SUPER VANDBEHANDLING: EASY LIFE
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
korvell — 26. januar 2011, 08:28
Jeg købte det, da vandet i nystartet akvarie (en uge) stadig var en smule uklart/mælkehvidt... Det generede øjet og jeg ville gerne have det klart. Så blev jeg anbefalet EASY LIFE i en tråd.
Det fungerer sådan her:
Man tilfører anbefalet dosis alt efter antal liter, der efter bliver vandet meget hvidt - alt imens behandlingen er i gang. Der går mellem 4-16 timer og op til 72 timer, alt efter hvor forurenet vandet er, før behandling er færdig. SÅ ER DET KRYSTALKLART! Og det er det faktisk 😀
Midlet er 100 % naturligt, dvs. uden kemikalier eller biologiske midler.
Desuden tilfører Easy Life: / og det er her jeg synes det er BONUS 😀
Fisk bliver mere aktive og får en klarere farve
Formindsker og modgår stress
Fjerner tungmetaller, ammunium, restmedicin, pesticider og andre kemikalier
Fjerner klorin og kloraminer
Styrker fiskens slimlag
Fjerner skadelige bakterier
Effektiv til behandling af sår, klistrede finner, finnetråd og infektioner
Fremmer væksten af vigtige bakterier
Holder algevæksten nede
Fremmer yngel
Fjerner uønskede dufte
Fremmer plantevækst
Får biofilter til at fungere bedre
Så alt i alt synes jeg er dette er et SUPER tip til alle der starter sit akvarie op. Jeg kan ikke få øje på nogle "hager" i behandlingen og kan se en masse fordele, hvis det ellers stemmer - det de skriver på dunken 😛
Hvorfor gå i flere uger og se på halvt færdigt vand - når man kan klare det nemt og enkelt...
Jeg giver derfor EASY LIFE de bedste anbefalinger.
korvell — 26. januar 2011, 16:17
Skal sige, at jeg holdt en 2 dages foderpause oven i kuren...
Sørenrd — 26. januar 2011, 16:22
100% naturligt... det må du gerne lige definere nærmere? Prøv at skriv, hvad produktet indeholder?
korvell — 26. januar 2011, 16:28
Eneste info er: Flydende filtermedium, 100 % naturligt og sikker, tilføjer ingen kemiske eller biologiske stoffer til vandet.
Der ud over - taler resultatet for sig selv 😀
Sørenrd — 26. januar 2011, 16:34
Men jeg må nu indrømme, at så længe der ikke står noget på flasken, så virker det mistænkeligt. Hvis Easy Life kun indeholder naturlige ting, hvorfor så ikke skrive det på flasken? Hvad er der at skjule? Det i sig selv, er en advarsel for mig!
Fembakker — 26. januar 2011, 16:38
Forresten er du blevet betalt for at skrive det her? 😀 Der er virkelig alt for meget reklame over det. I sær at du skriver produktets navn i CAPS LOCK. Det er præcis sådan de gør i andre annoncer. Undskyld, men jeg er ved at kaste op.
Sørenrd — 26. januar 2011, 16:44
Lyder jo næsten som et mirakelmiddel!
korvell — 26. januar 2011, 17:02
#5
Sådan ser jeg ikke på det. Jeg har købt flasken i en velassorteret forretning med dygtigt personale, der er specialiseret i Cichlider - som jeg har i baljen. Dette var efter en anbefaling af "mirakelmidlet" fra en flink bruger af dette forum, i en tråd hvor jeg læste om de samme udfordringer som jeg havde med vandet. Så jeg valgte at tro på vedkommende, fik det bekræftet i forretningen og tøvede ikke med at anvende midlet. Men der er jo tydelig vis forskel på hvordan man færdes - og det er helt fint med mig. Jeg anbefaler det kun pga. mit resultat og det undrede mig faktisk, at der ikke var andre der havde skrevet om det. Derfor tog jeg bladet fra munden 😛
#6
Jeg spiser stadig hakket kød 😉
Hvis der ikke skal mere at du kaster op, så pas på med at færdes i samfundet... Det må føles kvalmende 😀
Jeg tænkte nu ikke over, at jeg skrev produktet med store bogstaver, desuden med SHIFT tasten holdt nede, bruger kun CAPS LOCK til lange sætninger med versaler. Måske er det en erhvervsskade, jeg lever af salg og markedsføring - i en helt ANDEN branche 😀 Griner...
