow — 1. januar 2011, 23:33

som skrevet, så "klapre" den nærmest. ikke hele tiden, men kommer i perioder. Nogen der har et bud på hvilken del jeg skal skifte for at det forsvinder? *blink*
Det er for øvrigt en 2028, som jo nok er en ret så vigtig detalje at huske! 😀

Bruger #981127 — 1. januar 2011, 23:35

Hejsa, har du husket at smøre o-ringen ved den store primer-knap, når du renser pumpen? 🙂

Bruger #702197 — 1. januar 2011, 23:36

jeg har osse haft samme problem jeg rensede hver eneste del der kunne tages ud og det hjalp
prøv det 😉

lilbow — 1. januar 2011, 23:39

nej har ikke noget at smøre med, og ved heller ikke hvor den sidder. -men nu du siger det kan jeg da egentlig godt huske at jeg læste noget om den O-ring engang...
Jeg har haft rotor med stav osv ude og rengøre, men ikke det vilde resultat... 🙁

Bruger #981127 — 1. januar 2011, 23:54

Hvis ikke o-ringen er velsmurt, så kan den blive mør, og gå i stykker, og så suger pumpen falsk luft, og begynder at larme, jeg står selv med en 2028, som har (bl.a.) det problem.

Hvis man tager pumpehuset af, og vender det rundt, så sidder o-ringen der hvor de røde pile på billedet peger hen, men den sidder dybt, så man skal bruge en vatpind, eller andet som kan nå derned for at smøre den op. Det bedste er, hvis du køber eheims smørespray, så er der et langt rør med, som kan nå derned.



Hvis o-ringen er gået i stykker, så kan den skiftes, men det kræver man er lidt fingernem, og kan bruge værktøj (skruetrækker o.l.).

Og så har jeg lige et spørgsmål til dig også. På min 2028 sidder møllen løst på magneten, og den kan snurre hele vejen rundt om sig selv, ja den kan faktisk også pilles af. Kan din også dette? På mine andre eheim pumper kan møllen ikke dreje hele vejen rundt om sig selv, der er nærmest et stop på, og møllen kan heller ikke uden videre pilles af magneten, så jeg er usikker på om det er meningen, på 2028'en. 🙂

Bjørn180L — 2. januar 2011, 00:09

Jeg har også en 2028 - og tænkte at manualen måske kunne være til hjælp...

http://www.eheim.de/eheim/pdf/en/anleitungen/afilter/professionel_II_2026_2126_2028_2128.pdf

Venlig hilsen
Bjørn

Perfod — 2. januar 2011, 00:15

møllen skal ikke være løs der er et stop på den så den kan dreje næsten en omgang med det er også maks

Bruger #981127 — 2. januar 2011, 00:21

#7 Mange tak for det, synes også det virkede underligt, så må jeg skrive ny rotor på listen over stumper som skal bestilles hjem.

Eller måske der findes en lim, som ikke er skadeligt for akvariet?

Jeg undskylder lige til trådstarter, det er ikke min hensigt at "stjæle" tråden. 🙂

hanse — 2. januar 2011, 06:27

#1
Et komplet rotorsæt kan meget vel være løsningen på dit problem. Der skal ikke meget slitage til for at den begynder at larme.

Grunden til at slitagen er opstået skyldes at gummilejerne ved rotoren er med tiden blevet hårde i gummiet.

Min erfaring siger mig at både aksel og hullet i rotoren er slidt. Det behøver ikke engang at være synligt, for at problemet opstår.

Når du så skal købe ind, så vil jeg anbefale at du også køber den omtalte Eheim spray, og anvender som beskrevet her tråden. Sådan er det at være den ``lykkelige``ejer af et 2028. Jeg selv haft problemet med mit 2028, men jeg nådede at redde O-ringen med sprayen.
Hos mig kom problemet når filteret var kortvarigt slukket. Så løb der vand ud af motoren. Men det gør der ikke efter at O-ringen har fået en tur med sprayen.
Jeg vil lige for en ordens skyld nævne at mit filter ikke larmede, når det kørte imedens jeg havde problemet.

Hvis du går ind på Akvarie west og kigger er problemmet også omtalt under Eheim 2028.

Du kan så også give de nye gummilejer et pift med sprayen inden montering. Så burde de holde længere, og det kan ikke skade på nogen måde.

#8
Jeg ville ikke lime, da der er stor belastning på rotoren, så jeg vil råde dig til at købe en ny rotor.

Bruger #981127 — 2. januar 2011, 13:28

#9 Jo, men rotoren er jo fra fabrikkens side også limet sammen, så det må jo være muligt.

