54L akvarie kun med planter?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

zybzo — 19. oktober 2007, 15:21

Hej allesammen...

Jeg faldt for et tilbud hos Plantorama som havde et 54Liters akvarie startsæt samt 5 planter for 100kr som jeg havde tænkt mig at bruge som karantæne og til yngel fra mit 240liters.

Men så har jeg bare et problem... da jeg går på skole fra nu til jul, bor jeg på skolehjem og er derfor ikke hjemme andet end i weekenden...
det store akvarie har jeg fodder automat til at passe men vil ikke ud og købe flere af dem hvis jeg kan slippe.

Så spørgsmålet er om jeg kan starte den lille 54liters op uden fisk men kun med planter og lade det stå kun med planter fra nu og så til jul altså et par måneder overvejer om det er et problem at der ikke er fisk og dermed ikke så meget kvælstof og andet næring men blot evt. lidt gødning?

Vil ikke starte det op nu hvis ikke i tror at planterne kan passe sig selv uden fisk indtil jul!

Mvh. Og på forhånd tak

Kasper - ZybzO

Jon-Kvikkid — 20. oktober 2007, 23:45

Det kan du. hvis du vil gøre det nemt for dig selv så ligger du et lag lergødning i bunden så dine planter har noget at vokse af (det gælder også hvis du har fisk i akvariet). undgå hurtigtvoksende planter og dæk lidt af for lyset i starten, bare indtil at dine planter begynder at sætte nye blade. Lav også hyppige vandskift i starten for at få det næring ud af akvariet som der er sivet op fra bundlaget.

Lihn — 21. oktober 2007, 01:26

Hvis du vil have bare en lille smule dyr i, så kunne du komme et par rejer i. Rejerne lever af alger i akvariet, så hvis der ikke er for mange i, så vil de sagtens kunne gå og hygge eventuelle alger, indtil du kommer hjem, uden at skulle fodres.. 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.