#7
Har jeg svaret på ovenfor.
Til sidst vil jeg sige, at mit indlæg var ment som et tip efter egne erfaringer med mirakelmidlet. Folk kan læse det eller lade være, prøve midlet eller lade være - men et forum er vel til den slags indlæg, uden der nødvendigvis skal herske så meget mistillid...?
Min konklusion er, at midlet virker efter hensigten. Det er det vigtigste for mig. Fiskene har det SUPER (der var den igen) (håber ikke du kaster op nu) og det er den bedste investering jeg har gjort til det forholdsvist nystartede 350 liters her på matriklen 😎
Kommer der flere saglige kommentarer tager jeg dem med stor glæde, mudderkast besvares ikke - det er livet for kort til...
Jesper Green — 26. januar 2011, 17:10
Men når det så er sagt, så er jeg altså også ret glad for produktet.
Der bliver tilføjet lidt efter hvert vandskift her på matriklen 🙂
Sørenrd — 26. januar 2011, 17:17
Om folk vil bruge sådan et middel, det skal jeg ikke bestemme. Jeg vil dog bare aldrig selv komme noget i mit akvarie, som jeg ikke ved hvad var :-)
KimJ — 26. januar 2011, 17:20
Jeg må indrømme at jeg også forholdt mig noget skeptisk til Easy-Life da jeg læste om det første gang ( hvis det hele passer, skulle man ellers næsten prøve at drikke det selv:D ), men jeg kan kun sige at mine egne erfaringer har været meget positive. Om man nødvendigvis har gavn af at bruge det ved hvert vandskifte vil jeg dog stadig tillade mig at tvivle på, men hvis der lige er brug for en lynstart af et akvarium, lidt hjælp til en beskadiget fisk, genopretning af et ødelagt filter eller andre små hovsa-løsninger, virker produktet glimrende.
M.h.t. indholdet, kan man jo kun gætte sig frem, men mon ikke der primært er tale om en form for bakteriekultur (filterstart) kombineret med et indhold af PVP (beskytter slimhinder og hjælper til hurtig helig af sår/skrammer).
Jeg har det i hvert fald altid stående, hvis nu der skulle ske noget uventet...
Fembakker — 26. januar 2011, 17:21
Men produktet er fint. Det virker perfekt, det vil jeg slet skrive noget negativt om. 🙂
korvell — 26. januar 2011, 17:36
Korrekt, at jeg skrev "naturligt" - og jeg skule have skrevet, at det var citeret direkte fra flaskens etiket, motiveret af Sørenrd's første spørgsmål om produktets indhold. Hvis jeg som privat bruger vidste hvad midlet var sat sammen af, tror jeg at jeg var blevet rig 😀
Jeg tror også at producenten, som så mange andre producenter, pynter godt og grundigt på sagerne - for at sælge varen. Det kan være svært at gennemskue alt sammen. Det burde faktisk være ligesom med lægemidler, hvor der er strenge krav til specifikationer...
Jeg er da glad for at læse om i jeres egne oplevelser med dette her "super-middel" - noget tyder på at det virker efter hensigten i forskellige sammenhænge.
Som sagt, lavede jeg tråden i begejstring over at have løst et problem, og fandt det naturligt at dele oplevelsen med andre. Info fra etiket - giver jer ret, det lyder selvfølgeligt ret fantastisk, så BOB-BOB ik'? 😀
Hygge
tullerd — 4. februar 2011, 08:12
Perfod — 4. februar 2011, 08:31
det er godt til opstart og thats it mere er der ikke i det.
Lyder næsten som en skjult reklame den her tråd
korvell — 4. februar 2011, 09:45
Hvordan ved du at man skal tage "det der står på" med et gran salt? Har du dokumentation for at det er forkert? Man kan undre sig over den skepsis der blomstrer her inde blandt akvaristerne... Er det meningen, at et akvarium skal passes efter Politikens Akvariebog 1. udgave fra 1970? Verden flytter sig, vi har også Internet nu... 😛
Der er sket en masse udvikling som jeg læser det, i opstart af akvarium og vedligeholdelse. Man har i dag dokumenterede effektive og sunde virkemidler, der kan lette arbejdet med baljen og den tid du bruger på det. Selvfølgelig er der en industri bag med kommercielle og finansielle interesser, sådan er det også indenfor lægevidenskaben.. Men der sker en positiv udvikling, som vi forbrugere kan vælge eller fravælge at benytte.
