Kribensis yngelpleje - hvor længe ?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

hkh — 20. maj 2012, 21:33

Hej

Hvor længe ca. passer forældrene ungerne ?
Ungerne her er nu ca. 10 dage gamle (altså ca. 10 dage siden de er kommet ud af hulen) og nu er forældrene begyndt på at vise interesse for igen at lægge æg.... ? er det ikke lige lovlig hurtigt ? eller er det bare som man siger "øvelse gør mester" 🙂

Benytter de samme hule igen, eller vil de vælge en anden hule ?

På forhånd tak fra den bekymrede bedstefar 😉

hkh — 21. maj 2012, 17:24

Hmm... er der ingen der har et godt råd...? 🙁

kasp7552 — 21. maj 2012, 17:32

ville tage dem i et fodreakvarie nu, da mine begyndte at vise interesse for ny yngel, gik der 2-3 dage, og så kunne jeg kun redde 1 unge 🙁

det er vel en måned siden nu, og lille "nemo" klare sig fint i sit luksus privat-akvarie 😉

hkh — 21. maj 2012, 20:22

Uha... det lyder som en gyser, men hvor længe gik der efter de første var klækket og kom ud af hulen, til det skete ?

Så må jeg jo ud og købe en lille balje i morgen, men ikke lige det jeg havde regnet med, men mon ikke det kan klares med et på 12-15 L ?

Meng — 21. maj 2012, 20:53

Mine Kribensisunger flyttede jeg over i et 54 liters, da de var 3-4 uger gamle, da en af forældrene begyndte at jage dem. Jeg fik fanget 25 af dem, de er 6 uger og mellem 1,5 - 2,5 cm nu....Jeg har så sidenhen opdaget 8 unger der stadig går i mit 350l selskabsakvarie sammen med forældre og andre rovfisk - de klarer sig åbenbart godt, for de svømmer frit fremme sammen med de andre fisk nu. De er dog knap så store som dem i yngelakvariet, men det skyldes nok at de får knap så meget mad i selskabsakvariet 😀

Thea — 21. maj 2012, 22:42

Jeg vil mene at med så mange unger de kan få inden for relativ kort tid, så er det ikke så vigtigt, hvis akvariet er stort nok, at flytte ynglen.
Min far havde et par gående i et 70L og mener at de fik de første to kuld, inden han gik over til et 240L(eller hvor meget det nu var:)). De klarede det udemærket, selvom de blev jagtet væk af forældrene, ind imellem.
Og jeg mener at der gik 4 uger imellem hvert kuld de fik 🙂

Held og lykke med det 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.