Hjælp en novice udi koi

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Dav — 25. februar 2011, 19:56

Jeg har aldrig haft koi, men dog akvariefisk i mange år.
Jeg har overvejet at købe nogle koi, men jeg har ikke rigtigt styr på teknikken omkring køb, hjemtagelse og udsætning.

Jeg har læst nogle artikler, men disse svarer ikke på følgende spørgsmål:
Jeg overvejer at købe en større flok koi i forskellige størrelser. Disse fisk går lige nu indendørs ved temperatur omkring 15-18 grader.
Jeg vil gerne vide hvordan jeg med held kan hjembringe disse fisk, og udsætte dem snarest muligt.

Det skal siges at jeg ikke har lavet dammen endnu, men jeg har købt et stort pallekar på ca. 1500 liter, da jeg har haft projektet i støbeskeen i et stykke tid.

Kan det, med succes, lade sig gøre at købe disse fisk nu, og vænne dem til at komme udenfor snart?

Jeg har ingen mulighed for at have dem indendørs, og da jeg har fået et kanon tilbud om denne større flok koi, der skal sælges snarest pga af at sælger skal flytte...

Hvordan gør man, når man skal vænne fiskene til den noget lavere temperatur på kort tid? Kan det overhovedet lade sig gøre?

Bær venligst over med min uvidenhed *rødmer*

malawicarsten — 25. februar 2011, 20:01

I korte træk - nej

Du skal have dem ved 15-18 grader som de er nu og først lukke dem udendørs når der ikke er mere nattefrost.

Du kan ikke få dem så hurtigt i dvale at de kan klare at være udenfor + du risikerer at beholderen fryser til en klump = døde fisk

Dav — 25. februar 2011, 20:05

Malawicarsten: Jeg har set at du også sælger koi. Hvornår begynder du at få fisk hjem, og lukke dem ud i dine salgsbeholdere?

rappe — 3. marts 2011, 19:20

Selvfølgelig kan det lade sig gøre,hvor kort tid snakker vi om?

Dav — 3. marts 2011, 20:07

Det ville være en brat nedkøling, med mindre de kan tåle at blive flyttet udenfor direkte. Jeg tror bare desværre at det er for sent nu, med det gode tilbud, da manden er flyttet, og jo så sikkert har solgt karperne...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.