Jeg synes det er vigtigt, at dele ud af erfaringer på forum, frem for at sidde og skyde dem ned - uden saglig begrundelse. Er der nogen som har dårlige erfaringer med Easy Life? Så lad os høre om det, alt det andet old school-snak giver jeg ikke noget for 😎
// god weekend alle
kickerdk — 4. februar 2011, 10:00
nanobegynder — 4. februar 2011, 10:44
Jan Persson — 4. februar 2011, 10:50
Bruger #687873 — 4. februar 2011, 11:17
korvell — 4. februar 2011, 11:36
Jesper Green — 4. februar 2011, 11:37
http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=3110
Jan Persson — 4. februar 2011, 11:38
Jeg har dog ikke set "EasyNeo" i butikkerne i Danmark endnu, men mon ikke det kommer?
http://www.easylife.nl/uk/index.html?id=07
Bruger #687873 — 4. februar 2011, 11:43
Og tak for info om navn osv. Jeg tror da, jeg vil købe en flaske næste gang, jeg skal bestille nogle ting. Den måde jeg tænker at bruge det på, er til hurtig opstart af baljer, når man skal lave noget yngel eller skal flytte på noget yngel... Tror I det kan have værdi at bruge midlet i dén forbindelse?
Jesper Green — 4. februar 2011, 11:56
Og tak for info om navn osv. Jeg tror da, jeg vil købe en flaske næste gang, jeg skal bestille nogle ting. Den måde jeg tænker at bruge det på, er til hurtig opstart af baljer, når man skal lave noget yngel eller skal flytte på noget yngel... Tror I det kan have værdi at bruge midlet i dén forbindelse?[/citat]
Min erfaring er, at det ikke går hurtigere med at køre ind af den grund.
Men produktet lover at sænke nitrit og ammoniak, som det dog også gør.
Ammo/nitrit skulle blive sænket på en måde så nitrificerings prosessen ikke bliver påvirket af det.
Om det så passer ved jeg ikke helt 🙂
korvell — 4. februar 2011, 12:15
Jesper Green — 4. februar 2011, 12:30
Det ser flot og klart ud, men filteret skal være kørt ind før at akvariet er brugbart i mine øjne 🙂
...og det bliver det ikke på 24 timer.
Bruger #687873 — 4. februar 2011, 12:43
korvell — 4. februar 2011, 14:00
Bruger #687873 — 4. februar 2011, 14:17
KimJ — 4. februar 2011, 14:44
M.h.t. skepsis omkring nye og spændende produkter, synes jeg egentlig at jeg plejer at høre til på holdet af "sure gamle mænd", men når man har afprøvet og haft glæde af et produkt, er det da lidt tåbeligt at afvise det som udueligt, blot fordi det er nyt og reklamen måske virker lidt overdrevet.
Nu kan man jo så hævde, at man med lidt held/dygtighed sagtens kan starte et akvarium op på et par timer og slippe godt fra det, men jeg mener nu at E-L giver en god sikkerhed, ikke mindst hvis der er tale om vanskeligt erstattelige fisk og alene det "skindreparerende" middel (som jeg vil vædde på er PVP, ligesom i alle andre lignende produkter) der er i, som hjælper fiskene til at hele skrammer og afskrabet slim, er i mine øjne et godt argument for at bruge det ved hurtig opstart af et akvarium.
johnny9900 — 4. februar 2011, 14:44
KimJ — 4. februar 2011, 14:49
Happy-life har samme funktion som det nævnte Easy-life. Der findes en del af disse produkter på markedet. Et af de første på markedet var Aqua-safe fra Tetra, som har været på markedet i over 25 år.
Perfod — 4. februar 2011, 15:34
Hvordan ved du at man skal tage "det der står på" med et gran salt? Har du dokumentation for at det er forkert? Man kan undre sig over den skepsis der blomstrer her inde blandt akvaristerne... Er det meningen, at et akvarium skal passes efter Politikens Akvariebog 1. udgave fra 1970? Verden flytter sig, vi har også Internet nu... 😛
Der er sket en masse udvikling som jeg læser det, i opstart af akvarium og vedligeholdelse. Man har i dag dokumenterede effektive og sunde virkemidler, der kan lette arbejdet med baljen og den tid du bruger på det. Selvfølgelig er der en industri bag med kommercielle og finansielle interesser, sådan er det også indenfor lægevidenskaben.. Men der sker en positiv udvikling, som vi forbrugere kan vælge eller fravælge at benytte.
