2 spørgsmål

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Plu2nium — 16. juni 2012, 07:52

Hej.

Jeg er helt ny i akvarium verdenen og har startet et Mbuna klima op. Er super glad for mit Cichlide valg og er entusiastisk omkring opsætning m.v. Det er et 250L.

Har kørt nu i 3 uger med fisk i:-)

1 spørgsmål: Er der andre "type" af fisk som vil have mulighed for overlevelse, når jeg benytter denne kombination?

1.3 Pseudotropheus saulosi
1.2 Labeotropheus fuelleborni
1.3 Melanochromis cyaneorhabdos
1.3 Labidochromis caeruleus
1.2 af ukendt malle

2 spørgsmål: Jeg kører med 2 stk spandfilter. Primær kører konstant og sekundær kører i interval 4-6 timer dagligt (bruges til ekstra bølge i spejlet. Kan det sekundærer filter tåle at stå slukket i 18-20 timer dagligt eller vil jeg få problemer i form af sygdomme mv. Er der noget som jeg har overset?

Mvh Plu2nium

Plu2nium — 16. juni 2012, 07:53

Olaf — 16. juni 2012, 08:09

Dit sekundær filter har ingen filter effekt, filterbakterierne har brug for konstant cirkulation af iltet vand for at kunne eksistere.
Når dit filter er slukket så mange timer dør filterbakterierne(hvis der nogensinder er dannet nogle) og når det så tænder igen vil det bare blæse de døde filterbakterier ud i akvariet, hvilket giver dårligere vandkvalitet.

Hvis du ønsker bedre cirkulation af vandet kan du bruge en powerhead;)

Plu2nium — 16. juni 2012, 08:47

Tak for hurtig svar. Vil jeg så ikke kunne bevare filtereffekten og undgå døde bakterier hvis jeg ændre tænd/sluk intervallet på sekundær pumpe til 1 time on efterfulgt af 2 timers off, altså i konstant cirklus i døgndrift?

OBS: I indkøringsfasen har filteret kørt konstant, så filtervirkningen bør være i fin stand.

Vil helst undgå powerhead, da udseende af akvariet et vigtigt (teknik gemt bag baggrund).

Olaf — 16. juni 2012, 09:07

#4 jo i teorien ville det fungeremen jeg vil ikke anbefale det, du har jo en velfungerende spandpumpe og hvis den klare jobbet fint, er der jo ingen grund til at kører med et filter mere;)
hvis 2. spandfilter er absolut nødvendigt, ville jeg lade dem begge kører 24/7 for at få den maksimale filtereffekt 😉

Det kan sagtens lade sig gører at få en meget lille powerhead, som er nem at skjule, hvis PHéns eneste opgave er at lave lidt bølgeeffekt skal der jo ikke ret meget til.

Claus S — 16. juni 2012, 09:16

Hvis et spandfilter har stået for længe og startes op igen er det giftigt som kommer ud af den. Der er nogle som har mistet hele deres besætning på den konto pga. Strømsvigt.

Olaf — 16. juni 2012, 09:24

#6 helt enig, men har læst et eller andet sted, at filterbakterierne kan overleve i maks 3 timer efter pumpen er slukket

Plu2nium — 16. juni 2012, 10:26

Tak for viden:) og alt har sin bevæggrunde.

Årsag til at jeg gerne vil have sekundær pumpe slukket en rum tid, bunder ud i kompromiserne som følge af lange og dybe forhandlinger med ifølge hende selv- den bedste halvdel;( MINIMER STØJ!!!

Ved køb akvarium kombinationen fulgte en Eheim 2215-620 l/h spandfilter med. Jeg valgte at opgradere fra start til en Eheim professionel e2078 med 1850 l/h.

Efterfølgende tænkte jeg at det er tosset at have et helt nyt filter stående i skabet.. Kan jo lige så godt benytte den ekstra ydelse. Derfor har jeg 2 filtre.

Kan godt se at jeg nok må have mere aktiv tid på sekundært filter og vil for en tid forsøge med hyppigere interval- er lidt uenig med mig selv om hvor meget?

Kan mbunaerne ikke få for meget cirkulation?

Olaf — 16. juni 2012, 10:30

Du behøver ikke kører med det sekundære filter, du har mere end nok i den eheim pro e2078 😉

molo — 16. juni 2012, 11:21

#1
jeg er ikke helt med på, hvad du mener med overlevelse af fisk, men det kan være, du finder et svar i denne artikel?:
http://www.kim-jakobsen.dk/Freshwater/Articles/mbunaartikel1/mbunaarticle1.htm
Der er blandt andet et afsnit om sammensætning af fisk.

Og så er jeg helt på linje med de øvrige indlæg - pumpe 2 må ikke stå slukket mere end ca. 2 timer, for så dør bakterierne og omdannes til gift, der blæses ind i akvariet. Jeg vil i stedet foreslå dig at lade begge pumper køre 24/7, hvor du evt. neddrosler pumpe 2 hvis det ellers kan give lidt mindre støj. Det har tillige den fordel, at vandet derved flyder langsomt over bakterierne i pumpen, hvorfor der burde være en mere effektiv omdannelse af giftstofferne.

Alternativt et lille powerhead, hvis det er bevægelsen, du reelt har brug for, men de larmer nu også, typisk pga. resonans da de er monteret på glasset. Det kommer til at virke som en højttaler, da hele fladen sættes i svingninger. Har selv problemet med et lille powerhead på blot 5 watt... Jeg vil prøve at løse det ved at montere det på en sandwich af to stykker glas med noget resonansdæmpende limet imellem og så et par gode sugekopper til at montere sandwichen på akvarieruden. Gad vide, om det virker? 🙂

Plu2nium — 16. juni 2012, 11:42

Super løsning. Filteret skal køre 24/7 grundet bakterierne, dog i neddroslet forstand. 1000 tak til jer alle for nyttig vide. Tænk vis jeg havde kørt videre og alle mine fisk lå døde snarest:( Det ville sgu godt nok være en trist oplevelse...

Nogle gode råd til neddroslingen af pumpe 2, som er en Eheim classik 2215?

Ang. overlevelsesspørgsmålet, mener jeg. Kan jeg sætte andre typer (andet en cichlider) til min fiskebestand uden at de hårdfør Mbunaer dræber dem.

Mvh Plu2nium

Plu2nium — 16. juni 2012, 11:43

Super link iøvrigt:D

molo — 16. juni 2012, 13:05

#11
Du kan ikke ændre på effekten af en Eheim 2215 - det havde jeg lige overset. Men det kan du på pumpe 1, der har en skyder/et håndtag på toppen.

Kunne du alternativt montere et powerhead i din baggrund? OK, det er sikkert ikke det letteste når akvariet kører, men hvis du sænker vandstanden og er lidt rap på fingrene? Mbuna plejer at være glade for god strøm i akvariet.

Mht. andre fisk end mbuna: Aner jeg ikke, men jeg synes det vil være synd at blande andet end mbuna sammen med mbuna.

Plu2nium — 17. juni 2012, 19:20

Den vil jeg lige overveje lidt... Tak for gode ideer:)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.