Jeg har en plecostomus L1, ikke så stor endnu 8cm ca...men jeg er ret sikker på den er angrebet af svamp. Den er ny i akvariet og forhandleren instruerede mig nogle dage senere i at behandle med salt. Det skal siges den var pæn da den kom hjem til mig, men der gik ikke mere end et par dage før jeg lagde mærke til et hvidlig/gråt lag på siderne. Akvariet har nu kørt med salt siden mandag, men jeg har ikke registreret fremgang, snarere tvært imod. Jeg har flyttet den over i et 54 liters, så behandlingen er lidt nemmere.
Jeg skifter 15 liter vand hver dag, og tilsætter en god håndfuld salt efter vandskiftet hver dag... Gør jeg noget forkert?
Og her lidt billeder af fyren/damen... faktisk kan man på billederne se, at det kun er på panden den har sin originale farve tilbage 🙁
enirt — 5. marts 2011, 18:45
hvis det bliver ved med at drille så ville jeg nok vælge at købe noget medicin til at behandle med. jeg ved godt der er mange der ikke vil bruge medicin i akvariet men det kan blive nødvendigg hvis der ikke er andet der virker.
Bruger #381101 — 5. marts 2011, 19:10
Umiddelbart ligner det ikke svamp, men bare et forsøg på at kamoflere sig i et lyst akvarium.
huldras — 5. marts 2011, 19:47
Tak for svar... kamouflage??? Kan den virkelig det?
Altså der hvor den kom fra var der samme bundlag...hmm... Carsten, hvad er det der får dig til at mene det ikke er svamp! Jeg har jo aldrig set svamp før, så ved jo ikke hvad jeg skal se efter 😐
natteheks — 5. marts 2011, 19:49
Jeps det er skrækpletter. Drop al behandling det hjælper ikke. Der er nok for lyst grus, for få huler/gemmesteder. De er ofte heller ikke glade for det skarpe lys fra armaturet så flydeplanter hjælper enormt på farven:) Det ligner en Gibbiceps kan det passe?
Bruger #844477 — 5. marts 2011, 19:50
Du er jo godt på vej til at forvandle dit akvarium til saltvand.. Stop brugen af alt det salt, det hjælper ikke noget..
Smedegaard — 5. marts 2011, 19:53
Det er skam ikke svamp 🙂 Jeg har også lyst bundlag, og 2 ancistrus maller. Den ene der bor inde i sin mallehule hele tiden er helt mørk, og den anden, hun er meget fremme, og hun er stort set samme farve som bundlaget. Sørg for din malle har en hule og masser af trærødder den kan gemme sig under, og jeg er sikker på den bliver mørkere.
Husk også at skifte vand de kommende dage for at få saltet væk.
huldras — 5. marts 2011, 20:00
Jubiiii...der røg stenen fra mine skuldre...den flytter straks over i det store akvarie der venter med masser af rødder, huller og flydeplanter!
TAK! for dette skønne forum 😀 Laver lige en glædesdans 😛
Det skulle altså være en L1, om det så er en Gibbiceps aner jeg ikke... normalt er den jo vildt flot med mørke gule og mørkebrune aftegninger!
Bruger #381101 — 5. marts 2011, 20:04
Hvis du har købt den som en L001, så er du blevet snydt. Loo1 er arten Pterygoplichthys joselimaianus, men den der er på billedet er en Pterygoplichthys gibbiceps.
Smedegaard — 5. marts 2011, 20:05
Jeg fik også en nervøs opringning fra en der havde købt en gibbiceps malle af mig for længe siden, den havde også skiftet farve efter de nye omgivelser, og hun troede også den var syg 🙂
huldras — 5. marts 2011, 20:14
What! ej ok... han er ellers en dygtig fyr ham i butikken, men det kan seføli være avleren der har været gal på den.
Jamen så har jeg jo fået et nyt dyr i min balje...er der noget jeg skal vide om den? I lyder som om det er en god bekendt 😉 Har prøvet at søge den i artsbeskrivelserne, men den er der jo ikke... Hvor stor bli'r den?
Bruger #381101 — 5. marts 2011, 20:15
#11 Den bliver mellem 60-75 cm. så den kræver et meget stort akvarium.
