Scalereæg - hvem bestemmer hvor?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Fjumsegumse — 15. januar 2012, 22:09

To af mine scalarer har dannet par, og haft æg på en plante. Da jeg er træt af at det går ud over planterne, har jeg lånt en kegle til formålet. Men det virker som om de er fuldstændig ligeglad med keglen. Kan jeg "bestemme" at de skal bruge keglen ved at flytte dem til et andet akvarie når de er klar til at lægge æg igen?

Svend Erik — 15. januar 2012, 22:15

Hvis du skal bestemme, så er der ingen planter i akvariet, og så kan de alligevel finde på at bruge glasset

Fjumsegumse — 15. januar 2012, 22:27

Tror de andre beboere ville blive ked af at jeg fjermede planterne... 😉 Derfor overvejede at flytte dem til det lille akvarie for at lægge æg og flytte keglen med. De har kun haft æg en enkelt gang, men det skulle nødigt blive en dårlig vane at bruge planterne..

JohnnyNr5 — 16. januar 2012, 01:05

[citat]Tror de andre beboere ville blive ked af at jeg fjermede planterne... 😉 Derfor overvejede at flytte dem til det lille akvarie for at lægge æg og flytte keglen med. De har kun haft æg en enkelt gang, men det skulle nødigt blive en dårlig vane at bruge planterne..[/citat]

Det du kalder en dårlig vane, er så det vi der påstår at vide en ting eller tre om scalarer kalder naturlig adfærd. Sådan gør de også i naturen. Man kunne derfor med nogen ret vende pegefingeren 180 grader, og spørge til hvornår din dårlige vane med at ville ændre på dine fisks natur ændres 😉

..men jo.. Det er set et utal af gange at folk gør som du beskriver. Om æggene så havner på den grimme kegle, akvariets sider eller en pumpe, må tiden vise. Du kan ikke tvinge dem til at elske keglen.

Svend Erik — 16. januar 2012, 11:43

Tag og flyt det par scalare over i et akvarium for sig selv og lad dem passe æg og unger selv, det er spændende at se den yngelpleje de kan diske op med. Hvis der er flere muligheder for hvor larverne kanvære så kan larverne flyttes både 3 og 4 gange i døgnet.
Men du skal forvente et par forsøg før det lykkedes at klække æggene.

blizzie — 16. januar 2012, 14:33

Holder også på de som udgangspunkt skal have lov at passe æg selv.. Hvis de fjerner dem gang på gang kan det jo også være vandet som får æggene til at skimle så fiskene derfor fjerner dem selv!

Mine scalare lærte aldrig at passe det selv eneste gang hvor det lykkedes havde jeg taget dem i et lille akvarie med elefantfod og det der.. Mine scalare havde dog ingen problemer med at forsvare æggene så andre ikke åd ynglen! Kommer self an på hvor meget plads og hvem de går sammen med og sådan 😉

Er det meget slemt at skulle klippe et blad af din plante? Vokser vel et nyt ud igen? 🙂

Mvh Lars

Fjumsegumse — 16. januar 2012, 16:16

He he #4 - regnede med sådan en kommentar 😉
#5 - Planen er klart at forældrene skal passe æggene, det er jo en del af deres (fasinerende) natur. Jeg sætter gang i det lille akvarie, og flytter, om 3-4 dage, forældre over, sammen med flere steder de kan sætte æggene. Tak for hjælpen!! 🙂

Svend Erik — 16. januar 2012, 18:52

Du kan ikke "nøjes" med et lille akvarium, mindst 128 liter til parret og gerne større. Og husk så lige at et stort kuld kan være 400 - 500 unger på en gang, det vil kræve 1000 liter vand inden de er salgsklare.
Det er ikke sikkert at der bliver så mange unger, men jeg har prøvet for en del år siden. De 2 sidste kuld hvor jeg har antal er 110 - 120 af gangen, de vil gerne have 250 liter vand inden de er klar. Prøv at kigge billeder http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1310563 i indlæg 8 og der er efterfølgende nogle unger der er døde.


Men held og lykke med dem

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.