Ikke vandskift

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

hanse — 24. november 2011, 08:51

Denne tråd er en udløber af denne her
http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1339216
Nederst i tråden kom Carsten From med nogle betragtninger angående no2 og no3, fordi jeg ikke har skiftet vand i over et halvt år.

Til Carsten From

Det vil så sige at mit no3 godt kan være for højt selv om mit no2 er meget lavt ?

Mine planter vokser fint og jeg har ikke fiskedød.

KimJ — 24. november 2011, 09:54

#1

Det kan det godt være.

Det der sker, er at dit biologiske filter ikke foretager en komplet nedbrydning.

Man skelner mellem Aerob og Anaerob nedbrydning. Førstnævnte kræver iltrigt vand, der gør at de bakterier der kan nedbryde proteiner (hovedingrediensen i fiskelort) til ammonium/Ammoniak (Om det bliver det ene eller det andet, afhænger primært af vandets Ph værdi), videre til Nitrit (NO2) og derpå til Nitrat (NO3). Her stopper processen i det aerobe filter, så hvis man kun har sådan et, hvilket er tilfældet for langt de fleste, vil der over tid være en ophobning af NO3.

NO3 er giftigt for fiskene, men dog ikke nær så giftigt som NO2 eller Ammoniak. Forhøjede niveauer af NO3 vil dog have en bremsende effekt på fiskenes tilvækst og generelle udvikling, så det er vigtigt at holde niveauet nede. Hvor meget der er for meget, kan diskuteres, men niveauer over grænseværdien for drikkevand i DK (50 mg/l) skal man nok holde sig under.

NO3 kan fjernes, eller rettere fortyndes ved vandskift, eller man kan installere et anaerobt filter. I det anaerobe filter omdannes NO3 til kvælstof og ilt, der begge udskilles som gasser. Anaerobe filtre kan have mange former, men det er et omfattende emne at komme ind på her. De fleste står sig efter min mening også bedst ved at skifte vand.

Som en sidebemærkning, skal det også nævnes at planter forbruger nitrat, så mange af dem vil også hjælpe til med at reducere indholdet i vandet. Der skal dog en del planter til, i forhold til antallet af fisk.

Bruger #381101 — 24. november 2011, 12:42

[citat]
Til Carsten From

Det vil så sige at mit no3 godt kan være for højt selv om mit no2 er meget lavt ?

Mine planter vokser fint og jeg har ikke fiskedød.[/citat]
Ja, du kan sagtens ha' et højt no3 indhold mens no2 indholdet er helt nede på 0. Det er fordi de aerobe bakterier, i det her tilfælde Nitrobacter bakterier, hele tiden får nedbrudt nitrit (no2) til nitrat (no3). Nitrat er slutproduktet i nitrifikationsprocessen. Det laveste niveau hvorfra nitrit er giftigt, er 0,01-0,02 gram per liter og ved nitrat er det 0,1-0,3 gram per liter.

At du ikke har haft fiskedød, er ikke ensbetydende med at vandet er godt. Succeskriteriet må da være, at fiskene lever og ikke kun overlever. Nitrat er som sat væksthæmmende og høje niveauer igennem længere tid er ikke sundt for fiskene.

hanse — 24. november 2011, 13:21

Ved i hvad I to 🙂

I skriver så jeg stort set kan følge med,og det skal I ha´ stor ros for. Jeg forstår 98% af det I skriver til mig.

Jeg har i mellemtiden lavet en aftale med min lokale fiskepusher om at komme med en vandprøve, så vil hun måle mit indhold af no3.
Hun sagde til mig at prøven skal være frisktappet, helst under en time gammel. Jeg har ca. 20 min. cykletur ned til hende, så ingen problem.
Hvis det cyklevejr imorgen, så er jeg helt klar.

Hvis det viser sig at at min no3 værdi er for høj, vil jeg købe et sæt Tetra no3 testsæt, så jeg har det hjemme hos mig selv.

Men så kommer 10.000 krs spørgsmålet. Hvor ca. bør no3 værdien ligge omkring, imellem, acceptabelt ?

