Søger meget let måde at lave blødt vand på.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

stonefox — 11. juni 2011, 11:59

Jeg skal bruge blødt vand i små mængder, hvordan fremskaffer jeg det lettest ?

Jeg har en masse regnvand samlet i en rentvandsbeholder - hvad skal der gøres ved det inden brug ?

og er der andre forslag til hvordan jeg kan få det ?

Nem måde at måle vandværdier ?

Hugo — 11. juni 2011, 12:08

Regnvand er jo blødt, jeg plejer bare at hente en spandfuld ind og bruge det direkte.
Kun når det er meget koldt udenfor, så lader jeg spanden stå inde natten over inden brug.
Er der fladet blade eller noget i regnvandsbaljen, så fjerner jeg lige det værste.

Jan Persson — 11. juni 2011, 13:12

Enig med Hugo. Nemmere og billigere bliver det ikke.

Thomasen — 11. juni 2011, 14:32

Jeg bruger også regnvand. Men kun just faldet regnvand. Det filtrerer jeg en enkel gang igennem filtervat med en powerhead og tyk akvarieslange. Det føres tempereret direkte over i akvariet. Det fjerner lige de værste ting.

Omkring værdier er det min erfaring, man godt nok får en relativ præcis måling, men ikke årsagen til den givne måling. Jeg måler aldrig, men bruger erfaring, sund fornuft og en masse vandskrift. Kun i forbindelse med avl af f.eks. discus og tilberedning af osmosevand ville jeg måle.

Ved tilsætning af kemi for at få den rigtige surhed/blødhed kommer der efter min erfaring aldrig rigtig ro og stabilitet i akvariet. Det er som om man kan blive ved at bekymre sig. Så det bruger jeg ikke mere. På trods af det, er mine fisk sunde og raske. De leger og spiser som de skal. 😉 De få gange nogle af mine fisk har været syge, har været fra smitte udefra eller heftig forurening pga. manglende vandskift. Hold ikke tilbage med vandskift. 1000 liter rent drikkevand koster en halvtredser, hvilket egentlig er billigt.

Mvh.

Bruger #936237 — 7. juli 2011, 13:08

Man kan vist tilsætte tørrede egeblade for at nedsætte pH, det afgiver så lidt farve i starten.

alex4 — 7. juli 2011, 14:05

Ja blade nedsætter også ph værdien, og så synes jeg at det giver vandet en naturlig og flot brunlig farve, istedet for det helt klare vand, som efter min mening er urealistisk og unaturligt =) Men det er jo bare min mening

Bruger #593897 — 7. juli 2011, 15:46

Det er helt rigtigt at Ph-værdien kan sænkes lidt med blade, men det giver ikke blødt vand. Ph-værdien og hårdhedsgraden er to forskellige ting.
Men ja, regnvand eller ionbytning: http://www.cichlidecentret.biz/product.asp?product=13616
Man kan også købe blødt vand i nogle akvariebutikker.

Ullits — 7. juli 2011, 20:03

Det er ikke helt korrekt Louise... ved at tilføre blade eller andet plantemateriale vil der ske en nedbrydning via bakterierne f.eks...
under nedbrydningen frigives der mange forskellige former for syre... rigtigt mange af de elementer der spiller ind i akvariet er baseret på syre, der er bare ikke mange der tænker over at f.eks. de proteiner vi tilfører akvariet med foder og andet rent faktisk er kædede aminosyrer..
Syrerne vil være med til at holde de hårdhedsgivende stoffer opløst i vandet, hvilket gør dem tilgængelig for både bakterier og planter, der vil således over tid finde en reduktion sted.. så tilføres der ikke nyt hårdt vand, så vil der blive tale om at der helt automatisk vil være både et ph-fald men også et fald i hårdheden.. Så i princippet sker der faktisk en ion-bytning konstant i akvariet, men det foregår så sjældent så hurtigt som det i visse tilfælde er ønskværdigt;)

Bruger #593897 — 8. juli 2011, 11:03

#8: Ja det har du fuldstændig ret i. Jeg har skam også selv oplevet at både ph-værdien og hårdheden over tid er faldet lidt i akvarier med mange planter, rødder og fisk, og det er jo (ud fra en kemisk betragtning) meget naturligt. Men trådstarter efterspørger "en meget let måde at lave blødt vand på", og man kan nu en gang ikke ikke lave blødt vand bare ved at tilsætte blade. De fleste steder i landet har vi endda meget hårdt vand, som der skal helt andre midler til for at gøre til blødt vand. Hvis man fx har en beholder med 100 liter vand og tilsætter godt med blade, vil man typisk kunne opnå et fald i Ph-værdien på ca. ½ grad i løbet af et par uger uden at opleve et målbart fald i hårdheden. Så jeg tror såmænd godt vi kan blive enige om, at det ikke ligefrem er en metode til let at lave blødt vand. 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.