Nyt havebassin og ørreder

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

mikkel123 — 18. december 2011, 16:34

Hej

Jeg har et havebassin på 100000 liter vand. Hvilke fisk kan være der i?
Kan der være små ørreder?

Manio — 18. december 2011, 17:44

ørreder kræver meget ilt i vandet

AndersGS — 22. december 2011, 11:19

Ørreder sviner enormt meget i vandet, da de er rovfisk. Som Manio skriver kræver de også meget ilt.

Dette er en af grundende til at ørreddambrug altid er i forbindelse med åløb, da man på denne måde altid sikrer frisk, rent og iltrigt vand.

Så til en havedam kan de bestemt ikke anbefales.

AndersGS — 22. december 2011, 11:21

Mht. til fisk der kan gå der i, så må man sige at med 100000 L så er der frit slag på alle hylder ift. de gængse slægte af havedams fisk.

Fx.

Koikarper
Guldfisk
Stør
Sterlet
Karper
osv.

mikkel123 — 25. december 2011, 00:53

Hvilke muligheder er der med iltning? Det må gerne ikke bruge ret meget strøm!!!!

SogneprQsten — 25. december 2011, 02:57

Hvad med suder og skaller ?🙂

hanse — 25. december 2011, 06:49

#5
Planter producerer ilt, men hvor meget er ikke til at sige. F.eks åkander, dunhammer og siv.

Et springvand vil være godt til at ilte med, da det bryder overfladen.

Hugo — 25. december 2011, 10:12

Med hensyn til, hvor meget en fisk sviner, bør man vel kikke meget nøje på antallet af fisk ?🙂

lab — 25. december 2011, 10:27

#7:
"Planter producerer ilt, men hvor meget er ikke til at sige. F.eks åkander, dunhammer og siv."

Ja, men lige præcis de planter du nævner giver kun ilt til atmosfæren, ikke til vandet...

mikkel123 — 26. december 2011, 22:57

Hej

Jeg har bare hørt at skaller og sviner meget og er skidtfisk

SogneprQsten — 26. december 2011, 23:40

Tjo, de sviner vel som de gør.
Uanset hvad kræver det ordenligt filter.
Skidt fisk? Som lystfisker jo.
Men som hobbyist nah, hvorfor skulle de være det?

Hugo — 26. december 2011, 23:48

100m3 vand, med beplantning vil kunne tage en nogen fisk uden filter, ellers ville der jo ikke findes fisk i vores små naturlige vandhuller.

Eks. 16 kvm beplantet med gul iris eller dunhammer, kan filtrere vandet fra en husstands 3kammer septitank, året rundt:)

darklord — 27. december 2011, 00:20

jeg har haft gråskaller(det som normalt bliver kladt skaller,både som akvariefisk og som havedamsfisk.Fangede dem med et sommerfuglenet,da de var helt små og havde dem i et akvarie indtil de blev for store,derefter blev de sat ud i havedammen.Rent udseendemæssigt kan de sagtens følge med mange akvariefisk

hanse — 27. december 2011, 07:22

#9

UPS *rødmer*

Men så andre planter der producerer ilt til vandet.

mikkel123 — 2. januar 2012, 15:02

Jeg har fundet af at jeg vil have guldfisk, guldemder og græskarper. Hvad skal jeg have af filter/ pumpe eller luftpumpe og skal den køre hele tiden?

Hvor mange skal jeg have af hver????

K-_Christensen — 2. januar 2012, 16:04

smid en flok skaller i og sæt et par gedder i til at holde dem nede 🙂

Jawbreakingtrucker — 17. februar 2012, 23:23

[citat]smid en flok skaller i og sæt et par gedder i til at holde dem nede 🙂[/citat]
Det skal være en STOR flok skaller, ellers udrydder gedderne dem og derefter hinanden så der til sidst kun er EN gedde tilbage! - den største!!

Pseudo — 18. februar 2012, 14:34

Jeg ville lave et vandhulsakvarie og have det i havestuen. Så tog jeg en rive og høstede planter i et gadekær, og så ventede jeg til skulle fange levende til mine andre akvarier. Men pludselig myldrede det med guldfiskeyngel i mit vandhuldsakvarie. Jeg knoklede hele sommeren med at skaffe mad til den store familieforøgelse. Om efteråret røg de tilbage til gadekæret:D

mobe31 — 18. februar 2012, 14:40

# 18 græskarperne æder planterne og du ser dem aldrig da der ikke er farve på dem.

AndersGS — 20. februar 2012, 08:49

[citat]# 18 græskarperne æder planterne og du ser dem aldrig da der ikke er farve på dem.[/citat]

Albinogræskarper findes..

catfish — 20. februar 2012, 13:07

[citat]Jeg har fundet af at jeg vil have guldfisk, guldemder og græskarper. Hvad skal jeg have af filter/ pumpe eller luftpumpe og skal den køre hele tiden?

Hvor mange skal jeg have af hver????[/citat]

Jeg synes du skal genoverveje guldfiskene. De er rigtigt gode til at yngle og blive til mange, og så får du store problemer med at holde vandkvaliteten. I sådan en stor dam er det svært at kontrollere bestanden.

Har du en form for filter på og / eller luft?

Hvis ikke, så kan du måske, afhængig af dit budget, overveje at bygge et filter selv, evt. ud af et par palletanke.

Noget det kan spare meget strøm er at bygge havedammen med bunddræn eller sidedræn, og så have filteret niveau med selve dammen, så du ikke skal løfte så meget på vandet, det koster meget pumpeeffekt at løfte vandet en meter op til et filter.

Ang. ørreder, så kan det helt sikkert godt lade sig gøre i 100.000 liter, men dammen skal være dyb for at de kan klare vinteren, også selv om du nok har en luftpumpe på. De har for den sags skyld også brug for meget dybde om sommeren, hvor vandet ellers hurtigt kan blive for varmt og iltfattigt. Hvor dyb er den?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.