Hjælp til flytning af akvarie.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

BastianT — 25. juni 2012, 15:07

Hej alle akvarister. Jeg skal i weekenden ud og købe et akvarium af et par der skal flytte og ikke har plads mere, hvordan gør jeg flytningen skånsom for deres chiclider og maller? og hvordan gør jeg sådan akvariet kan komme i brug med det samme når jeg kommer hjem med diverse vandværdier, og sådan. Håber i kan hjælpe mig!
Mvh Bastian!

Martin´s mormor — 25. juni 2012, 15:47

Indtil der kommer nogle på banen så prøv at bruge søgefunktionen i debatten, jeg ved der har været flere tråde om netop dette emne 🙂

molo — 25. juni 2012, 16:01

#1
Det vigtigste vil være at beskytte de gavnlige bakterier i pumpe og bundlag mod iltmangel. Det vil indtræde efter ca. et par timer hvor der ikke kommer frisk akvarievand i pumpen, og sikkert noget længere hvis du lader en del vand være tilbage i akvariet. Det afhænger jo også af, om det er en lille pumpe med kun lidt vand i - jo mindre, jo hurtigere forsvinder ilten.
Når bakterierne dør omdannes de til gift, og når pumpen igen tilsluttes akvariet sprøjtes giften ind til fiskene - og du har således heller ikke længere et indkørt filter.

Så du skal være ret vaks ved havelågen - der er ikke tid til kaffepauser undervejs.

Fisk op i egnede poser, dvs. kraftig kvalitet, lad være med at fylde mere end ca. 1/3 vand i, luft for resten. Du kender det nok fra du køber fisk hos en forhandler? Hvor mange fisk pr. pose afhænger af fiskene. Poserne pakkes tæt i en flamingokasse hvor vandet kan holde temperaturen nogenlunde stabilt under transporten.

Medbring egnede beholdere med tætsluttende låg til at transportere vand med hjem, i hvert fald så tilstrækkelig meget at det ikke svarer til et større vandskift end forsvarligt i forhold til de pågældende fisk.

Og tag en snak på forhånd med sælger om, hvordan de plejer at gøre mht. vand - sænker de fx ph eller hårdhed, så få flux nogle værdier og 'opskrifter' at vide, så du ikke slår dyrene ihjel ved første vandskift.

toffemis — 25. juni 2012, 16:05

da jeg fluyttede brugte jeg hvad jeg havde af spande med låg, nogle jeg havde fået af min svoger, der ejer et industrikøkken, jeg tror der havde været miracle whip i den ene og rødkål i de andre to.

hvis du får fat i mange, er det bare med at få så meget af det originale vand med 🙂
Men egentlig er det ikke vandet der er det vigtigste, det er at pumpen kommer med og den ikke renses, så alle de nedbrydelige gode bakterier er bevaret, hvis det er en indvendig pumpe og i skal køre langt, ville jeg putte pumpen i en spand med vand, hvid det er an spand-pumpe, så bare lad være at tømme den.....

og så skal du bare gøre, som når man køber nye fisk... lad fiskene vende sig til temperaturen i akvariet inden du kommer dem over.... Den måde jeg gør det på, er at hælde fiskene i en spand med det vand der er i den pose den kommer hjem i. Og så tilsætter jeg en kop vand ca. hver 10 minut i en times tid.....

der gik 6 timer fra jeg satte mine fisk i spande og til jeg fik dem over i akvariet med pumpen igen og de har alle sammen klaret det helt fint 🙂

Jeg har et 129L akvarie, en eheim spand-pumpe, 5 guramier, 6mollyer, 6 platy, 2 sporefrøer, 100 rejer og 4 pansermaller

BastianT — 25. juni 2012, 16:11

Jamen okay (: det er et 112 liters med en invendig pumpe jeg skal hente med 11 chiclider og vist 4 maller (:

molo — 25. juni 2012, 16:23

#5
Du skal lige tjekke temperaturen i akvariet inden du plopper fiskene i. Hvis du har en almindelig vandvarmer hvor du bor, og vil være ked af at bruge varmt vand direkte fra hanen pga. mulige bakterier, kan du jo blande koldt og kogende vand inden du hælder det i.

Jeg plejer at tilføre nye dyr til akvariet på denne måde: Posen lægges i overfladen af akvariet i ca. ½ time, så temperaturen udlignes - så kommer fisken roligt over på samme temperatur som det vand, den senere hældes i. Efter ca ½ time åbner jeg posen og hælder en lille kop akvarievand ned i posen. Dette gentages hvert 10. minut i ca. ½ time og så hælder jeg fisken i akvariet.
Hvis du skal have en fisk vænnet til en ny ph eller hårdhed, skal du bruge meget, meget længere tid på vandtilsætningen, der skal foregå næsten dråbevis.

BastianT — 25. juni 2012, 16:31

Jeg vil se om jeg kan skaffe nogle spande, kan man ikke bare tage en normal spand, putte en plastic pose derned i ( en stor affalds sæk) sådan der ikke kommer bakterier fra spanden i vandet også bare putte vandet ned i posen som er i spanden, derpå går posen ikke i stykker.

puttekalven — 25. juni 2012, 17:05

forhør dig evt i din lokale dyrehandlen. I min har de 25l dunke som man kan leje netop til det formål. Det er super smart.

BastianT — 25. juni 2012, 17:15

hvilken dyre handel er din (:?

dennis80 — 25. juni 2012, 17:22

flamingo kasser med låg er super til det, de holder på varmen i vandet og går ikke sådan i stykker, kan fåes i div byggemarkeder 😉 har flyttet masser af både fersk og saltvands akvarier. hvis du bruger plast poser, så HUSK IKKE PUSTE POSEN OP MED MUNDEN når du skal lukke den, det luft du udånder indeholder ikke så meget ilt

BastianT — 25. juni 2012, 17:47

Jep jeg vil se vil gerne skaffe alt jeg kan vil blive ked af det hvis der nu skete noget med de små fiiisk*santa*

RS2600 — 25. juni 2012, 17:59

Jeg købte 12 ltr spande i Jem og fix til en 5´er stykket, en sæk i spanden, vand i sækken og knude på, så er det nemt og transportere vandet.

BastianT — 25. juni 2012, 18:04

ja det var os det jeg tænke på gjorde du noget ved poserne først for jeg synes altid de lugter lidt mærkeligt når man tager en ny pose 😛

molo — 25. juni 2012, 18:07

#13
Hvis du vælger klare poser frem for sorte, slipper du nok for en del lugt. Jeg aner ikke hvor man køber store poser beregnet til fødevarer mv.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.