Hvid afføring hos guppy'er???

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

KlausJuul — 1. marts 2011, 07:32

Har to guppyhunner gående i en fødekasse med skillevæg imellem!
De ser tilsyneladende meget rolige ud, og de viser ikke tegn på nogen form for stress.
Igår begyndte de så begge to af lave hvid afføring, frem for den normale brun/grålige afføring. Hvad kan det skyldes.
De er begge høj-gravide ser det ud til, og de har været i fødekassen i snart 1 uge.
Er de syge, eller hvad kan dette skyldes???

På forhånd tak!
- Klaus Juul

Perfod — 1. marts 2011, 08:17

Fødekasse i en uge det er jo alt alt alt for lang tid.

Fødekasse bruges umiddelbart lige før fødslen , jeg plejer at bruge den så snart jeg kan se 1 unge i vandet så ryger den voksne guppy i føde kasse , hvis du sætter dem i fødekasse en hel uge før så går dine guppy hunner i princippet i føde kassen hver 3 uge i en uge , det er jo dyrplageri.
Se at få dem ud af den kasse i en fart.
læst evt lidt om fiske trivsel og hvordan man gør tingere i stedet for at gætte dig frem til det som det lyder til du gør.
Og dine Guppyer kan ikke være højgravide når de har gået en uge uden at føde


Hvid afføring , måske fordi de ikke har fået mad , jeg ved jo ikke hvordan du behandler dine fisk når de er i fødekasse.

c sørensen — 1. marts 2011, 08:23

Jeg er enig med Perfod. Den hvide afføring kan sagtens være fordi, de ikke har spist normalt - måske er de stressede over den lidt plads, de går på og ingen mulighed for at gemme sig og finde ordentlig hvile. Når de er i gang med at føde, så kan du ofte se, at de bliver røde bagi. Så kan du jo se, at det er nu, du skal flytte dem.

MieHee — 1. marts 2011, 09:15

Jeg er helt enig med det der er blevet skrevet indtil videre. Du er rigtig skidt at lade fiskene gå i fødekassen i så lang tid. Du må sætte dem ud igen, og så holde godt øje med dem. Jeg gør ligesom Perfod - sætter først hunnen i kassen, når hun er begyndt at føde. Så kan det godt være at jeg lige misser en 10-20 unger, alt efter hvornår jeg opdager det, men når hun føder mellem 60 og 80, synes jeg det er et fint udbytte for mig alligevel.

Villads — 1. marts 2011, 10:49

"Fødekasse i en uge det er jo alt alt alt for lang tid."

Det er jeg helt helt helt uenig i.
Hvis fisken står uforstyrret i kassen er en uge slet ikke noget problem.
Det er ikke altid lige let at vurdere fødseltidspunktet og der kan være forskel fra hun til hun og stamme til stamme.
De skal naturligvis fodres som de plejer.

Når du siger hvid afføring, er det så den typiske hvide som er uregelmæssig i formen og trådet på en del af stykket og rund eller klumpet på andre dele?
Hos chiclider er det jo tegn på flagellater eller bugvattersot og det må være det samme her. Måske.

Spiser de normalt?
Hvad får de at æde?

KlausJuul — 1. marts 2011, 11:31

Altså har en plante i fødekassen, så de har rigeligt med mulighed for at gemme sig. De for ganske almindeligt flagefoder og der ligger ikke noget tilovers af den mad de for serveret nede på bunden, så det tyder jo på at de spiser ganske normalt.
Hvis det er det der "bugvattersot" hvad skal jeg så gøre ved det???

- Klaus Juul

Villads — 1. marts 2011, 11:48

En måde du kan sikre dig at de får mad nok er at bruge foder der flyder godt.
F.eks alle typer frysetørrede foder.
Fordelen er at det lægger sig på overfladen og så kan hunnerne gå op efter det i tempo der passer dem og når de føler sig sikre.

