Hvilke tør foder til mine geophagus

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

franz s — 25. juni 2011, 15:31

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad i fodere jeres geophagus med? Tænker på tør foder.

Jeg har selv Sp. Tapajos og Surinamensis

M-Albrechtsen — 25. juni 2011, 15:47

Jeg fodrer med granulat. Jeg har haft gode erfaringer med både hurtigt synkende og det mere langsomt synkende..

Desuden virker fiskene til at være utroligt glade for det... Alternativt kan man jo fodre med flagefoder og lade det synke, men det er ikke noget som jeg selv gør så meget i, så det vil jeg lade være op til den enkelte..

Jeg har selv Sp. Tapajos og Steindachneri...

franz s — 25. juni 2011, 15:52

Er det diskus granulat du bruger?

M-Albrechtsen — 25. juni 2011, 16:31

Mener faktisk ikke at det er møntet på diskus. Det er købt som cichlide granulat. Da jeg har andre større sydamerikanske cichlider sørger jeg for at supplere det op med sticks, men det er ikke noget som mine Geophagus køber...

Men ja i realiteten kan du jo sagtens bruge det. Discus er jo en sydamerikansk cichlide som alle de andre..

langebæk — 25. juni 2011, 18:22

jeg brugte meget tetra bits til mine jordspiser

SAC — 25. juni 2011, 18:48

Jeg bruger alt muligt....hovedsagen er, at der er så forskelligt som overhovedet muligt. Jeg fordrer to gange om dagen - en gang med tørfoder og en gang med frostfoder Jeg har nok ca. 7-8 forskellige slags tørfoder (flager, sticks, granulat og HELT ESSENTIELT mindst to slags grøntfoder). De får så ca. en slags hver dag de 7 dage om ugen.

Det bedst foder til Geophagus FINDES IKKE.

Franz: Du skriver, at du har surinamensis. Hvad er det for en? Du har vel ikke et foto?

franz s — 25. juni 2011, 19:33

SAC du kom lige med guldkornene 😀 Mange tak

JEg viste ikke der var flere surinamensis. Ser lige om jeg kan oploade et billeder af en fra forældre flokken

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.

franz s — 25. juni 2011, 19:34

Det blev til en film 😉

SAC — 27. juni 2011, 10:21

Ja en film der da endnu bedre..."SS" De er utroligt flotte. Meget kulørte på kroppen. Jeg er lidt usikker på, hvad der er.
Jeg siger ikke, at der findes flere Geophagus surinamensis. Jeg siger, at Geophagus suriamensis findes ikke!!! Og den du har, ligger faktisk temmeligt langt fra det, som en Geophagus surinamensis SKULLE være - hvis den havde fandtes.

Problemet er selvfølgelig, at den blev beskrevet helt tilbage i 1791 under de betingelser, der var dengang. Da der så på et meget senere tidspunkt begynte at komme Geophagus til Europa, tænkte man: "Den filtrerer sand og den har lange finner. Det må være en Geophagus surinamensis." På et tidspunkt fandt man så ud af, at der var tale om mange forskellige arter, og nu kan kan man ikke længere finde en fisk, der passer nøjagtigt med beskrivelsen fra 1791. Man havde jo hverken foto eller DNA den gang, og man var jo nok heller ikke opmærksom på, at der senere ville blive fundet rigtigt mange arter i familien, så man er vel kommet til at udelade et par detaljer, der kunne have hjulpet. I år 2000 fandt Thomas Weidner én, som man var ved at tro var den rigtige, men også hos den var der forskelle. Så efter min mening burde man slette den som art - eller erklære den for uddød eller forsvundet eller hvad ved jeg.

Det kunne jo så være en god historie, hvis ikke diverse importører, forhandlere o.s.v. STADIGVÆK insisterer på at kalde Geophagus altifrons, winemilleri, proximus og meget meget ofte dicrozoster for surinamensis. Jeg har mange gange på det seneste set på diverse lister: Geophagus surinamensis - vildtfanget i Columbia. Det siger ligesom det hele....

Du kan jo også selv prøve at kigge på artsbeskrivelsen her på Cichlids. Den k...., der har lavet den artsbeskrivelse, har sat to billeder af to MEGET forksellige fisk ind. Det ene billede er HELT TYDELIGT og 100% sikkert en Geophagus altifrons. Den anden er en Geophagus dicrozoster. Og dine er bestemt IKKE nogen af de to.....

Men hvad er det så? Nu er det jo så, at det bliver spændende, om vi kan finde nogle oplysninger. Hvor har du dem fra? Kan nogen fortælle noget? Har de haft unger eller æg? Og i så fald: Hvordan gjorde de? (Substraktleger, forsinket mundruger eller "bare" mundruger?) Har de somme tider en lille sort streg nederst på gællelåget?

franz s — 30. juni 2011, 06:40

Det var da noget interessant det du lige dhl skrevet. De er købt i styr på dyr i Aalborg. Jeg har ikke haft unger på dem endnu, da det stadig er unger (7 cm) Men jeg må lige høre dem ad når jeg kommer derind igen.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.