Gurami kultur tilter

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Fætter Gurami — 20. april 2012, 12:46

Hej jeg har et hold dværg gurami der er begyndt at tilte.

Efter 8 uger har jeg 100+ tilbage ud af 250.

Jeg fodrer med afskallet og levende artemia. Jeg har droppet granulat som jeg fodrede med de første par uger.

Ungerne går i små fødekasser i et 275L akvarie hvor vandkvaliteten er god.
Vand temperaturen er 27 grader.

En af mine kolleger har nævnt at det kan være fejlernæring dvs at de mangler at spise andet end artemia. Er der nogen der kender et foder som vil være godt til 8 uger gamle gurami?

Svend Erik — 20. april 2012, 14:38

Nu har jeg ingen ide om hvor store 8 uger guramiunger er, men hvis du har mulighed for at fange levende foder, ikke myggelarver, men dafnier, cyclops og det der er mindre er et godt bud, mine scalareunger var glade for det og voksede fint

Held og lykke med dem

flyvefisk — 20. april 2012, 14:49

Det er ikke så ualmindeligt med frafald hos labyrintfisk i den alder, hvor ungerne bliver mere og mere afhængige af iltoptagelse via labyrinten. Hvis der er for stor forskel på temperaturen af vandet og luften ovenover er det ikke godt. Mindst mulig temperaturforskel opnås ved at have en god lufthøjde over vandoverfladen (altså sænket vandstand i akvariet) kombineret med en tætsluttende overdel på akvariet.

Som ¤2 skriver skal du nok også variere foderet mere, og det han foreslår er det absolut bedste, blot er hvide myggelarver nok endnu for store til dem, men sorte og røde skulle kunne gå, hvis du kan finde dem i et vandhul. Ellers kan du kombinere frosne cyclops, med nyklækket artemia og flagefoder i passende størrelse. pas på med ensidig fodring.

jacob — 20. april 2012, 14:53

Jeg har kun dårlige erfaringer med fodring af afskallede artemia. Synes at det nemt skaber en dårlig vandkvalitet.

Fætter Gurami — 20. april 2012, 23:42

Ok - vil helt klart prøve at variere foder med røde larver og cyclops og rykke dem til andet akvarie med sænket vandstanden.

Tak for svarene, melder tilbage om de virker :-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.