Til Carsten From
Du skriver:
Det laveste niveau hvorfra nitrit er giftigt, er 0,01-0,02 gram per liter og ved nitrat er det 0,1-0,3 gram per liter.
Jeg forstår det sådan at det er ved de værdier at det begynder virkelig at blive kriminelt ?

Citat igen 🙂
At du ikke har haft fiskedød, er ikke ensbetydende med at vandet er godt. Succeskriteriet må da være, at fiskene lever og ikke kun overlever.
Helt klart Ja.

10nnitus — 24. november 2011, 13:24

Hvis jeg lige må jeg lige bryde ind med et lille tillægsspørgsmål jeg pt. går og ruger lidt over.
Er der nogen af jer der har erfaring med en protein skimmer til ferskvands akvariet,
man bruger denne foranstaldning i saltvandsakvarier,
de bliver jo også brugt til udendørsbasinget netop for at udskilde bla. No3 og andre afaldsstoffer.

Bruger #381101 — 24. november 2011, 13:29

[citat]
Ved i hvad I to 🙂

I skriver så jeg stort set kan følge med,og det skal I ha´ stor ros for. Jeg forstår 98% af det I skriver til mig.

Til Carsten From
Du skriver:
Det laveste niveau hvorfra nitrit er giftigt, er 0,01-0,02 gram per liter og ved nitrat er det 0,1-0,3 gram per liter.
Jeg forstår det sådan at det er ved de værdier at det begynder virkelig at blive kriminelt ? [/citat]
Det var godt, var lige nervøs for at det lød lidt for teknisk. 😉

Både nitrit og nitrat værdierne skal helst være så lave som muligt. Nitrit helst 0 og nitrat 20 ppm.

hanse — 24. november 2011, 13:30

#5 Nemt for mig at svare på 🙂

http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1332928

hanse — 24. november 2011, 13:46

Til Carsten From

Der røg kæden af 🙂

I dit ene indlæg opgiver du værdien for nitrat i gram per liter. I det andet opgiver du det i ppm.

Vil du prøve at få kæden sat på igen 🙂

Vil du mene at hvis min no3 værdi viser sig at være over 20ppm, så er det med at få et testsæt med hjem ?

KimJ — 24. november 2011, 14:36

#5
Jeg har masser af erfaring med afskummere i saltvand, men ingen med at bruge det i ferskvand.

Det er min forståelse, at afskummere, p.g.a. den betydeligt mindre overfladespænding i saltfattigt vand, ikke er nær så effektive i ferskvand.

Det kan man kompensere for på forskellig vis; Man kan overdimensionere afskummeren og man kan tilsætte ozon til skummeren. Det første er klart det mest enkle (ozon er giftigt for dyrene i akvariet, hvis de kommer i direkte kontakt med det, så der skal træffes foranstaltninger for at undgå dette) men det bliver hurtigt et meget klodset arrangement, hvis man ikke har god plads.

Det er iøvrigt en misforståelse at afskummeren kan fjerne nitrat (eller for den sags skyld nitrit). Det virker udelukkende på proteinstoffer, så fidusen er at disse bliver fjernet inden de indgår i det biologiske kredsløb, hvilket selvfølgelig i sidste ende reducerer ophobningen af nitrat.

#7
Der er ikke tale om en overfladesuger, men et specielt filter.

#8 PPM er lig mg/l.

Der går 1000 mg/l på 1 g/l.

Jeg ville under alle omstændigheder anskaffe et testsæt. Ved at måle NO3 over en periode, kan du ret let finde det rigtige tempo for dine vandskift.

kejak — 24. november 2011, 16:09

Fed tråd, der lærte jeg lidt der:) tak

10nnitus — 24. november 2011, 16:19

# 9 KimJ
Mange tak;)
Så bliver det nok den første indskydelse med at tilslutte et par Fluval's Surface skimmere til 2180'erne, når jeg igen får akvariet op at køre.

KimJ — 24. november 2011, 17:58

#11
Der er såmænd ingen grund til at bruge mere end en enkelt overfladesuger. Spændingen i overfladen sørger meget effektivt for at hinden selv søger hen mod afsugningen (eller overløbet, hvis man vælger den løsning).