Jeg har ihvertfald givet den en gang locktite, bar så jeg kan teste pumpen i en spand når den er tør, og se om der er yderligere problemer, inden jeg begynder at bestille stumper hjem. 🙂

lilbow — 2. januar 2011, 19:52

jamen det må blive en shoping tur med komplet rotor skifte i sigte! tak for billedet og de mange hurtige svar! 🙂

lilbow — 2. januar 2011, 19:59

http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=3158
http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=1004
http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=1258
Kan det passe at dette er hvad jeg (formentlig) skal bruge for at være kørende støjfrit igen? puha, det er lidt mange penge at bruge på sådan en gammel pumpe, men man får selvfølgelig ikke ret meget ny pumpe til de penge...
Ps. Tror i at der sker ekstra skade ved at lade den køre lidt endnu? Det har jo lige været jul, og når man er arbejdsløs vælter guldet jo ikke just ind. men hvis det er akut for ikke at ødelægge mere, må det gøres, ellers tror jeg lige at jeg venter til næste omgang "løn"...

Bruger #981127 — 2. januar 2011, 20:02

#11 Så lidt da, husk også at skifte aksel og gummiholdere, da slidet også forekommer der.

Min pumpe rykkede bare rotoren fra hinanden, så voldsomt at den lille plastdel, som var limet rent faktisk bare flækkede, så jeg må også på indkøb, hehe.

Hvis det ikke allerede er at finde herinde, så laver jeg lige en artikel som beskriver processen i at skifte O-ringen, det er der sikkert flere som kunne bruge, da det jo er et ret almindeligt problem.

Det kunne sågar være man skulle udnytte chancen, og lave en billedbeskrivelse om det at rense og renovere pumpen komplet, så kommer der da lidt positivt ud af hele affæren, hehe. 🙂

Bruger #981127 — 2. januar 2011, 20:14

Lad den køre, men hold øje med den. Jeg har en 2224, der har kørt i et par uger nu efter den begyndte at "knage". Det var faktisk derfor jeg købte en 2028, hehe. Nu tror jeg bare jeg ofrer pengene, og renoverer dem begge, så er jeg da fremtidssikret. 🙂

Forudset, at den bliver ved med at køre, så er det kun rotor og aksel der sker yderligere skade på. Hvis rotoren sætter sig fast i pumpen, så skal du have den fra strøm, for så kan motoren brænde varm og gå i stykker. Der skal dog være tale om ualmindeligt voldsomt slid, eller en knækket aksel før dette kan komme på tale.

lilbow — 2. januar 2011, 20:22

den kan pt. sagtens køre i en hal eller en hel dag uden at sige noget, men det kommer ligesom snigende. og lige pludselig lægger man mærke til at den står og siger "DAK.......................DAK-DAK-DAK....................DAK-DAK......................." osv...
så tror ikke det er så kritisk endnu, men lægger lige mærke til om den kommer til at gøre det oftere. Kører faktisk på et akvarie som jeg skal til at have lukket ned, med henblik på et større og nyere. -og med et akvarie på 530L+ kan jeg alligevel ikke bruge pumpen, så må hellere lige gå i tænkeboks inden jeg går igang med renoveringen... Men tak for hjælpen, endnu engang! 😀

Bruger #981127 — 2. januar 2011, 20:40

#15 Det er lige nøjagtigt sådan min 2224 kører også, den knager så bare mere, end den holder k*ft, hehe. Men det er ikke højlydt, hvis ikke det var fordi min ellers også ret stille pc var slukket en dag jeg åbnede lågerne ind til pumpen, så havde jeg aldrig opdaget det.

Pumpen er rated til at kunne trække akvarier på op til 600 liter, dog ville jeg ikke selv bruge den pumpe på så stort et akvarie, ihvertfald ikke alene. 🙂

Men altså, sprayen både kan, og skal også bruges på den næste pumpe du køber, alle pumper skal holdes ved lige, og for at bruge et par 100 på at skifte rotor og aksel, synes jeg ikke er galt, og så har du en god reservepumpe i alle tilfælde. 🙂 Hvis ikke pumpen er utæt når den er slukket, og hvis ikke den suger falsk luft (det kan du se da den så vil spytte luft med ud i akvariet), så er der ingen grund til at skifte o-ringen, bare sørg for at smøre den op ved rensning af pumpen.

hanse — 3. januar 2011, 06:42

#12

Jeg bliver desværre nød til at gøre ondt være. Du skal også bruge....
http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=1164
Ups.*rødmer* Det har Christian_Krogh allerede nævnt, men så har du da linket.

Men prøv at smøre o-ringen inden bestilling, som Christian_Krogh ganske rigtigt er inde på i #16 🙂 Det lykkedes jo for mig selv om der løb vand ud når pumpen var slukket.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.