Vokser organerne videre i fisk efter kroppen er holdt op pga plads mangel?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Hawkings — 27. juni 2012, 20:36

Jeg har mange gange set det gentaget på denne side, at fisk der kommer i et akvarie der er for lille til dem som udvokset, på et tidspunkt holder op med at vokse udvendigt mens organerne forsætter med at vokse.
Dette skulle give misdannede fisk med dårlig livs kvalitet.

Er der nogen der kan vise mig hvad der ligger til grund til denne teori, hvor stammer den fra ?

Siger ikke, at den ikke er sand, men den lyder som noget der er blevet gentaget så mange gange at det er blevet accepteret som en sandhed.

Jeg vil gerne tro at fisk holder op med at vokse i et lille akvarie, det giver mening, men hvorfor skulle det kun være noget af fisken der holder op med at vokse ?

Er der lavet nogen videnskabelig afhandling omkring det, eller er der nogle mennesker der har siddet der hjemme og sprættet deres fisk op og kigget på det inden i og sagt "Øhh det ser da større ud end den i sidste uge "

Hvor hørte du om det først ?
Del din viden, jeg ønsker at bliver lidt klogere 🙂

Svend Erik — 27. juni 2012, 21:05

Jeg tror ikke på den mere, har set en flok større fisk der voksede op under trange forhold, de så ikke ud til at have taget skade. Tror mere at der kan opstå fysiske udvortes skader, hr prøvet med scalare for mange år siden, de blev ikke det vand værd de voksede op i.

Tror mere at vandet skal være meget fin, og det er svært at holde, hvis hvis akvariet er for lille og fyldt rigelig op som vi er gode til.

Jesper Green — 27. juni 2012, 21:08

Angående slørhaler.

Hvis du mente det med at fisken bliver hæmmet, så er her en engelsk tråd hvor det bliver diskuteret.
http://www.kokosgoldfish.invisionzone.com/forum/index.php?/topic/...

Kort sagt, så udskiller fiskene et hormon som hæmmer deres vækst.
Det hjælper i den situation, hvor der feks. er for mange karper/guldfisk i en sø.
Så vil de gå i en høj koncentration af hormonet og derfor ikke blive ligeså store, gamle eller yngle nær så
meget som ved en lav koncentration af dette hormon.
Hormonet hjælper altså med til at tilpasse bestanden i en sø og det samme sker i en bowle eller lille akvarie.

Hæmmet vækst kan blive et problem for slørhaler, som der i forvejen er avlet på en måde hvor
deres organer sidder meget sammentrykkede og tæt på hinanden.
De er jo en noget "trykket sammen" version af den almindelige guldfisk.

Vi kan så sørge for at slørhaler har meget plads og får skiftet meget vand, så de ikke "bader" i en stor
koncentration af dette væksthæmmende hormon.
Det vil give ældre, større, mere ynglevillige og sundere slørhaler.

Mvh
Jesper Green

KimJ — 27. juni 2012, 22:53

Jeg tror heller ikke på den teori.

Jeg har læst den artikel der ligger til grund for de skråsikre påstande, men kan ikke huske andet end at den lå på Zoozity`s hjemmeside. Jeg kan ikke genfinde den, så den er muligvis blevet slettet. Der var en pseudo"videnskabelig" forklaring, og billedmateriale i form af en Bali-haj der angiveligt var vokset op i et alt for lille akvarium, og en der var vokset op i et større (stadig for lille). Der var tydelig forskel på de to fisk, men udover at den med misvækst havde meget store øjne, hvilket jeg kan genkende fra andre fisk der er vokset op under dårlige forhold (som dog sagtens kan være noget andet end akvariestørrelse), viste billedet ikke noget om deforme organer. Der var heller ikke noget konklusivt omkring muligheden for at der kunne være andre faktorer der var skyld i deformiteten.

Der er dog ingen tvivl om at akvariestørrelse påvirker fiskenes udseende, og for små akvarier giver sig udslag i mindre fisk, ofte med misdannede finner (meget tydeligt hos f.eks. scalarer), men det kan skyldes helt almindelig slitage.
Væksten går i hvert fald langsommere, og den endelige størrelse påvirkes også, og man kan ikke komme uden om dette, uanset hvor meget man prøver at kompensere ved at skifte vand i store mængder.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.