Bruger #844477 — 5. marts 2011, 20:20
Avleren.. er dens forældre.. den er ikke opdrættet.. den er VF:-D
Bruger #381101 — 5. marts 2011, 20:23
#13 Bo, man kan sagtens få opdrættede Pterygoplichthys joselimaianus fra Singapore. 😉
Og ja de masseopdrætter dem derovre. Også derfor de er så billige. Skulle være en rigtig fin spisefisk. Jo den er en rigtig god bekendt. Bliver tit solgt til nystartede akvarister med et 54 l akvarie. Incl undertegnede*doh* Det er en rigtig flot malle men det er surt den bliver så stor så hurtigt for den får sjældent en hverken særlig langt eller særlig godt liv.
Smedegaard — 5. marts 2011, 20:36
Når den når en hvis størrelse begynder den at hjælpe med indretningen af akvariet. Der fulgte en 15-20 cm lang Gibbiceps med til mit 96 liters akvarie da jeg købte det, og jeg brugte timer og atter timer på at indrette det HELT perfekt. Næste dag da jeg kom hjem fra skole var diverse planter rykket op, og rødder samt sten var blevet flyttet, de lå åbenbart i vejen 🙂
famkold — 5. marts 2011, 20:46
Her er en link til L-nummer, hvis man skulde få brug for at identifisere en malle af Loricariidae familien der er næsten 800 arter.
http://akvaforum.no/L-nummer.cfm
Bruger #381101 — 5. marts 2011, 20:46
Jeg bestiller slet ikke den type maller hjem fordi det er de færreste der overhovedet har plads til dem.
Bruger #844477 — 5. marts 2011, 20:50
Ok Carsten.. Det var jeg så ikke klar over.. Men nu er det jo ikke den vi har med at gøre her..😉
Bruger #381101 — 5. marts 2011, 20:59
#18 Der er stor forskel på L-numre og arter. L-numrene blev lavet fordi man ikke kunne nå at identificere de mange sugemaller man fandt til akvariebranchen. Nogle arter kan sagtens gå under flere forskellige L-numre.
Der er pt. 810 videnskabligt beskrevne arter af sugemaller ifølge fishbase.org
huldras — 5. marts 2011, 22:49
Øv hvor nedtur, hva' dælen skal man med en malle der bli'r 60 cm ? Ja halvdelen er allerede for meget *doh*
Når jeg kigger på L-nummer linket er det rimelig svært for mig at se forskellen på 001 og banditten hjemme hos mig. Synes de ligner pænt meget hinanden... hvordan ser jeg forskel?
Bruger #381101 — 5. marts 2011, 22:53
Pterygoplichthys gibbiceps er netmønstret horimod Pterygoplichthys joselimaianus (L001) er plettet.
natteheks — 5. marts 2011, 22:58
Joselimaianus Gibbiceps
huldras — 5. marts 2011, 22:59
Hmmm...næste spørgsmål må jo så blive: hvordan afliver man sådan et kræ 🙁 Altså stakkels fyr...
huldras — 5. marts 2011, 23:09
Jeg holder altså på det er en Joselimaianus.... det er i hvert fald den jeg genkender *uhh*
Bruger #381101 — 5. marts 2011, 23:13
Jeg er overbevist om at det er en gibbiceps. Den er helt klart netmønstret.
Desuden skifter farvetegningen på dem jo større de bliver.
Smedegaard — 6. marts 2011, 00:08
#25 - ro på, jeg har endnu aldrig hørt om at gibbiceps har vokset sig til den størrelse (60-75 cm) som Carsten nævner. Du kan jo prøve at sælge eller give den væk, der findes jo folk med store akvarier
Bruger #381101 — 6. marts 2011, 00:11
#28 Jeg havde en kunde for ca. 4 måneder siden som ville af med sin gibbiceps på 60 cm. Så jo, de kan godt blive i den størrelse i akvarier.
huldras — 6. marts 2011, 10:42
Jo, jeg prøver at formidle den videre...og så må jeg vist hellere holde mig til ancistrusmaller *rødmer*
Tusind tak for al jeres hjælp!
Smedegaard — 6. marts 2011, 12:31
#29 - det har jeg så hørt om nu 🙂
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.