guianacara owroewefi grand laussat

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Dav — 19. oktober 2011, 12:01

Hvor kan denne købes i DK?

Jeg er brændt lidt varm på den... 😀

Michmallen — 19. oktober 2011, 12:19

De er super svære at få fat i, jeg har også været ude efter dem længe.

mvh Michael

Bruger #475891 — 19. oktober 2011, 14:59

du ka sikkert få en dyrehandel til at bestille dem hjem;)

Bruger #946029 — 25. oktober 2011, 03:28

[citat]du ka sikkert få en dyrehandel til at bestille dem hjem;)[/citat]

Kender du overhovedet noget til arten?

Hvis du kender en dyrehandler, der uden videre kan bestille den, så må du meget gerne fortælle os det.

Akvarie West — 25. oktober 2011, 09:07

Den kan ikke uden videre bestilles hjem. Den er kommet til Europa via akvarister, og den er blevet spredt via akvarister i Europa. Hvis der er forretninger der har den, så er det fordi der er nogle der har solgt opdræt til dem.

Bruger #946029 — 25. oktober 2011, 13:39

#5 Excactement 😉

sølvpil — 25. oktober 2011, 13:53

Unimatik i Randers har mellemamerikanere, prøv og henvende dig der.
Rigtig flot cichlide du har vist billed af der 🙂

Dav — 25. oktober 2011, 14:37

Tonny: De fisk du har foto af der, er vel ikke "Grand Laussat", men "Red cheek" eller hvad?

Bruger #946029 — 25. oktober 2011, 16:57

#7 Guianacara sp. stammer fra sydamerika 😉
Dem har Unimati dog, ganske rigtigt også en del af, men desværre ikke "Grand Laussat".

De har dog for nylig fået "Red cheek" hjem.
I øvrigt samme art som Tonny viser i sit indlæg.

Akvarie West — 27. oktober 2011, 23:34

Det er "Grand Laussat" der er vist på billederne. Jeg fik dem fra en god ven i Tyskland for et par år siden. De er særlig skønne, når de står med æg eller unger. Så er de markante i deres sorte tegninger. Blandt andet sorte læber. Den meget røde pande, som man ser på "Grand Laussat" på enkelte billeder, får fisken først med alderen. Der skal man nok vente 3-4 år.

Dav — 28. oktober 2011, 08:49

Okay Tonny...

De ligner bare rigtig meget dem som Unimati Ole har gående i et akvarium, sammen med nogle fuldvoksne Tetramerus (har han købt dem af dig...?)
Men de Guinanacara Ole har, er pænt store. Han har skrevet dem som Guianacara sp. red cheek...

Er Oles fisk så af-arter af owroewefi eller geayi....???

Akvarie West — 28. oktober 2011, 09:16

#11 Så syntes jeg du skal skynde dig at købe hele buntet. For så har jeg lavet en fejl. De Guianacara sp. "Red Cheek" Ole har er fra mig, og det er mig der har oplyst navnet til Ole. Jeg havde på et tidspunkt en flok Guianacara owroewefi "Grand Laussat" (#5), som jeg fik som små unger fra Uwe Werner. Jeg havde ikke selv unger der voksede op, men jeg havde på et tidspunkt 3 ynglepar i en 720'er sammen med andre fisk. De lavede ret meget ballade i den 720'er, og det gik ud over de andre arter, og også det 3 par. Akvariet så meget harmonisk ud, men det var det bestemt ikke. Man skal ikke undervurderer Guianacara. Jeg havde også Guianacara sp. "Red Cheek" som jeg købte på en tur til Sverige for år tilbage. Af den fik jeg en del unger, som jeg solgte, og på et tidspunkt døde hunnen. Blandt de øvrige Guianacara sp. "Red Cheek", var der ikke pardannelse, men jeg havde en pæn portion unger.
Blandt de Guianacara Ole har ved jeg at der findes et ynglepar, for de har haft unger her hos mig i en 250'er. Du kan kende forskel på de 2 Guianacara ved at "Grand Laussat" har en aflang sideplet der står lidt på skrå, mens "Red Cheek" har en mindre og mere rund/oval sideplet. "Red Cheek" virker også mere lys i kropsfarven.



Med hensyn til "Red Cheek" er der lidt bøvl med navnet, fordi man beskrev Guianacara stergiosi i 2006, og mange tror at Guianacara sp. "Red Cheek" fik navn ved den lejlighed. Det gjorde den ikke, Guianacara sp. "Red Cheek" var ikke includeret i beskrivelsen af Guianacara stergiosi, men det var flere andre lokalvarianter med den orange kindplet.

Dav — 28. oktober 2011, 09:20

Med andre ord mener du at dem Ole har er Grand Laussat??? Så ringer jeg lige til Ole...

Kan du svare med det samme, vil det være super ;-)

Dav — 28. oktober 2011, 09:24

Her er Ole's foto

Akvarie West — 28. oktober 2011, 09:27

#13 Der er bestemt en mulighed for at jeg har taget fejl, med hensyn til hvilke unger jeg havde en rest af. Jeg har ikke set så meget på mine fisk det sidste år. Min sygdom har gjort mig mindre mobil, og Ole hjalp mig ved at købe det meste at det jeg havde gående af fisk. Se efter sidepletten, og køb dem. Jeg har også tilbudt at tage dem tilbage, så ikke vi står med den tvivl. Fejlen er min.

Akvarie West — 28. oktober 2011, 09:28

#14 er en Guianacara sp. "Red Cheek". Men hør lige Ole, om det er et billede af fisken i akvariet, eller det er et han har fundet frem fra tidligere. Hvis du har set en forskel, så bedøm den live.

