Hjælp til omfugning.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

huldras — 12. februar 2011, 22:54

Jeg kunne godt tænke mig at vide om jeg har forstået metoden rigtigt...

Hvis jeg skal fuge et akvarie om, så skærer jeg al fuge væk for at få en "ret vinkel" på alle fladerne i akvariet...altså der hvor 2 glasplader mødes. Passer på ikke at beskadige den silicone der holder glaspladerne sammen.
Spritter af og lægger en ny fuge og sørger for at hjørnerne er godt dækket ind... venter 24 timer med at fylde op...
Og kan jeg bruge ganske almindelig sanitetsfuge?

Åhh...har ikke helt mod på det 🙁

Perfod — 12. februar 2011, 22:57

du skal ikke bruge sprit da det fedter lidt , brug acetone.
Nej du kan ikke bruge sanitets fuge, skal være beregnet til akvarie ellers dør dine fisk

huldras — 12. februar 2011, 23:02

Tak for rettelserne... er der flere?

Perfod — 12. februar 2011, 23:13

nej det er der ikke.

Fieeh — 13. februar 2011, 00:02

Jeg har lige gjort det samme ved mit.. Sæt nogle timer af til det, og vær tålmodig.. mit blev noget værre noget, det er super svært at lave en pæn fuge (køb gennemsigtig silicone! Jeg lavede fejlen med sort), og det tørrer lynhurtigt, så skal det glattes ud skal det være med det samme..

mipe — 13. februar 2011, 08:41

Brug malertape på hver side af fugen og fjern tapen igen, inden silikonen er tør, så bliver kanterne pæne.

alchristensen — 13. februar 2011, 09:12

klip enden på silicone tupen skrå, det er lidt nemmere, så hurtigt tørre det heller ikke ,brug din pegefinger dyppet i lidt sulfo vand,til at glatte fuger ud med ,de er jo lige ved hånden ikke.og acetone til at rense glas med, husk når det er tørt lige at vaske fuger af ,for rest sulfo vand.

brib — 13. februar 2011, 10:52

[citat]klip enden på silicone tupen skrå, det er lidt nemmere, så hurtigt tørre det heller ikke ,brug din pegefinger dyppet i lidt sulfo vand,til at glatte fuger ud med ,de er jo lige ved hånden ikke.og acetone til at rense glas med, husk når det er tørt lige at vaske fuger af ,for rest sulfo vand.[/citat]

Det er korrekt at limen ikke tørrer lynhurtigt - men når den har siddet i 5 minutter skal du ikke røre mere ved den , for så er det først der går kuk i det hele og fugerne kommer til at ligne noget værre skidt .

Hvis det er sket at du alligevel har fået plasket for meget lim på , så kan det overskydende i siderne fjernes med et barber-hobby knivs blad . Men vent et døgns tid .

Du har altid muligheden for at lægge lidt ekstra lim på hvis du er i tvivl om du har været lidt for "fedtet" ( Specielt i toppen kan det knibe med at docere korrekt) Men det skal du ikke lade dig slå ud af . Når limen har hærdet i minimum 12 timer , kan du påføre et lag der hvor fugen er blevet lidt tynd , og du skal ikke afrense først .

Jeg er lidt uenig i tørretiden før vandtest , for den er temperaturbestemt .
Ved alm. stuetemperatur venter jeg 48 timer. Dog vil jeg sætte 36 timer som et minimum, inden første vandtest.

Første gang man selv prøver at fuge , er man tilbøjelig til at lave mega-store fuger . Det bedste er at lave en fuge der ligner fabriksfugen , men det kan være svært at beregne. Så tag det hele stille og roligt og lad være med at panikke hvis du laver fejl.

Fejlene kan som nævnt rettes igen , men det skal helst gøres inden du vandtester.

Denne artikel har været brugt et utal af gange , og følger du den kan det ikke gå helt galt :-)

http://www.akvarieviden.dk/artikler/Sdan_limer_du_dit_akvarium-38

huldras — 13. februar 2011, 11:57

Altså i er bare SÅ søde til at hjælpe...tusind tak!!! Det er et 180 liter Juwel med sorte fuger, så det ville jo være pænt at lave de nye fuger sorte osse.

Jeg har verdens sødeste (og tålmodigste) kæreste som har lovet at skære fugerne væk og fuge hvis jeg renser 😛

Jeg føler mig meget heldig, men det er måske osse meget smart af ham,. for jeg tænker han har forudset hvor uuuuliiidelig jeg kommer til at være i nærheden af hvis jeg skal fuge...og dermed omfuge, og omfuge og... 😀 Jeg har bare aldrig haft tålmodighed til at fuge noget somhelst *rødmer*

Artiklen er printet ud og vi begynder vist imorgen...med mindre akvariet har "repareret sig selv"...for lige nu ser vi ikke noget vand. Det virkede utæt da der stod 3-4 cm vand i bunden. Så hældte jeg 10 cm mere på og nu drypper det ikke ???

Norman — 16. februar 2011, 10:56

Brug evt. malertape så du ikke får fuge for langt op på glasset. Derved kan du selv bestemme hvor bred din fuge skal være. Husk at hive det af så snart du har glattet fugen. Det er også en god ide at bruge en bred tape, så er det meget nemmere at styre.

Hvis du vil have en meget flot fuge kan du evt købe sådan et sæt
http://www.malerlager.dk/da_p/fugemassekit/fugesaet_

Hvis du så får tapen til at passe i afstanden bliver fugen rigtig flot, men hav godt med køkkenrulle til rådighed og en affaldspose som er nem at komme til, da det sviner meget hvis du kommer for meget fuge på.
Bare sørg for at der er tape et godt stykke forbi den gule brik, da man ellers får fuge på glasset på den forkerte side af tapen.

huldras — 16. februar 2011, 17:17

Vi brugte malertape, men lod tapen side for ikke at lave eventuelle "snipper" i den våde fuge når vi trak det af. Vi har brugt fugepind og ideen er at sætte et barberblad på hver side af fugepinden, køre fugen over igen når den er helt størknet...på den måde får vi skåret en lige kant der gør det muligt at fjerne malertape og den fugemasse der sidder fast på tapen i et nap. Havde vi ikke brugt tape skulle vi jo fjerne det fuge der sad tilbage på glasset...men da det nu sidder på malertapen istedet blir det nemt at fjerne.
Vi fik ikke de bedste fuger i bunden, og jeg synes fugen tørrede enormt hurtigt *skeptisk* Problematisk idet man skal slutte med den våde fuge oveni en fuge der allerede er ved at størkne. Håber det dur alligevel... Vi brugte en klar fuge, men kun fordi der var udsolgt af den sorte *blink* øv!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.