Syg malle - kunne virkelig godt bruge lidt hjælp!
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Vicks — 24. januar 2011, 19:35
Sagen er den, at jeg har en syg ancistrus han.
For snart 3 uger siden opdagede jeg at han var lettere oppustet... Det i sig selv er ikke nogen stor nyhed da herren er en temmelig madglad malle og tager for sig af de serverede retter.
I nogen tid har jeg sørget for at skifte vand lidt oftere og i øvrigt fodret med ærter som jo skulle virke afførende. Altsammen uden større effekt.
For en uge siden virkede han pludselig mærkbart bedre. Bevægede sig væk fra den rod hvorpå han har siddet siden første uge i januar og var faktisk rundt i det meste af baljen. Han så ud til at han gerne ville, men ikke rigtig kunne spise med da jeg (for en uge siden) fodrede med rosenkål. Men stærkere virkede han dog ikke desto mindre og tirsdag i sidste uge var jeg faktisk ret sikker på at han var ved at være rask. Men siden torsdag er det så igen gået kraftigt ned af bakke 🙁
Jeg har ikke set ham lavet "stort" (om man så må sige) i de knap 3 uger der er gået siden det her startede, og han virker oppustet, men jeg kan ikke være sikker. Jeg fik et godt kig da han for lidt siden sad på ruden (han er albino malle) og de skygger jeg egentlig har troet var afføring i hans mave, ser egentlig mere ud til at være indvolde... Min kæreste foreslår at han ser lidt oppustet ud fordi han måske er tynd andre steder på kroppen af manglen på mad, og det virker også sandsynligt nok. Det er svært at bedømme.
Han er inaktiv og uinteresseret i mad hvilket er helt atypisk for ham.
Mit problem er egentlig, at jeg ikke aner hvad han kan fejle... Første tanke var evt. forstoppelse, men jeg er ikke så sikker længere. Så skulle han være forstoppet på 3. uge og det nægter jeg at tro kan lade sig gøre uden at der i så fald ville være tale om en MEGET syg fisk. Han kan dog trods alt bevæge sig og stritte med både ryg og halefinne osv.
Min næste tanke har været gas/luftlommer i hans mave, men jeg kan ikke se noget der skulle minde om dette de gange han har siddet på ruden og han er trods alt nem at "se igennem" eftersom han jo er albino.
Så har jeg været omkring evt. stress? Han er ene han om 3 hunner og det skulle vel ikke undre om det kunne ødelægge gnisten lidt hos ham.
Hans kost er varieret. Mallepiller nogle dage, squash ind imellem, ærter, rosenkål... Stort set aldrig frostfoder og kun lidt af det når det en sjælden gang imellem sker. Det er i øvrigt 1½ måned siden det sidst blev serveret så det er vel næppe det.
Der går 4 cichlider, 4 titteya barber, 3 andre ancistrus og en stor håndfuld amanorejer i samme balje (180 liter) og ingen af dem viser tegn på andet end trivsel og god foderstand.
Så jeg fatter ingenting... Absolut intet!
Er der en eller anden der har en idé til HVAD han kunne fejle? Eller som har oplevet tilsvarende og kan fortælle mig at det måske går over af sig selv? Jeg er ekstremt dårlig til at have syge dyr og jeg spekulerer mig halvt bevidstløs over hvad der kan være galt.
I går prøvede jeg mig frem med noget Easy-Life multicura. Man ved jo aldrig og efter at have læst alt hvad jeg kunne fandt jeg frem til at det skulle være 100% ugiftigt, hvilket også er tilfældet kan jeg se, men sugemallen ligner sig selv...
Argh! Hjæææælp en eller anden!
Vicks — 24. januar 2011, 23:11
laksefisker — 25. januar 2011, 00:00
men jeg ville såment bare lige fortæle at jeg har læst at de godt kan li træ rødde de kan rappes i, netop for at de kan hold en god balance for der maver. jeg er ikke 100 % sikker. men håber at det måske kan hjælp dig.
Vicks — 25. januar 2011, 00:04
Tak ellers.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.