God størrelse akvarie til yngelopvækst?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Meng — 12. april 2012, 17:35

Jeg har en stak Kribensis-yngel, der på et eller andet tidspunkt skal flyttes fra selskabsakvariet de går i nu. De har været fritsvømmende i en uges tid snart, og forældrene passer godt på dem endnu - men har læst at på et tidspunkt bliver de overladt til sig selv, og jeg er sikker på at mine andre fisk glæder sig til dén dag *skeptisk*
Jeg har derfor kig på et mindre akvarie til ynglen, min akvariehandler synes et starterakvarie på 37 liter er nok - jeg selv hælder mest til at købe et brugt 100 liters, da jeg er bange for at det lille bliver for småt ret hurtigt i opvæksten - især hvis jeg er så heldig at forældrene bliver ved med at holde ungerne i live som de har gjort hidtil, der er ca. 50 stk.
Hvad siger I, 37 liter eller 100 liter??🙂*uhh*

lul1971 — 12. april 2012, 18:07

Jeg synes også umiddelbart 37 lyder af lidt. Men det kommer vel også an på hvor store de skal være før du skiller dig af med dem? Hvis reglen om 1 cm fisk pr liter vand gælder, kræver 50 fisk a 2 cm ialt 100 l vand. Men mon ikke de er større for de er salgsklare? Til gengæld ser man måske lidt igennem fingre når det drejer sig om yngel under opvækst.
Jeg går selv og tumler med de samme tanker, da jeg har ca 80 stk pansermalleyngel i en plastikkasse 😛

Meng — 12. april 2012, 19:15

Ja og hvor mange er der tilbage om 14 dage...😉

Derfor kunne jeg godt tænke mig lidt input fra dem herinde der er "gamle i gårde" angående yngel og pleje heraf.🙂

mobe31 — 12. april 2012, 19:27

37 ltr er ikke meget plads at vokse på, 100+ lyder mere fornuftigt

KTR — 12. april 2012, 19:51

Uden at kende til Kribensis yngel vil jeg tro at de skal fedes godt og grundigt op ligesom mbuna yngel. Dvs at i opvæksten bliver der fodret kraftigt og så er 37 liter ingenting. Jeg ville gå efter et brugt 100 eller 128 liters eller hvad du nu falder over i den størrelsesorden. Så kan du også altid sætte en skillevæg i hvis du for brug for at flytte en fisk eller holde flere kuld adskilt osv. Der er en meget større bufferkapacitet i +100 liter end blot 37. Held og lykke.

Meng — 12. april 2012, 19:54

Tak for input ;-)

Noget andet er - hvordan er det bedst for ynglen at blive flyttet? Jeg har hørt at nogen suger dem simpelthen op med en hævert...synes det lyder voldsomt for fiskene...I "gamle" dage (min barndom/ungdom '76 - '84) da jeg hjalp til hos en mand der opdrættede akvariefisk, kan jeg svagt huske at vi bøjede noget tyk ståltråd og fastgjorde et stykke nylonstrømpe dertil og lavede et finmasket net til at fange de små djævle på den måde...🙂
Hvad gør man idag?

Meng — 12. april 2012, 20:05

#4 + #5 - Tak for svar - jeg er sikker på at det bliver et 100+ der kommer til at pryde køkkenet:D

Jeg kom også i tanke om at hvis de nu får et kuld mere inden jeg kommer af med de andre...så ville det jo netop være fint med et man kan opdele..😉

Hugo — 12. april 2012, 20:53

Her i huset bliver kribyngel i selskabsakvariet, og der er lige lidt flere end vi kan nå at forære væk, som når at blive voksne:)

Meng — 12. april 2012, 21:46

OK Hugo - Jeg er bare lidt nervøs overfor min 20+cm Gibbiceps malle og Apistogramma hannen, de er allerede vældigt interesserede i de små nye levende "appetitvækkere" Jeg ville da gerne kunne bevare et par stykker af kuldet....også selv om jeg ved der kommer flere...😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.