Malawi frisvømmer og sandsild, godt råd
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
ajo — 18. februar 2011, 02:03
Har netop solgt mine tangaer som jeg har haft i mange år for at prøve noget Malawi igen.
Valget faldt på følgende, der nu går i mit 720 l (den lange model uden baggrund eller store moduler):
T. Furcicauda 3,3 (Ca 12-16 cm)
S. Fryeri iceberg red fin 3,3 (ca 7-9 cm)
Aulonocare Jacobfreibergi Tsano rock 3,3 (7-12 cm)
Protomelas Steveni Taiwan Reef 2,2 (7-9 cm)
C. Moorii 2,4 (5-7 cm)
Tanken var, at Furcicaudaen skulle være hovedfisken i akvariet. Imidlertid har mine Aulonocarer været de klart dominerende. Alfahannen har presset alle andre betydeligt, hvilket har ført til, at han nu er i kortvarig karantæne. Beta-hannen har herefter taget over, omend knapt så intenst. Selvom jeg ikke har haft denne sammensætning gennem særlig lang tid, og grunden formentlig er parringsvillige hunner, der har gjort dem ekstra territorielle, overvejer jeg om jeg skulle skifte Aulonocarerne ud og erstatte dem med enten lidt flere Protomelas Taiwan Reef eller f.eks. en Letrinops som jeg må sige jeg er faldet for.
Er mest tændt på sidste løsning og vil derfor høre om følgende sammensætning kan gå:
Furcicauda 3,3
Fryeri 3,3
Protomelas 2,2
C. moorii 2,4
og enten Letrinops Red Top Itungi eller f.eks. L. Albus.
Er klar over, at letrinopsen kan være lidt sart, men synes dog også jeg kan læse mig frem til at specielt de større typer klarer sig overfor ikke alt for voldsomme akvariefæller.
Der er jo tale om en del ungfisk og jeg er klar over at jeg formentlig ikke kan have alle på listen som fuldt udvoksede i mit 720 l.
Hvad synes I ?
Kan sammensætningen gå ? - og i så fald hvor mange og hvor store Letrinops skal jeg gå efter ?
Mvh. Anders
theill — 18. februar 2011, 10:23
Selvom der i beskrivelsen af en given art står at den er rolig eller sart, kan dette svinge meget fra individ til individ. Jeg har f.eks. haft 3 forskellige grupper af Protomelas Steveni taiwan, som efter beskrivelsen skulle være ret rolig. De to første grupper jeg havde var meget stille og sarte og farvede aldrig rigtigt ud. Den sidste gruppe jeg havde styrede totalt mit 960l akvarie og tæskede selv fuldvoksne rovfisk. Har også haft A. baenschi af flere omgange med ligeså forskelige mønstre.
Så mit bedste råd er selvfølgelig at prøve at følge beskrivelserne og se andres erfaringer, men også at prøve sig lidt frem med indretning og sammensætning alt efter hvordan det lige udvilkler sig.
Det er jo netop at de er så forskellige som gør det ekstra spændende at følge ;-)
mvh, Jesper
Patrick — 18. februar 2011, 11:17
ajo — 18. februar 2011, 16:52
tak for dit svar Jesper. Forstår din pointe med, at man må prøve sig lidt frem som du skriver og sammensætninger, der fungerer et sted, fungerer ikke nødvendigvis et andet, pga de enkelte individers temperament, harmoni i en gruppe samt indretning mm. Enig med dig i, at det også er charmen, at ikke alt arter sig efter faste beskrivelser.
Hvis I skulle give en gruppe Lethrinops den bedste mulighed for at komme til sin ret, hvilken type, fordeling og størrelse ville I så vælge ?
Mvh Anders
møller — 19. februar 2011, 00:01
Mvh. Møller:)
ajo — 19. februar 2011, 00:05
Evt. hvor stor en gruppe og fordeling I ville forsøge at tilføre for at give dem bedste betingelser for at komme til deres ret.
Kan tilføje, at såfremt jeg vælger at tilføje, hælder jeg mest til L. Red Top. Tænkte det formentlig var bedst med individer, der ikke er alt for små, jvf. deres muligheder for at komme til deres ret og da Ahlier og Protomelasserne stadig er ungfisk. Hvad synes I ?
ajo — 19. februar 2011, 00:16
Tak for svaret Møller. Jeg så det først, da jeg havde skrevet mit eget indlæg i #7.
Det lyder også som en mulighed. Kender den ikke, men må prøve at læse lidt om den.
Når jeg umiddelbart ser den på billeder virker den overvejende blå. Umiddelbart var tanken at få lidt kontrast til de blå og gule farver i den besætning jeg har nu. Derfor tænkte jeg på nogle af arterne med f.eks noget rødt i.
Mvh. Anders
møller — 19. februar 2011, 00:37
ajo — 20. februar 2011, 01:09
Er de generelt set mere robuste end Lethrinops, mht mulighed for at holde farverne i min sammensætning ?
ajo — 22. februar 2011, 20:51
Fulgte dit råd og købte Tramitichromis intermedius 4,4 hos Malawi Amager (istedet for mine aulonocarer) Er så småt ved at få farver og jeg tror de kan blive rigtig fine, ikke mindst med de rødlige nuancer. Er der nogen, der evt har erfaringer med den, evt nogle billeder, hvor de er udfarvede ?
Mvh Anders
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.