Dav — 28. oktober 2011, 09:39

Jeg takker for tippet, og har allerede skrevet til Ole nu. Så kigger vi på det, når jeg får ham i røret 😉

Under alle omstændigheder er dem han har gående også flotte, så jeg køber et par stykker alligevel 🙂

Akvarie West — 28. oktober 2011, 09:56

Snup en flok så du har chance for at få et par. Når jeg køber amerikanske cichlider, så køber jeg altid 6 stk, for at der er mulighed for at en han og hun selv kan finde sammen. Jeg kalder det "tvangsægteskaber" når man køber en han og en hun, og forventet at de finder sammen i par. Det bedste par får man, hvis man lader fiskene vælge.

Dav — 28. oktober 2011, 10:15

Helt enig, men de er jo ikke helt gratis dem her... Ellers plejer jeg at gøre som du siger, men jeg har hidtil købt mindre ungfisk, og så fodret dem op, parret dem ud, og solgt dem der var i overskud...

Jeg har nogle fisk til salg, som jeg er itvivl om, hvad jeg kan tillade mig at tage i pris for:
Jeg har et par Jack Demsey, som selv har fundet sammen i par. Hannen er en super flot electric blue og hunnen er en ren race.
Begge er ca. 11-12 cm og sunde robuste og flotte fisk. Det er jo lidt sjovt at tænke på at deres kommende unger, hver især skal parres med en EB, og så er der jo EB unger 🙂
Har du et forslag?

Akvarie West — 28. oktober 2011, 10:59

#19 Jeg er ikke den rette til at svare på dit spørgsmål om Electric Blue Demsey. Var det mig der fik fat i noget hvor det viste sig, at der var blandet EB ind i, så ville jeg aflive det. Jeg er til naturlige fisk.

Dav — 28. oktober 2011, 11:50

Helt ok 🙂
- men det er jo på den måde man fremavler EB. Så er det jo en smagssag om man selv ønsker at eje dem.

Udover det har jeg normalt samme opfattelse som dig, men jeg har da læst et eller andet sted, at de første EB faktisk blev fanget i naturen, som en mutation af den ægte vare..... men man læser jo så meget, så jeg ved det ikke...

Akvarie West — 28. oktober 2011, 12:34

#21 Ja, det er rigtig. Påstanden er at de er fanget i Argentina. De første der kom til Danmark blev solgt som Jack Demsey Electric Blue VF Argentina. Det kan enhver da se er forkert, eller rettere ikke kan være en naturlig forekomst af Jack Demsey. Jeg har også fanget Sværddragere i Ecuador, men det er jo udsatte fisk. Der er også en vild forekomst af Australoheros fascetum i det sydlige Portugal og der lever Malawicichlider, Oscar, Zebracichlider og meget mere i Florida. Jack Wardley har fremavlet en Diskusfisk, som han med stor stolthed udsatte i floder i Surinam, hvor der ikke i forvejen fandtes Diskusfisk. Den Røde Neonfisk er også udsat i Surinam af grossister, som gerne ville høste af den til salg. Jeg ser noget smukt i de fisk der stadig har deres naturlige udseende, og derfor piner det mig også hvis der er tvivl om navnet på omtalte Guianacara.

Bruger #946029 — 28. oktober 2011, 12:38

#21 Farvedefekter kan også opstå i naturen, så det kan skam sagtens være rigtigt.
I naturen sker der som regel bare det, at defekterne bliver ædt af predatorer, da de er mere iøjenfaldende end de naturlige udgaver.

Akvarie West — 28. oktober 2011, 13:37

#23 Ja, og en Jack Dempsey fra Mexico ville nok være snuppet af en haj inden den når at svømme turen til Argentina 😀:D

Bruger #946029 — 28. oktober 2011, 15:39

#24 HAHA, ja hvis Electric Blue er en påstået VF stamme fra Argentina, så lyder det sgu en smule søgt, men alt kan jo tilsyneladende ske, hvis der er penge i skidtet 🙂

Den faunaforurening du omtaler er jo mildest talt bare noget man, efter min mening, absolut bør tage afstand fra som seriøs akvarist. Det er sørgeligt, men jo desværre ikke sjældent forekommende.

Umiddelbart ligner din i #12 afbilledede fisk meget de "Red Cheek" jeg har set, men hvis den iflg. historikken skulle være en "Grand Laussat", så vil jeg være ked af at være alt for skråsikker.

Dav — 28. oktober 2011, 17:33

Nu har jeg været nede i Randers ved Ole efter et par Guianacara. Jeg kan høre på Ole at han selv er lidt i tvivl, og at det måske er en owroewefi. Jeg har købt en han og en hun (efter bundvending)

Jeg vælger derfor at betragte den som G. owroewefi, indtil jeg får nogle farver at se. Jeg uploader lige nogle fotos, når de er faldet helt til i min balje. De ser ellers ud til at have fundet sig til rette allerede 🙂

Men owroewefi er også både sjove og fine.

Bruger #946029 — 28. oktober 2011, 18:19

#26 Tillykke med de nye dyr, men lad nu for guds skyld være med at kalde den for owroewefi før det er fastslået med 100% sikkerhed.

Det vil være rigtig ærgerligt at sende evt. opdræt videre i hobbyen under et muligvis forkert navn.
Så er det faktisk bedre blot at kalde den for Guianacara sp. "Red Cheek" som Ole har gjort det på sin hjemmeside.

PS: Opfat ovenstående som en positiv og konstruktiv kommentar og ikke som et surt opstød 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.