USB_akvariegødning — 26. november 2011, 01:46

Hvis man ikke er med på kvælstofkredsløbet nitrifikation og især denitrifikation, den sidste del mangler de fleste lige at få med og det er rigtigt som parterne er inde på at det er en anaerobe, altså iltfri process, men det er sjældent nødvendigt at foretage sig noget specielt i den anledning hvis man ellers har anrettet akvariet med en rimelig bund og/eller har et effektivt filter med en moderne biofiltermasse... se denne artikel for videre... http://www.akvariegødning.dk/index.php/hjem/artikler/109-akvariets-kemi/992-kvaelstofkredslob-kemien-og-filtre.html

i samme artikel oplyses iøvrigt at nitrat har en smertetærskel ved 40 ppm/mg pr. liter... og i tilfælde hvor der er tale om yngel der er langt sartere overfor nitrat, der bør den være lavere... hvor meget lavere aner jeg ikke, men der er formentlig forskel fra fiskeart til fiskeart hvor tolerante de er...

hanse — 26. november 2011, 07:54

Meget intresant artikel, og lærerig.

Indtil det lykkedes mig at få fat i et no3 målesæt ( det er noget af et projekt hernede på sydfyn, skal jeg lige hilse og sige ) så har jeg et par spørgsmål til artiklen.

På mine javabregner er der små huller med brun kant i bladene. Kan det hænge sammen med at jeg filtrerer med Eheim Substrat Pro i mit spandefilter ?
Mine andre planter fejler ikke noget.

Jeg ved godt at vi er i småtingsafdelingen, men i artiklen står der at den højeste værdi For nitrit er < 0,125 mg/L. På min måleskala til mit Tetra no2 målesæt går skalaen kun ned til < 0,3 mg/L. Jeg kan så i realiteten have 2,999 mg/L uden at vide det.
Vil det også være ok ?

USB_akvariegødning — 26. november 2011, 10:59

Lige javabregnen Microsorum pteropus er et dårligt eksempel i den henseende idet planten trives fint i både blødt og hårdt vand og er en langsom vokser, hvilket betyder at den kan klare sig med meget få næringsstoffer. Samtidig danner den sporehuse på bagsiden af bladene hvorfra der udvikles ny planter, den er faktisk ret produktiv, der kan komme rigtigt mange planter fra bagsiden af et enkelt blad, den er nem at formere, man knækker sådan set bare bladet af og det kan så ligge i en tallerken, det eneste der kræves er sådan set at det er dækket med vand for at bevare fugtigheden,...
Hvis planten står længe nok, så kan den danne masser af disse nye planter hvor der faktisk er flere generationer af planter, det har været med til at give den navnet etageplante, som dog ikke er kendt så meget herhjemme.. der bruger man mere navnet som du skriver "javabregne"..... Denne dannelse af små ny planter der formentlig næres af moderplanten eller i dette tilfælde det blad de ny planter udvikles fra, der vil de ny planter formenltig også optage en del næringsstoffer fra bladet som de udvikles fra og det kan give nekrose(blad/vævsdød) i bladene, så det er formentlig også derfor den ofte bliver brunfarvet eller sommetider helt sort nærmest i områder, altså slet og ret fordi de ny planter bruger de gamle blade som spisekammer til at starte op på, .. der er formentlig også en genetisk arv her, for der kan være store forskelle på hvor "misfarvet" planterne bliver fra eksemplar til eksemplar...
Det er så dit held at det er så god en begynderplante og altså nøjsom, formentlig har du også et spartansk lys og planter der egner sig til det forhold, hurtigtvoksende planter eller i det mindste nogen der er lidt hurtigere end javabregnerne vil ret hurtigt kunne opbruge flere forskellige næringsstoffer i akvariet når der er sjældne vandskift, fordi vandskift også tilfører næringsstoffer, som oftest hører man om at folk skifter vand for at reducere ophobninger af diverse næringsstoffer især ved algeangreb er det et ofte givet råd at man skal skifte vand for at undgå at algerne trives ved de næringsstoffer der er ophobet.... men rent faktisk har det intet på sig, algerne kan nærmest leve og eksistere i rent osmosevand, der skal ikke mange næringsstoffer til før de kan holde den kørende i bedste velgående, men planterne kan ikke og langt de fleste alger trickes af de kulstoffer der afgives fra defekte og underernærede planter eller kulstoffer der lækkes og afgives fra rødder i akvariet, kulstof er sukkerstof og meget energirigt og både planterne i den levende som døde udgave, som en rod er, kan afgive utrolige mængder kulstof(kulhydrater)...

