Maylandia zebra "chilumba"?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Stefan J — 4. maj 2011, 00:56

Hejsa....

Da jeg startede med malawi, igen, for små 2 år siden, er der to arter jeg har ledt efter som en gal, ægte synodontis njassae og maylandia zebra chilumba, men i modsætning til mallen så synes jeg aldrig at have set M. zebra chilumba udbudt.

Jeg vil meget gerne vide om denne fisk er meget udsædvanlig i hobbyen?
Eller ekstraordinært svær at opdrætte?
Eller om der er andre grunde til at den er så svær at skaffe?

Det er mig en kilde til megen forundring, da jeg mener det er en af de absolut smukkeste mbuna, hvilket nok også er den gruppe der holdes
hyppigst, så forstår ikke at denne fisk ikke udbydes i tide og utide.

Håber der er nogen der kan byde ind med noget konstruktivt. 😉

KimJ — 4. maj 2011, 07:07

Mit bud er, at zebra chilumba af flere grunde ikke appellerer til gennemsnitsakvaristen; Den bliver STOR, er rimelig aggressiv, selv for en Mbuna, og yngelen ser ikke ud af noget særligt. Da denne yngel også skal være af en rimelig størrelse før hannerne begynder at farve ud, sætter det akvaristens tålmodighed på en større prøve end de fleste andre Mbuna-unger og de er vanskelige at afsætte i forretningerne når de går ved siden af L. caeruleus, M. estherae og en hel række andre arter der allerede ved en størrelse af 3-5 cm brillerer med flotte farver.

Det er egentlig synd, for det er en usædvanlig flot fisk når den farver ud, og selv hunnerne kan være ganske pæne. De er på ingen måde vanskelige at opdrætte, men der skal efter min erfaring et ret stort (min. 530L) akvarium til, for at kunne rumme dem og de fisk der vil passe sammen med dem.

AE — 4. maj 2011, 09:03

Jeg har haft M. Zebra Chilumba de sidste 5-6 år, er hel klart min ynglings fisk.

Årsagen til at man ik ser den tit tror jeg KimJ har fat i det rigtige - den er svær for butikkerne at afsætte med mindre de er i en str af 7-8 cm da det typisk er her hannerne så småt begynder at farve.

Mine erfaringer er at Chilumbaen ret hurtig bliver den dominerende fisk i baljen MEN mine erfaringer er også at hannerne ikke er aggressive....typisk markere den kun og er ik den type som jagter rivaler rundt og bider i dem. Selv mindre hanner lader den være så i mine øjne er det en rigtig god fisk at have i sin balje som øverst i hierarckiet.

Den er i mine øjne heller ikke svær at opdrætte.

Her er min han




mvh AE

stausholm — 4. maj 2011, 11:36

jeg har 5.5 af M.Zebra Tsano Rock.. den er mindst lige så flot og måske nemmere at få fat i.

AE — 4. maj 2011, 11:45

Ha ha Allan, hvis man vil nøjes kan Tsano Rock da godt gå an 😛

stausholm — 4. maj 2011, 11:52

[citat]
Ha ha Allan, hvis man vil nøjes kan Tsano Rock da godt gå an 😛[/citat] jeg synes den er rigtig fin, ikke at chilumba´en ikke er det. og "styr på ålborg" 😀 har nogle fine F1´ere

wads — 9. september 2011, 22:35

Hej fandt du nogensinde nogen. Jeg søger nemlig også.
Pft
Henrik

kmsfg — 10. september 2011, 01:51

M. Zebra Chilumba den er sgu også flot AE 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.