Jeg synes det er vigtigt, at dele ud af erfaringer på forum, frem for at sidde og skyde dem ned - uden saglig begrundelse. Er der nogen som har dårlige erfaringer med Easy Life? Så lad os høre om det, alt det andet old school-snak giver jeg ikke noget for 😎
// god weekend alle[/citat]
Har prøvet det produkt mange gange og med blandet erfaringer.
Kan være godt at starte et akvarie op på , men så er det altså heller ikke bedre.
Hvis jeg bruger det i mit velfungerende akvarie får alting en glat og lidt slimet overflade.
Bruger det efter sygdom , men ALDRIG ellers.
Kan slet ikke se noget formål med at bruge det jævnligt, og hvis det er du skal bruge det fordi dit vand er grumset , så tror jeg nok lige du skal tjekke om dit filter er det rette for dit akvarie.
Det er spild af penge at bruge det jævnligt er min mening.
Bruger #433600 — 4. februar 2011, 15:48
korvell — 4. februar 2011, 19:43
Kim, det er jo korrekt - V "flueben" 😀 Kunne ikke være mere enig 😛
Brian C — 4. februar 2011, 20:35
jeg kan ikke huske hvor det var det stod, men en af bestanddelene i FFM er zeolithpulver, der binder diverse uønskede ting, om der er andre ting i kan jeg af gode grunde ikke vide
jeg gik dog væk fra FFM af rent økonomiske grunde, da jeg fandt et produkt der hed Zeoton fra aquafair der kunne det samme, det er et meget fint zeolithpulver, hvor man betaler 200-300,- for en halv liter, der rækker til ca 25.000 liter vand
til slut vil jeg lige fortælle om en oplevelse hvor Easy-life FFM rent ud sagt reddede min røv, eller rettere mit akvarie.
jeg havde en anemone med selvmordstendenser, den brugte to forsøg, inden det lykkedes den at blive hakket til mos i én af mine streampumper. hvilket resulterede i mælkehvidt og noget ekstremt ildelugtende vand...
dem der har oplevet den slags vil kunne bevidne at det er meget meget meget meget skidt, og noget der normalt kræver både store vandskifter og aktivt kul, hvis ikke indholdet i akvariet skal dø
men det skulle selvfølgelig ske, når man ikke kan få fat på salt eller kul, så af ren desperation hældte jeg FFM i akvariet, nogle timer efter begyndte det at klare det op. Lugten forsvandt, og efter et døgns tid var alt tilbage ved normalen, ingen dødsfald eller lign.
siden den dag har jeg ikke været i tvivl om at FFM var godt.
Om det så holder alt hvad det lover.... tjaaaaah det er så en anden sag
herluf — 4. februar 2011, 20:56
Jeg kunne godt tænke mig hvis nogen af jer ville definere, hvad I mener med naturligt og indeholder ikke kemikalier.
Der er vel noget i den flaske I køber, jeg mener, det er vel ikke bare en tom flaske med luft vel?
Og helt strengt taget, ja så er almindelig bordsalt jo et kemikalie. Og det er vel også ret naturligt.
Så mon ikke vi skal antage, der er nogen kemikalier i dåsen og at de sikkert er ret naturlige - et helt andet spørgsmål er jo så, om de er skadelige.
Det kunne iøvrigt være sjovt, hvis nogen kunne definere et unaturligt produkt.
korvell — 4. februar 2011, 21:06
Som du sikkert kan læse i tråden, er det ikke angivet på flasken, hvad "midlet" indeholder... Så det er sikkert kun gætteri du vil møde her. Man kunne ønske sig, at det var lige som med lægemidler, at indhold blev kontrolleret og defineret tydeligt for at være tilladt på markedet, men sådan er det ikke med midler til dyr, desværre.
Stadig tænker jeg over definitionen af noget "kemisk" og kunne spørge - hvis du nu blev alvorligt syg, ville du så gå uden om "kemi" der måske var livsredende? Jeg tror ikke nødvendigvis "kemi" er et FY-ord, bare fordi det er vores elskede fiskebasser... 🙂
Som du læser, er der masser af tydelige erfaringer, der viser at midlet virker efter hensigten - ingen har indtil videre erfaret skade, døde fisk eller andet....