Men selvfølgelig hvis der er ophobning af visse stoffer som f.eks. nitrit der er NO2, vil der ved et vandskifte blive reduceret eller tyndet ud i mængden, så der fungerer vandskiftet...
Flere næringsstoffer tilføres også via foderet, der omsættes af fiskene og det er så at sige mere eller mindre beskrevet i artiklen, men der er visse næringsstoffer der ikke tilføres på denne måde,... En af dem er Calcium, hvis dine planter står længe nok uden vandskifte, så vil de kunne opbruge det Calcium der er tilstede i akvariet, normalt har vi her i landet masser af Calcium i vandet, men der er undtagelser og vandværdierne kan svinge utroligt meget...
Bl.a. har jeg lige personligt oplevet at Calcium værdien er faldet her i oktober md fra de normale 90 ppm(mg/liter) til 16 ppm og det er så lidt at mit setup af lys og planter ret hurtigt opbruger den mængde, på 14 dage, kan jeg se at planterne begynder at blive lys pga. Calciummangel, så i øjeblikket har jeg mere eller mindre vand som de normalt har i Norge og Sverige og er nødt til at tilsætte Calcium for at holde den kørende... men der er også andre næringsstoffer som planterne kan gå kolde på, hvis de ikke tilføres enten ved vandskifte eller evt. ved at gøde akvariet med en akvariegødning..
Så på sigt vil dine planter gå kold på visse næringsstoffer, men har du den rette balance mellem at toppe op med vand fra hanen og et tilpas lys, så kan det køre meget længe på den måde.
Meget effektive filtre og for den sags skyld også bundlaget forbruger også af næringsstofferne, faktisk kan man også opleve at der opstår fosfat-mangel på grund af et meget effektivt filter/bundlag, bakterierne forbruger masser af næringsstoffer i akvariet, det er ikke kun som de fleste tror nitrat, nitrit, ammonium osv. der omsættes på den måde, det gør stort set alle næringsstofferne.
Et for rent akvarium er ikke af det bedre, hvis man fjerner alt for meget ved at støvsuge bunden ofte og er meget effektiv med at fjerne planterester osv. så fjerner man også en del potentielle næringsstoffer fra akvariet, disse rester bliver nedbrudt af bakterier, svampe osv. og vil på et tidspunkt indgå som et led i fødekæden, det gælder også hvis man lader døde fisk ligge tilbage i akvariet og på den måde lade dem indgå i kredsløbet... however, det kan dog blive problematisk, for har man en pH-værdi på 7 eller derover, så dannes der let ammoniak og det er ekstremt giftigt for fiskene og for den sags skyld kan det også være det for andet liv i akvariet.. har man en pH under 7 dannes der så at sige kun ammonium og har man planter i akvariet behøver man såmænd ikke være så nervøs, for de fleste af dem elsker ammonium fremfor nitrat, ... de optager ammonium før de optager nitrat fordi planterne er dovne ligesom os andre, de sparer en proces, ved at optage ammonium direkte, fordi de internt arbejder med ammonium, optager de nitrat, så skal de først have det reduceret til ammonium for at det fungerer i deres "kemiske fabrik"...
Normalt fjerner jeg kun fisk hvis de er i en anseelig størrelse, altså hvis de ligger og er døde, og man er sikker på at de er døde af alderdom og ikke sygdom, og det fungerer fint.. En død fisk kan levere rigtigt mange gode næringsstoffer til planter og bakterier i akvariet...
Men det skal ikke opfattes som en opfordring til at efterleve det forhold, for det kræver at man virkelig har styr på pH-værdierne og de forhold som man har i akvariet, og det er bestemt ikke noget man skal give sig i kast med som begynder....

