Blå(?) Mickey Mouse Platy

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Ørsted — 15. januar 2012, 08:51

Hej med jer,

Min datter har netop købt en han og en hun, i blå. -Troede vi. For det var de i hvert fald i akvariet hos forhandleren og da de kom i posen. Da vi kom hjem og hældte dem i akvariet herhjemme var de hvide og det er de stadig.

Er der nogen, der kan give mig en fornuftig forklaring på det? *blink*


Pft :-)

Ørsted — 17. januar 2012, 00:25

Vi var forbi forhandleren, hvor vi købte vores fisk og spurgte ind til førnævnte undren. Fiskene viste sig at være blå i butikkens akvarium pga. dets belysning *doh*

Jeg har forståelse for, at de varene skal præsenteres indbydende og bedst muligt i udstillingen, men når en 7 årig specifikt udtrykker ønske og udpeger 2 specifikke fisk pga. deres blå farve undrer det mig meget, at man ikke gør opmærksom på, at de rent faktisk ikke er blå, men sølv/hvide/blege.

Min datter blev utrolig skuffet, da hun var meget forhippet på flotte blå fisk, så nu er vi på jagt efter flotte blå fisk, i en størrelse lidt større end rød og blå neonfisk.

Forslag modtages med kyshånd :-)

Pft

Hrymf — 17. januar 2012, 00:53

Guppyer er rigtig flotte fisk som kan fås i blå, og rigtig mange andre farver også, hvad angår platy, har jeg nu også set dem i en slags blå farve, men de er nok mere beige end blå, som i selv fandt ud af. Ellers findes der mange andre flotte platy farver.

rene-rasmussen — 17. januar 2012, 01:41

det kan jo evt være jeres lys / bundlag (reflektore her) i mange butikker er der fuld knald på farverne, simpelthen for at sælge det 😛 og hvis i har købt et startersæt (hvilket jeg kunne forstå andet sted) så er det ikke sikkert det rør der er i der fremhæver dem ligeså godt som i butikken..

Når det så er sagt, så tror jeg mere på måske lidt stress, synes mine platy'er har været meget påvirkelig.. specielt da jeg fik dem hjem, men især ved ombygning eller når jeg roder rundt i akvariet, det bryder de sig bestemt ikke om, og kan sagtens falme rimelig meget 🙂

stk23 — 17. januar 2012, 11:34

Der findes nu blå platy har lige selv været ude og købe da min søn havde samme drøm om blå fisk:)

Ørsted — 17. januar 2012, 13:23

[citat]Guppyer er rigtig flotte fisk som kan fås i blå, og rigtig mange andre farver også, hvad angår platy, har jeg nu også set dem i en slags blå farve, men de er nok mere beige end blå, som i selv fandt ud af. Ellers findes der mange andre flotte platy farver.

[/citat]

Enig, jeg synes også der findes mange flotte guppyer, men dem synes hun desværre er for kedelige. -Iøvrigt har hun også en kampfisk, så det går ikke.

Og det skal være blå (damen er meget bestemt heromkring) Faktisk allerhelst en klovnefisk, selvom den ikke er blå, men det er jo en saltvandsfisk. Det er tydeligt, at specielt pigerne her er meget inspireret/præget af Disney mv. tegnefilm. Ønskerne går meget på kraftige flotte farver og ikke for små fisk.

MiaC — 17. januar 2012, 13:30

Hvad med zebrafisk?
De har nogle flotte blå striber.

Ørsted — 17. januar 2012, 13:32

[citat]det kan jo evt være jeres lys / bundlag (reflektore her) i mange butikker er der fuld knald på farverne, simpelthen for at sælge det 😛 og hvis i har købt et startersæt (hvilket jeg kunne forstå andet sted) så er det ikke sikkert det rør der er i der fremhæver dem ligeså godt som i butikken..

Når det så er sagt, så tror jeg mere på måske lidt stress, synes mine platy'er har været meget påvirkelig.. specielt da jeg fik dem hjem, men især ved ombygning eller når jeg roder rundt i akvariet, det bryder de sig bestemt ikke om, og kan sagtens falme rimelig meget 🙂[/citat]

Jeg er ikke i tvivl om, at det har noget med vores udstyr kontra butikkens at gøre. Den tanke havde jeg bare slet ikke tænkt. Jeg tænker, at det umiddelbart må være til at finde en fisk, der af natur har den rette farve, uden man skal gøre brug af diverse udstyr? I dette tilfælde en flot blå farve.

