Gyrodactylus, klisterhale.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

anmø — 29. januar 2012, 16:00

Jeg har nu brugt det meste af weekenden på at opklare mysteriet om, hvorfor mine platyer og mollyer dør, tilsyneladende uden grund.

Akvariet er på 160 l, og der er også blå gurami og blå tetra, + en hel masse rcs. Jeg har været ekstra flittig med vandskift, og har målt vandværdier hver dag i 14 dage. Alt ser fint ud, så jeg var da ved at blive gråhåret over at mine fisk døde.

Idag har jeg så fundet nogle gamle tråde om gyrodactylus, og det passer præcis på mine fisk. Jeg havde jo observeret, at det kun var de levendefødende der blev syge. De klapper finnerne sammen, bliver udmagrede og lægger sig til sidst på bunden.

Behandlingsmuligheder skulle være Omnipur, Vermox eller Flubenol.

Mit spørgsmål lyder egentlig om det ville være bedre at aflive fiskene? Jeg har 7 platyer og 1 molly tilbage, så jeg tænker medicinen vil være dyrere end fiskene. Men hvad med de andre fisk, kan de også få sygdommen? Hvis de kan, er jeg jo nødt til at putte medicin i akvariet.

For nogle mdr siden startede jeg akvariet forfra, fordi jeg blev ved at have sygdom. Så jeg tænker selvfølgelig på, om det er et levn fra tidligere, da jeg aldrig har kunnet holde liv i de ungefødende tandkarper...

anmø — 29. januar 2012, 19:41

Slet ingen der har erfaring med sygdommen, og et bud på om jeg skal aflive eller behandle?

anmø — 30. januar 2012, 06:30

Ingen kloge hoveder?

p4350 — 30. januar 2012, 07:47

behandler du ikke, vil Gyrodactylus jo stadig være i akvariet. Jeg vil vælge at behandle uanset. Men var jeg dig, ville jeg da finde ud af kilden til sygdommen, når nu du aldrig har kunne holde liv i dem. Hvor tit laver du vandskift?

brib — 30. januar 2012, 07:50

#1: Drop Flubenolen - den har ingen virkning på klisterhaler , og laver kun mere skade end gavn .

Alt det vandpjaskeri er spild af tid , og er iflg. min erfarring kun medvirkende til at fiskene får det dårligere - Der ligger et par opskrifter hvor jeg har brugt PH sænkning med rimeligt stort held, at de så ikke er godkendt af de virkelig "hardcore" Guppyfolk , er deres problem . Men hos mig har det virket fint .

anmø — 30. januar 2012, 08:58

Jeg skifter ca. 25-30% en gang om ugen. Og jeg synes faktisk de får det dårligt hver gang...

Brib, hvor finder jeg pH-opskrifterne? Og skal jeg stadig medicinere?

Da jeg startede akvariet forfra for nogle mdr. siden, aflivede jeg fiskene og kogte alle sten og dekorationer, samt filtermateriale. Men der kan selvfølgelig have siddet noget slemt i slangerne. Og ja, jeg ved godt at jeg også har dræbt alle de gode bakterier med den omgang*skeptisk*

Fiskerne — 30. januar 2012, 09:27

[citat]#1: Drop Flubenolen - den har ingen virkning på klisterhaler , og laver kun mere skade end gavn .
[/citat]

Kunne det ikke være samme omgang som vi lige har været igennem? (rød gatorm). Du ledte jo os på sporet.

Her så fiskene også fuldstændig afmagrede ud, døde en efter en, og halerne klappede sammen. Vi var heldige at finde behandlingsmidlet Levaject, (her kræver det en god dyrlæge). Og nu har vi da haft 1½ døgn uden dødsfald.

anmø — 30. januar 2012, 11:17

Det lyder godt nok som samme sygdom. Jeg håber det bedste for jer, for det er altså rigtig kedeligt at se sine fisk dø på stribe. Det var jo ikke lige det vi drømte om, da vi blev akvarieejere..

Jeg har købt Omnipur og startet behandling. På indlægssedlen står der hvor meget der skal tilsættes, men ikke noget om hvor mange gange. Kun, at man skal filtrere over aktivt kul og gentage behandling, hvis der ikke er bedring i løbet af 7 dage. Så jeg går ud fra det er en 1-dags behandling.

For god ordens skyld vil jeg lige sige, at Omnipur er taget af hylderne i butikkerne. Det er blevet forbudt, da akvariefisk fremover er at betragte som køer, grise osv. Dvs vi skal tage fisken under armen og smutte forbi dyrlægen fremover:D

brib — 30. januar 2012, 11:34

[citat]Jeg skifter ca. 25-30% en gang om ugen. Og jeg synes faktisk de får det dårligt hver gang...

Brib, hvor finder jeg pH-opskrifterne? Og skal jeg stadig medicinere?

Da jeg startede akvariet forfra for nogle mdr. siden, aflivede jeg fiskene og kogte alle sten og dekorationer, samt filtermateriale. Men der kan selvfølgelig have siddet noget slemt i slangerne. Og ja, jeg ved godt at jeg også har dræbt alle de gode bakterier med den omgang*skeptisk*[/citat]

Du får en pb - for hver gang jeg kommer med et par gode tips , er der nogle guppyfolk der giver mig et par over "nakken " :-)

anmø — 30. januar 2012, 14:11

Jeg venter spændt så.

Hvis der er nogen der har erfaring med Omnipur, vil jeg være glad for at få be- eller afkræftet om det er en 1-dags behandling.

anmø — 31. januar 2012, 11:08

Jeg håber stadig, at der er nogen som har erfaring med Omnipur. Indlægssedlen er mildest talt ikke særlig fyldestgørende. Der står f.eks ikke noget om fodring i medicin perioden. Platyerne er halvstore unger, så jeg ved da ikke lige om de kan klare 7 dage uden mad.?
Og kan det virkelig passe, at lyset skal være slukket i en uge? Her tænker jeg mest på planterne, og så er det jo også svært at se om der ligger døde fisk.

brib — 31. januar 2012, 11:34

#11 : pb sendt :-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.