Værdierne i artiklen har jeg hentet fra en bog, som medlemmer af The british Veterinary Association har skrevet, så der er tale om dyrlæger og folk med PhD grader og en masse andre fine betegnelser, så jeg går ud fra at de oplysninger står til troende, eksemplaret jeg har er dateret 2005, og er sjette udgave så det er rimeligt up to date...
så når de angiver at smertetærsklen er mindre end 0,125 ppm, så vil jeg mene at man gør sig bedst ved at holde sig under denne værdi.
Så svaret på dit spørgsmål må være at det ikke er ok, så snart værdier ligger højere end de 0,124, så vil der være et for højt indhold af Nitrit...

Hvorvidt der findes mere nøjagtige målesæt, der sælges til brug i akvariehobbyen ved jeg ikke, det må nogle af de der måler den slags kunne byde ind med, ... jeg måler aldrig for den slags i mine akvarier...

KimJ — 26. november 2011, 11:32

#14
I praksis har nitrit det med enten at være der, eller ikke være der (i målbare mængder). Når først filteret er kørt ind, og man ellers kører akvariet med en jævn belastning (tilfører samme mængde foder) hele tiden, indretter det biologiske filter sig automatisk efter dette, og indeholder så mange bakterier, som muligt med den givne næringsmængde. Hvis testen viser at der ikke er målbar nitrit i vandet, er det derfor med stor sikkerhed OK.

#13
En udmærket artikel, men jeg synes ikke den giver anledning til at konkludere at man ikke behøver at foretage sig noget for at undgå nitratophobning.
En formodnig om at nedbrydningen af nitrat sker i et tilstrækkeligt tempo, bare man har et godt bundlag og et veltilplantet akvarium, synes jeg ikke er realistisk set i forhold til den belastning de fleste der ikke er meget optaget af planter, lægger på deres akvarier. Der skal ikke specielt mange fisk til, før selv et veltilplantet akvarium ikke kan følge med i nedbrydningen af NO3, og det er i hvert fald ikke muligt i de akvarier hvor fiskebestanden er i nærheden af de forskellige fisk/liter udregninger man ser præsenteret her på siden (som man til gengæld i mine øjne roligt kan sige er meget optimistiske, hvis målet er et akvarium med optimal trivsel for fiskene). Til gengæld er forklaringerne omkring hvad der sker, meget velskrevne og letfattelige.

Hvis man vil være sikker på om nedbrydningen af nitrat går hurtigt nok i forhold til ophobningen, er man nødt til at måle sig frem.

USB_akvariegødning — 27. november 2011, 03:02

Tak skal du have Kim...

ja, det er klart jeg har fokus på planterne i den her sammenhæng også 😉

Blandt andet fordi de er de bedste til at gøre indhug i nitratet, så meget at jeg også direkte tilfører nitrat til planterne..
Dernæst er det bakterierne, problemet som jeg ser det i de mindre beplantede akvarier er at der ikke er tilstrækkeligt med anaerobe filterforhold enten i bundlag eller i eksterne filtre.. det tager nemlig sin tid at indkøre et filter til det anaerobe, og et problem er også at det mange gange er små og underdimensionerede filtre der medleveres akvarierne, hvor det som oftest er nærmest umuligt at opbygge en anaerobe kultur der har potentiale.... faktisk burde man nok samtidig med det medleverede etablere et direkte langsomt løbende anaerobe filter, det ville kunne gøre underværker...

Personligt måler jeg stort set aldrig for nitrat, efterhånden har jeg så meget erfaring med planterne at jeg kan se om de har nok, viser de tegn på at have mangler, så tilfører jeg dem lidt ekstra... og faktisk har jeg en del fisk i mit akvarium, men det nitrat der kommer derfra kan planterne nu hurtigt gøre kål på... så jeg har med garanti ikke ophobning af nitrat af betydning..

Der er så også det forhold som vi tidligere har været inde på i andre tråde, at der f.eks. i Aalborg området er masser af nitrat i vandet i forvejen og her vil det selvfølgelig hurtigt blive kritisk, når man som standard ligger fra 25-33 ppm direkte fra hanevandet..

