Sygdom & død - Scalare
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Danebod — 6. februar 2011, 08:19
Tanken er 500l. Alle værdier er ok. Har kørt nogle måneder.
Indhold - 5 Mollyer, 5 rød neon, et par Pragtsmerling, 5 flying fox og 5 Sværddrager.
Så til problemet - mine Scalare 4 store (2 par) nu desværre reduceret til et par :-( og 4 nyindkøbte små scalare.
Det startede med at de store Scalare var i en anden balje for at yngle, kanibalerne åd dog æggene og kom retur, i mellemtiden havde sværdragerne åbenbart besluttet sig for at hele akvariet nu var deres så de jagtede scalarene konstant. Resultat-Sværddragerne blev flyttet.
I går begynder alle Scalare at hænge og miste balancen, tænkte de måske var blevet stresset af at blive jagtet, så det skulle jo være løst. Men nej, En stor og to små var døde i går eftermiddags. Det ser ud som om rygfinnen "klistre" som man ser ved Gubbier.
Det er KUN Scalarene der er påvirket.
Skiftede 50l vand - og behandlede med Cerpofor - efter råd fra dyrehandleren.
Her til morgen var der desværre et dødsfald mere, en til af de store. De andre ser ud til at ha det bedre.
Billederne er af liget
Nogen der kan se noget jeg ikke kan? Nogen råd? Jeg vil jo helst ikke miste flere.
Ullits — 6. februar 2011, 11:04
Hvordan har du flyttet fiskene, hvis der er forskel på vandet i ph, osmose værdier osv. så kan hvilken som helst fisk tilte i løbet af kort tid...
og et 50 liter vandskifte hvis der er problemer er jo kun 10 procent i et 500 liter, normalt siger man hvis der er problemer så start med et 50% vandbytte...
Du har også haft godt gang i den med at "jagte" fisk går jeg ud fra, først flytning til yngleakvarie og så tilbage igen, og derefter jagten på sværddragere... så dine fisk er formentligt blevet rigtigt godt stresset...
Stress påvirker deres immunforsvar og er det svækket i forvejen ved flytning osv.. så kan det gøre det sidste til hvis de er bærere af en eller anden flagellat eller lignende hvor der faktisk er en ligevægt mellem fiskens immunforsvar og den evt. flagellat går fløjten hvis fisken bliver yderligere svækket..
jeg ved ikke om det er sådan noget der kan gøre sig gældende, men det ud fra det du skriver, så lyder det som om de har haft en lidt omflakkende tilværelse den sidste tid...
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.