Fisk svømmer roterende og nedad?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Fieeh — 22. januar 2011, 13:06

Så er den desværre allerede gal med mine E. Annulatus killier 🙁
Jeg købte 4 i tirsdags, og de var selvfølgelig alle sammen mere eller mindre i chok, og hvide. Efter en dags tid er den ene han helt fin, men han underkuer den anden han, som går og er hvid hele tiden. Hunnerne var OK, men de begyndte at svømme om bag mit hjørnefilter og sætte sig fast, så måtte løfte filteret ud flere gange i løbet af de næste par dage.

I forgårs tog jeg den hvide han og de to hunner ud og lod dem gå i en spand for dem selv, både fordi hannen var efter den hvide han, og fordi hunnerne konstant svømmede om bag filteret og sad fast. Jeg har lagt planter i overfladen, så de havde noget at gemme sig under, og lod dem stå uden for meget lys på.

Nu kommer problemet: De to hunner opfører sig meget underligt - de svømmer nedad, og når de ikke kan komme længere ned, begynder de ligesom at rotere, og så slapper de af og flyder op til overfladen - jeg har flere gange troet at "så, nu er det slut", men når jeg så vil samle dem op, så er der pludselig gang i dem, og så fiser de rundt.
De vil ikke spise, og de ligger og spiller døde næsten hele tiden, udover når de lige svømmer ned mod bunden igen.
Det har de gjort siden torsdag aften.

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre! Jeg er godt klar over, at de er på kanten til at kradse af, men jeg vil gerne redde dem inden det sker! Jeg har skiftet vand dagligt, ca 50%, men kan desværre ikke teste vandværdierne da jeg ikke har et sæt til det, og derfor har jeg sørget for at skifte vand, da jeg er bange for det måske kan være forgiftning af nitrit/nitrat/ammoniak, selvom jeg har et indkørt filter.

Er der noget jeg kan give dem? Kan jeg få dem til at spise på en måde? De havde ikke gået i butikken længe før jeg købte dem, da de var bestilt hjem til mig, og jeg hentede dem samme dag de kom hjem.

Fieeh — 22. januar 2011, 15:06

Er der ingen der kan hjælpe? Jeg er ved at give dem salt-bad, da jeg læste det ikke kunne skade, og hvis det er infektion eller virus de har, så ville det hjælpe.

kayahg — 23. januar 2011, 22:09

engang gjorde min ene fisk det samme, men jeg fandt aldrig ud af hvad der var galt, før den døde...🙁

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.