Tendensen er der også idag, hvor folk ikke ser så meget til tegnebogen og egentlig bare køber fisk stort ind inden de overhovedet har et passende akvarium.... det var lidt anderledes i sin tid da jeg var ung, der måtte man hvis man ville have en del fisk, indkøbe med hovedet og skaffe sig f.eks. et par guppy, platy, sværddragere eller lign. som man vidste var flittigt ynglende og dermed forøge bestanden.. hvilket i sig selv gjorde at man fik en meget forsigtig opstart og under mindre belastende forhold...

Professionel eller hvad man skal kalde det, foretager jeg forsøg med diverse gødningstyper, sammensætninger osv. og der er det klart en af de ting jeg netop måler for at få en ide om netop hvor stor risikoen for ophobning er, da der også i plantemæssig sammenhæng spiller faktorer ind som sammensætning af gødningsstofferne og dermed også hvor godt planterne kan optage de fornødne gødningsstoffer, de forskellige stoffer er nemlig afhængige af hinanden og mangler der et stor, så kan det sagtens betyde at planterne vil optage langt mindre nitrat end hensigten var eller er....

hanse — 27. november 2011, 08:05

Pyyyyha

Det godt nok lidt af nogle mundfulde, men meget lærerigt 🙂

Jeg arbejder stadigvæk på at købe et no3 testsæt hos min lokale fiskepusher. Får bedsked imorgen, ellers køber jeg et på nettet. Jeg vil holde mig til at prøve at måle. Også fordi at nu er jeg da mere nysgerrig/intreseret for at finde ud af hvordan det står til.

Angående mine `` hullede`` javabregner, så vil jeg se om jeg står overfor et akut vandskift, når jeg får målt min no3.
Jørn Ullits skriver at et vandskifte tilfører ny gødning til planterne, så måske kan jeg slå to fluer med et smæk. Og gødning kan sagtens være problemmet. Jeg har nogle valsinerier giganta, som vokser som bare pokker, og derved bruger de en masse gødning.

Jeg har noget Tetra FloraPride plantegødning. Det kunne måske også være et forsøg værd at tilsætte.

Jeg vil sende billede/billeder af bregnen senere idag. Måske det kan give anledning til lidt yderligere kommentarer.

hanse — 27. november 2011, 11:34

hanse — 27. november 2011, 11:38



Jeg indrømmer at jeg godt lige kunne ha´ pudset glasset forinden 😮

USB_akvariegødning — 29. november 2011, 21:57

jo, jeg har set bedre billeder...
men med højde for billedkvaliteten er der ikke umiddelbart noget der stikker i øjnene med dine planter...

kejak — 29. november 2011, 22:03

Den plante Hanse viser, hvis roden på den er sort er den så rådden?

Læste at den ikke måtte begraves for dybt, og egentlig havde bedst af at sidde på rod.
Og gæt hvad jeg gjorde 😛 men er den til at redde så??

USB_akvariegødning — 29. november 2011, 22:25

Hvis roden er blevet blød, så går det den forkerte vej, men de er nu rimeligt robuste javabregnerne, så de tåler en del... men som nævnt er den blevet blød, og der stadig er en del der er fast, så klip det bløde væk og kasser den del af planten, klip lidt af det friske med på begge sider og forsøg med det faste materiale, så er det muligt at du får flere planter ud af det... men har det bredt sig med forgiftning gennem planten så står den ikke til at redde... men det er da et forsøg værd...

hanse — 30. november 2011, 17:17

#21

Her er et billede af hvor hullerne/pletterne er mere tydelige. Måske det giver et bedre indtryk af hvad jeg mener .

No3 sæt er bestilt hos Akvarie West idag, glæder mig til måle når det ankommer på matriklen.

hanse — 1. december 2011, 16:31

Så kom no3 sættet ind af døren.

I sættet er værdierne oplyst i mg/l. Så jeg vil bede jer om i efterfølgende indlæg at bruge den betegnelse, hvis det er muligt, og ikke for meget forlangt. Alle de nuller Uha, uha 🙂

I lysstofskærets uklare lys( har pudset brillerne ) har jeg målt mig frem til en no3 værdi, der ligger imellem 25 mg/l og 50mg/l. Det ser ud til at være lidt nærmere 25 mg/l end 50mg/l.

Tænker på at det nok havde været mere korrekt at måle, når der er dagslys. Så er det nemmere at se farvekoden.