HYGGE
Perfod — 4. februar 2011, 21:17
Underligt produkt som dog har sine fordele.
det med ingen har haft døde fisk har du jo taget ud i den blå luft ,, du kan da sikkert finde nogle ved en hurtig søgning på google.. du skal passe på du ikke begynder selv at tro at du kan flyve ved at drikke det... vi skal holde os til facts her.
jeg har da engang brugt det i mit reje akvarie , og havde da et par døde rejer dagen efter , men fra et par døde rejer til at sige FFM har slået dem ihjel er der altså langt . ligesom den anden vej at sige det aldrig har slået nogle fisk ihjel.
samme som at sige farten ikke dræber ,, det er først når man køre galt med høj fart der sker noget.
hold dig til facts og lade være med at sige noget du ikke kan bevise eller understøtte..
du siger:
Som du læser, er der masser af tydelige erfaringer, der viser at midlet virker efter hensigten - ingen har indtil videre erfaret skade, døde fisk eller andet....
kan du ikke lige komme med noget dokumentation for det
korvell — 4. februar 2011, 21:26
Perfod — 4. februar 2011, 21:30
korvell — 4. februar 2011, 21:36
Jeg har dokumenteret effekten sammen med en masse andre brugere, prøv at læse tråden igen...
Men - kom du bare frisk - dokumenter ulemperne? 😀
korvell — 4. februar 2011, 21:40
Underligt produkt som dog har sine fordele.
det med ingen har haft døde fisk har du jo taget ud i den blå luft ,, du kan da sikkert finde nogle ved en hurtig søgning på google.. du skal passe på du ikke begynder selv at tro at du kan flyve ved at drikke det... vi skal holde os til facts her.
jeg har da engang brugt det i mit reje akvarie , og havde da et par døde rejer dagen efter , men fra et par døde rejer til at sige FFM har slået dem ihjel er der altså langt . ligesom den anden vej at sige det aldrig har slået nogle fisk ihjel.
samme som at sige farten ikke dræber ,, det er først når man køre galt med høj fart der sker noget.
hold dig til facts og lade være med at sige noget du ikke kan bevise eller understøtte..
du siger:
Som du læser, er der masser af tydelige erfaringer, der viser at midlet virker efter hensigten - ingen har indtil videre erfaret skade, døde fisk eller andet....
kan du ikke lige komme med noget dokumentation for det
[/citat]
jo da, læs nu tråden...
hubbi — 4. februar 2011, 21:42
Perfod — 4. februar 2011, 21:59
Underligt produkt som dog har sine fordele.
det med ingen har haft døde fisk har du jo taget ud i den blå luft ,, du kan da sikkert finde nogle ved en hurtig søgning på google.. du skal passe på du ikke begynder selv at tro at du kan flyve ved at drikke det... vi skal holde os til facts her.
jeg har da engang brugt det i mit reje akvarie , og havde da et par døde rejer dagen efter , men fra et par døde rejer til at sige FFM har slået dem ihjel er der altså langt . ligesom den anden vej at sige det aldrig har slået nogle fisk ihjel.
samme som at sige farten ikke dræber ,, det er først når man køre galt med høj fart der sker noget.
hold dig til facts og lade være med at sige noget du ikke kan bevise eller understøtte..
du siger:
Som du læser, er der masser af tydelige erfaringer, der viser at midlet virker efter hensigten - ingen har indtil videre erfaret skade, døde fisk eller andet....
kan du ikke lige komme med noget dokumentation for det
[/citat]
jo da, læs nu tråden...[/citat]
jamen så kom da med noget dokumentation, i stedet for bare at lukke noget ud.
Bruger #687873 — 4. februar 2011, 22:08
korvell — 4. februar 2011, 22:14
Det lader til at du ikke forstår tråden, beklager. Det fremgår tydeligt, at der ikke er dokumenteret noget indhold af "midlet". I tråden her, er der tydeligvis folk der er for - eller imod.. Dem der er for, har haft oplevelser hvor midlet har gjort nytte - jeg læser ingen andre der har haft dårlige oplevelser, gør du det? Hvis du nu læser og forstår tråden, er tråden oprindeligt startet med en god oplevelse der skulle deles på dette forum. Dokumentationen for mit rget vedkommende er at se effekten af brugen, delt med andre der også har haft noget ud af det. Alle dem der skyder det ned (kaldet gamle sure mænd) 😀 har ikke nogen dokumentation for disse påstande.