Bugvattersot er lidt af et problem. Det kan behandles med aquamor, men ikke hvis sygdommen er så fremskreden at fisken er stærkt opsvulmet.
Det har været oppe mange gange det sidste års tid, så prøv lige selv en søgning.

Brug googlesøgefeltet nede på højre side.

c sørensen — 1. marts 2011, 18:32

Det er bare, hvis det er bugvattersot i sidste stadie - sytrådtynd afføring - så går de efter foder, men spiser ikke. Prøv at holde øje med det, om de spiser normalt, eller om de ikke tager foderet. Prøv også at se, om du ovenfra kan se, om deres skæl stritter ud fra kroppen. Hvis de gør det, så er det bugvattersot. Og så ville jeg vælge at aflive dem. Hvis ikke skællene stritter, de er blanke i farverne og spiser normalt, så vent og se tiden an.

KlausJuul — 1. marts 2011, 19:13

har holdt rigtig godt øje med de to hunner idag, og selvfølgelig også med de andre fisk 🙂
Har taget dem ud af fødekassen og lader skæbnen afgøre hvilke af mine unger der skal overleve, hård beslutning! 🙁
Men under fodringen idag spiste alle fiskene helt som de plejer, inklusive de to guppyhunner, og de spiste den mad de fik fat i!
Lige umildbart, ud fra det jeg kan se, er der ingen udenstående skel, men deres afføring er stadig hvid, dog lige så fast som den altid har været??? *skeptisk*

Villads — 1. marts 2011, 19:23

Er det fine runde pølser som normalt?

KlausJuul — 1. marts 2011, 19:53

Jah, de er fine runde og aflange som de hele tiden har været. De er bare en anelse fejlfarvede...

Villads — 1. marts 2011, 20:50

Så tvivler jeg på at de er syge.
Det er ikke altid lige til at forstå hvad der sker i en guppymave.
Især det at de var helt ok lige op til at de kom i kassen siger mig at det ikke kan være bugvattersot, og i hvert fald ikke fremskreden.
En højgravid hun kan godt angribes af bugvattersot,men sygdommen er så længe om at føre til døden at hunnen godt kan nå at føde før den bliver rigtig syg.

Hvis du gerne vil have de unger i kassen synes jeg du skal sætte de to hunner i kassen igen.
Du kan jo lige sørge for at de har fyldt maverne først.

Villads — 1. marts 2011, 20:55

Jeg har i øvrigt lavet denne tråd for at vi kan diskutere de problemer folk oplever med guppyhunner i fødekasser.
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=740669
De som mener at en uge er alt alt alt for længe kan skrive om deres erfaringer i tråden, så vi kan se på sagen og sammen prøve at finde ud af hvad årsagerne til problemer i fødekasse kan være.
Det er jo et faktum at flere oplever problemer med deres guppyhunner i fødekasse.

familiehobby — 15. marts 2011, 20:08

Jeg sætter først mine guppyer i fødekasse når de er totalt lodrette i bugen, lige foran gatfinnen. De skal være farvede i det bagerste af bugen, og du kan ikke se om de er lodrette når de har fyldt vommen med mad. Kig efter inden du fodrer - giv dem mad, fang hunnen sæt hende i kasse - føder hun ikke indenfor 1-2 dage, var det falsk alarm. Jeg mener absolut lodret!! ikke bare skrå.

Villads — 16. marts 2011, 00:08

Lodret er et godt tegn fh, men desværre ikke skudsikkert.

kenter — 16. marts 2011, 08:55

#14: De forskellige stammer af guppyer får forskellige former på bugen ved graviditet. Den mørke plet antyder IKKE at en guppy er gravid. En guppyhun vil altid have denne plet når den er klar til en han, dvs. kønsmoden. Det er en udbredt misforståelse at det er tegn på at den er gravid.

En fødsel som er nært forestående, kan godt blive forsinket ved at hunnen bliver flyttet til en fødekasse. Man kan evt prøve med et vandskifte, for at sætte gang i sagerne. Det hjælper tit.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.