Men hvad mener I om værdien ?
Udfra hvad jeg kan læse mig frem til i denne tråd, så ser det ikke ud til at være alarmerende.

Jeg har ikke skiftet vand inden jeg målte, så det er 6-7 måneder siden sidste vandskift.

KimJ — 1. december 2011, 17:28

#25
Testen for NO3 kan være vanskelig at se, men det lyder ikke helt tosset med et NO3 indhold på lidt over 25 mg/l (eller 25 PPM, det er samme værdi).

hanse — 1. december 2011, 19:54

#26
Det du skriver glæder mig rigtigt meget. Tak for det 🙂

Håber at Carsten From også læser det her og kommer med en kommentar.

USB_akvariegødning — 1. december 2011, 20:01

ja, når værdierne ligger dernede er det ikke alarmerende og det er fine værdier for planterne ...
men hvis de planter du har overvejende er javabregner, så vil du kunne fremme reduceringen af nitrat ved at introducere nogle planter der er noget mere hurtigtvoksende end dem, javabregnerne er meget nøjsomme og har en minimal omsætning ligesom Anubias ...

hanse — 2. december 2011, 11:08

#28

Jeg har Vallisneria gigantea til at trække det store læs. De vokser som bare p.....

De har også helt sikkert en stor del af æren for at jeg kan undgå vandskift.

Bruger #381101 — 2. december 2011, 11:36

Selvom nitraten er så lav, så mener jeg stadig at det er en god idé med vandskift.

USB_akvariegødning — 2. december 2011, 14:23

Det der kan ske ved det, er sådan set at der bliver opbrugt visse næringsstoffer og det påvirker på sigt den osmotiske balance mellem fisk og vand, de er nemlig eet så at sige... planterne forbruger næringsstofferne og tilfører du ikke nyt ved et vandskifte eller gøder med en gødning der indeholder disse stoffer, så vil de klart blive opbrugt, det drejer sig især om magnesium og Calcium, så jeg vil holde med Carsten i det her, især hvis du ikke gøder med disse stoffer så er det en god ide at give et vandskift i ny og næ, så længe du ikke kan se nogle mangler hos planterne så burde det gå, men ellers ville jeg give et vandskifte hver 3die måned eller noget i den dur, du behøver ikke skifte mere end 25% det burde være nok til at tilføre de stoffer som planterne har optaget i det mindste sålænge du anvender det setup du har nu...

Jeg har selv et jeg kører på den måde, der bliver dog ikke foretaget vandskifte overhovedet og det er der ikke blevet i 3 år, det er dog et åbent akvarium, så der er en del fordampning og det fordampede erstattes af alm. ledningsvand, men jeg tilfører så også en smule gødning, der varetager den side af sagen... men de guppy jeg har deri, trives fint ...

hanse — 2. december 2011, 16:26

Jeg ved altså ikke om jeg skal foretage det vandskift ?????
Måske på sigt.

Jeg kan godt forstå at der ikke bliver tilført stoffer som magnesium og calcium. Jeg har googlet deres navne og er stort set med på hvad det er. Jeg kan også godt forstå at de bliver opbrugt på et tidspunkt, da de er en del af planternes gødning.

Fordampningen er meget lille hvilket indebærer at tilføringen af nyt vand er meget lille. Et forsigtigt bud vil være 2-3 liter om måneden i akvariet. Det er forøvrigt et 250liters.

Forbruget af calcium kan medvirke til en lidt laveve PH ( bufferefekten ) det mener jeg ikke kan skade, da det er meget lidt.

Planterne i akvariet er:

Limnophila sessiliflora
javabregne
Vallisneria gigantea
Anubias Nana

Borset fra min javabregne med hullerne, så vokser de andre planter fint og er helt grønne. De ser ikke ud til at mangle noget.

Til Jørn Ullits
Jeg har prøvet at tage et et billede med nypudsede glas, og gjordt hvad jeg kan for at få billedet så godt som muligt af min javabregne. Jeg vil bede dig om at kigge en ekstra gang, og fortælle mig om du stadigvæk mener at den er ok. Hvis du mener at den ser fin ud, så er det godt nok for mig, men den er mit eneste ankepunkt i mit akvarie.



Den kan måske lide under manglende vandskift ?