Min første tanke, da vi opdaget det, gik også på stress eller lign. og håbede på, at farven måske ville komme tilbage. De ser umiddelbart ud til at have det rigtig godt nu, men har kun et meget svagt blåligt skær. Dog mere end tidligere, så der er du nok inde på noget :-)

Ørsted — 17. januar 2012, 13:35

[citat]Der findes nu blå platy har lige selv været ude og købe da min søn havde samme drøm om blå fisk:)[/citat]

Er de også blå udenfor akvariet? (da de bare var i posen). Og hvor kraftig blå er det lykkedes dig at finde dem i? :-)

MiaC — 17. januar 2012, 13:37

http://www.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10822
Tag et kig på zebrafisken.


#9 Platy´er har jeg kun set med et skær af blå, aldrig i kraftige blå farver.

Ørsted — 17. januar 2012, 13:46

[citat]http://www.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10822
Tag et kig på zebrafisken.
[/citat]

Orv ja, den ser flot ud :-) Den må jeg vise hende. Kunne dog godt forestille mig, hun synes, at den er lidt for "lille" i kraft af, at den også er meget smal, modsat platyen, der virker som en noget større fisk.

Mange tak for inputs #thumbsup

Hrymf — 17. januar 2012, 14:07

Tror desuden der findes en ferskvandsfisk der ligner klovnfisken rigtig meget, kan bare desværre ikke huske navnet. Måske en anden kender til den. Er dog ret sikker på det er en cichlide af en art.

Bailey123 — 17. januar 2012, 14:37

" 10 ... mine er da ret blå vil jeg sige 😀:D http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1331642

Mr.Frog — 17. januar 2012, 16:13

Hvilken str er akvariet ?
Kig på denne, den findes i flere farve varianter.
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/foto/?ArtID=10790

Eller her.
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10898

Ørsted — 17. januar 2012, 17:27

[citat]Tror desuden der findes en ferskvandsfisk der ligner klovnfisken rigtig meget, kan bare desværre ikke huske navnet. Måske en anden kender til den. Er dog ret sikker på det er en cichlide af en art.[/citat]

Lyder spændende. Sig endeligt til, hvis du kommer i tanke om navnet på den :-)

Ørsted — 17. januar 2012, 17:29

[citat]" 10 ... mine er da ret blå vil jeg sige 😀:D http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1331642[/citat]

Ja, de må da siges at være blå. -Men er de også det uden light enhancement i lysstofrøret?

Ørsted — 17. januar 2012, 17:41

[citat]Hvilken str er akvariet ?
Kig på denne, den findes i flere farve varianter.
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/foto/?ArtID=10790

Eller her.
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10898[/citat]

Akvariet er kun på 54 liter. Men dværgguramien kan jeg se ikke bliver meget mere end 4-7 cm, hvilket vel så burde kunne gå an? I artsbeskrivelsen her på sitet står der godt nok min. 80 liter, men både hun platyen og den sorte hun sphenox bliver mindst lige så store, lidt større end da, og dem har vi fået anbefalet af forhandleren til netop 54l?

Betta Splendens har de en af i forevejen, så det går ikke. Ærgerligt, at de ikke kan sammen, for her er der godt nok rig mulighed for at lave nogle flotte farvesammensætninger af forskellige fisk.

MiaC — 17. januar 2012, 17:46

Jeg ville ikke sætte gurami og Betta splendens sammen. Gurami´er kan ligesom kampfisken være en bandit, så sandsynligheden for at kampfisken ville få nogle gevaldige tæv er forholdsvis stor.

Ørsted — 17. januar 2012, 18:01

[citat]Jeg ville ikke sætte gurami og Betta splendens sammen. Gurami´er kan ligesom kampfisken være en bandit, så sandsynligheden for at kampfisken ville få nogle gevaldige tæv er forholdsvis stor. [/citat]

Nå for søren - ja det går ikke så. Troede ellers, at det godt kunne gå, da den i artsbeskrivelsen beskrives som fredelig overfor andre fisk, udover artsfæller. -Men jeg kan da godt se, at de begge er labyrintfisk, hvilket jeg går udfra må betegne dem som artsfæller.

MiaC — 17. januar 2012, 18:07

#19 Ja de er som oftest fredelige, men sjældent søde ved kampfiskens store flotte finner.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.