Således kan jeg konkludere, at nogle, her i blandt dig selv, blander sig for sportens skyld! Fair nok, men her stopper jeg - livet er for kort til mudderkast, ikke? 😉
Tak til alle for jeres svar og slut her fra! 🙂
Kalamazoo — 4. februar 2011, 22:20
Tak for en god tråd:D
MVH
Nanna
Perfod — 4. februar 2011, 23:36
Mr.Frog — 4. februar 2011, 23:54
Bruger #687873 — 5. februar 2011, 08:23
Kan du dokumentere det? (drillesmiley)
herluf — 5. februar 2011, 08:36
korvell jeg vil ikke ta stilling til om produktet virker eller ikke virker eller om det er godt eller dårligt, men til den omgang med ord, som forekommer her i tråden. Du siger i et af de første indlæg at:
Midlet er 100 % naturligt, dvs. uden kemikalier eller biologiske midler.
Det er en omgang med ord som ikke har nogen gang på jord.
Uran er 100 % naturlig.
Salt er et kemikalie, det findes over alt.
Så lidt groft sagt, så kan vi putte uran i dåsen, det er 100 % naturlig, men der kan ikke være nogen syre eller salt rester der i, det er vel kemikalier om end de findes over alt selv inde i dig. Og vand er vel et biologisk middel, så .....
Men hvis du mener det virker og dine fisk ikke dør - så brug det dog. 😛
tullerd — 5. februar 2011, 10:07
Anti-Pjerrot — 5. februar 2011, 12:02
Jeg kan dog ikke se hvorfor jeg skal betale penge for kemi på en flaske, hvis jeg med simple teknikker og god fornuft kan opnå samme resultater.
Perfod — 5. februar 2011, 14:00
Kan du dokumentere det? (drillesmiley)[/citat]
ja det kan jeg godt i form af egen dok. jeg har aldrig brugt andet end en gang i et indkørt akvarie og der var ingen forkel at spore ,, derfor spild af penge i et indkørt akvarie.
Det kan bruges efter man har brugt medicin , men nu bruger jeg ikke medicin men andre natur metoder til at helbrede sygdomme.
alle disse produkter der er i handlen er lidt overdrevet , i gamle dage hvor der ikke var alt det kemi , der døde fisk da ikke mere end de sikkert gør i dag.
jeg bruger ikke andet end gødning i mit akvarie og jeg kommer heller andrig til det...
Waste of Money.
Herluf , det der med Uran på dåse , det er faktisk slet ikke en tosset ide.. er det noget du har adgang til, så kunne vi nemlig lave en lille butik samme som solgte det.. hold kæft vi kunne tage røven på en masse akvarister , og jeg skulle have en Mercedes hvor der skulle stå TAK på nummer pladen.😀:D:D:D:D:D ahh jeg ville grine hele vej hen til banken.
johnny9900 — 6. februar 2011, 11:56
korvell — 6. februar 2011, 13:11
herluf — 8. februar 2011, 21:35
Perfod tro du, du kan finde en egnet dåse, der bør nok være lidt bly i kanten, så kan vi jo også tillade os og ta' lidt ekstra, så vejer den jo lidt mere og det er jo luret naturlige ting, og jeg tro sgu ikke der er meget biologi i den dåse. Og er jo ikke nogen stor kemi i det. Alt hvad der sker, er jo at uranen er blevet til bly og ca. 65000 år, og det oplever vi jo ikke alligevel. Skal vi kalde produktet Perluf + t?
😀
brib — 8. februar 2011, 22:49
Monrad og Rislund reklamerede engang for en P.Pille lavet af ren Uran.
Den viste sig at være forbyggende mod graviditet i op til flere generationer :-)
Det var blot et lille sidespring ( sorry ) :-)
Jeg har droppet vandforbedringsmidler for længe siden , jeg havde ellers i årevis problemer med klisterhaler hos guppyer hvis jeg ikke brugte det .
Om mine fisk er blevet stærkere , eller vandet er blevet bedre , har jeg ingen logisk forklaring på .
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.