Hvordan er det at lave sit eget akvarie?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

fjolle — 6. januar 2011, 12:58

Jeg kunne godt tænke mig at få lavet nogle akvarier der passer ind til min rumdeler/reol hvor jeg bl.a. kan have mit yngel. og så kan det jo også pynte lidt.

Rummene er 29x29x29 cm. så et akvarie på
L: 28,5
B: 28,5
og så en højde 20 til 23 cm

jeg tænkte at det nok er svært at finde et fabriks lavet akvarie der passer ind, så min tanke er at lave det selv.
Men jeg har aldrig prøvet dette før, så kunne godt tænke mig nogle råd. Jeg tænkte at ville få en glarmester til at skære det ud for mig. Men kunne godt bruge råd til at samle det, og hvilken tykkelse glasset skal have (det er jo ikke det store pres der er på)

på forhånd tak.

Bruger #840034 — 6. januar 2011, 19:51

4 mm glas, husk at du skal have 1mm fuge mellem glasset.
Så du skal bruge:
2 stk 285x200x4mm til sider
2 stk 275x200x4mm til ender
1 stk 275x275x4mm til bund
1 stk 285x285x3mm til dækglas
Akvarie silicone
Malertape
Hobbykniv
3 dobbelt salmiak spiritus.
16 afstandsstykker brug evt papirclips klippet i ca 2 cm stykker.

Rens alle lim kanter.
Sæt 6 afstandsstykker på hvert side stykke, 3x2
Sæt 2 afstandsstykker på hvert ende stykke i bunden.
Læg avispapir på bordet.
Sæt 8 stykker malertape på bunden 4x2, vend bunden således at tapen klisterside vender opad.
Kom silicone på et endestykke til bundlimningen, og et sidestykke til bundlimning og en sidelimning.
Sæt endestykket tæt ved bundstykket, og skub endestykket ind mod bunden, således at silicon presses i limningen. Træk i tapen så den strammes, og hæft den på endestykket.
Sæt sidestykket på efter samme metode, husk at låse med 2 stykker malertape i sidelimningen.
Sæt andet endestykke på og afslut med andet sidestykke.
Når siliconen er tør, fjernes afstandsstykker, invendigt fjernes størrere klumper silicone med hobbykniven.
Læg en siliconefuge i alle 8 samlinger, og glat med en fugtig finger. Ingen sulfo!!, kun vand.
Så skal det bare tørrer.

Tror nok jeg har nogle billeder der viser processen, skal se om jeg kan finde dem.

God fornøjelse.

fjolle — 11. januar 2011, 23:54

tak for et rigtigt godt svar. TAK..

lige en ting skal jeg få glarmesteren til at runde kanterne?

Bruger #840034 — 12. januar 2011, 16:29

Bare raspede.

Bruger #561734 — 25. januar 2011, 11:58

ja sorry jeg maser mig ind og blander mig, men jeg har set et sted på nettet hvor de bygger i træ og så beklæder med glasfiber, men jeg ved ikke om det kan betale sig.

Kenneth1928 — 25. januar 2011, 20:00

At bygge selv er en fed oplevelse.. du kan dog få dem lavet på mål: http://www.dyreudstyr.dk/netshop/specialbygget/

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.