USB_akvariegødning — 2. december 2011, 16:46

Såvidt jeg kan se, så fejler din plante ikke noget, jeg synes dog stadig at den har lidt lyse blade og det kan skyldes netop magnesium, for er der ikke tilstrækkeligt magnesium kan planten ikke optage f.eks. jern ... det kan så også udelukkende være det sidste der er lidt af en mangelvare, men du kan teste det af ved at give en smule mkrongødning, så skulle den gerne blive lidt mørkere i farven i løbet af en 3 uger vil jeg tro...
men det er svært at sige ud fra et billede om det er det ene eller det andet... der er også stor forskel på hvor meget magnesium der er i dit vand .. nogle steder ligger magnesium ret lavt og andre steder ligger det højt, jo lavere det ligger jo hurtigere bliver det selvfølgelig opbrugt... jern er altid lavt, derfor er det en god ide at give en smule mikrogødning..

Calciums betydning skal man ikke tage fejl af, det er normalt det stof der er mest af i vores hanevand, men det kommer lidt an på hvor man bor og så skal man ikke vide sig velforvaret, jeg har indenfor samme år oplevet et drastisk fald i Calcium i det vand jeg får leveret og vandværket har ikke noget svar.. Calcium dropper her fra ca. 90 til 16 mg/literen eller ppm som det også kaldes, det er et skidt... og magnesium steg fra 8 til 23... det er lidt usædvanligt at have så lidt Calcium i vandet og flere af mine planter begyndte da også at vise symptomer, så 2 gange indenfor et år har jeg været nødt til at tilføre Calcium for at tilgodese planterne...

Hårdheden vil falde en smule ved at der bliver forbrugt Calcium, men bufferen i vandet er som oftest karbonat og bikarbonat, det vil ikke blive påvirket af den årsag.

hanse — 3. december 2011, 08:23

Jeg har tænkt mig at gå lidt drastiks til værks.

Det er som sagt et 250 liters, så et slag på tasken, så er der omkring 200 liter vand i det.

Jeg vil så skifte 50 liter her i wekeenden. Mine tanker går på, at så kan jeg nemmere se en eventuel forandring på fisk/planter efter vandskiftet.

Jeg vil så holde et skarpt øje med fisk/planter det næste stykke tid, for at se om noget ændrer sig.

Men hvor længe ?
Jeg selv tænker på at hvis der ikke sket noget inden for 2-3 uger så vil der ikke være nogen forandring.

Det er så bare lidt ægerligt at jeg ikke ved hvor meget Calcium/magnesium der er i det vand jeg tilfører.

Plantegødning vil jeg udelukke i `forsøgsperioden´, da jeg ikke brugte det før. En ting af gangen,og se hvordan det går.

USB_akvariegødning — 3. december 2011, 08:40

Hvis det har en værdi for planterne, så vil du kunne spotte det på bladfarven,, som nævnt synes jeg de virker lidt lyse i det.. men det kan godt tage et stykke tid, fordi Microsorum netop er langsomtvoksende, vil det også tage lang tid før forandringerne evt. indtræder, så om 2-3 uger er nok er nok lige i underkanten vil jeg tro... for det første nye blad der kommer kan du ikke rigtigt regne,men nummer 2 skulle gerne have stået under de mulige bedre betingelser for planten..

hanse — 4. december 2011, 06:15

Jeg vil så holde specielt øje med blad nr. 2, og lade det bestemme hvor lang tid at forsøgsperioden skal køre.
Du mener så ikke at vandskiftet kan have gunstig indflydelse på mine nuværende planter, men kun på nye skud/blade ?

Vandskiftet foretager jeg idag.

I næste wekeend er jeg tilbage med lidt om hvordan det står til, hvis der ikke sker noget i mellemtiden.

Jeg må indrømme at jeg er meget spændt på det her, så foreløbig mange tak til jer herinde der fik mig på sporet.

hanse — 11. december 2011, 06:25

Der er som ventet ingen synlige forskel på hverken fisk eller planter endnu.

Jeg skylder at skrive at javabregnen står tæt på lysstofrøret. Det er derfor at den ser så lys ud.

Den er mere mørk i virkeligheden.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.